fredag den 30. december 2011

DENNE URENE VERDEN

 
Du kan naturligvis ofre livet, det eneste du har, på din samtids hellige alter mens du råber frihed, lighed og broderskab og marcherer den slagne vej til lejren sammen med alle de andre idioter. Eller du kan rense dine øjne, pudse dine briller, få et nyt syn på de gamle begreber, den gamle verden og således allerede begynde at synge en anden sang, din egen sang.
   Der er noget du skal i denne verden, du har en opgave. Spørgsmålet er om du overhovedet er i stand til at lytte når skæbnen kalder, om du har modet til at se denne nye verden, om du har vænnet dig så meget til lænkerne at du slet ikke ønsker at blive fri?
   Vask din hjerne ren; hjernevask dig selv og begynd med Holger Hansen:


"Jego holder foredrag, ikke for en forsamling, ikke i Morguebygningen, ikke for dem han taler til, men for sig selv, for selv at forstå sig selv, det vigtigste af alt i livet. ”Der tales meget om forureningen,” siger han, ”og det er en god snak, for det er ikke længere til at få fat i sandheden for bare snavs. Men las os stikke vore nøgne tæer ned i møget, bore vore ben dybt ned i det, så dybt, at vi til sidst får fast grund under fødderne, og lad os så skovle al forureningen omkring os væk, alle vore hellige ideer, alle vore idealer, al vor opdragelse, staten og hele statsapparatet, religionen og de manifesterede ideologier, alt møget, hele forureningen, så vi endelig står på den bare og faste grund med ren jord mellem tæerne, og lad os så se, hvad virkeligheden er, hvordan den ser ud, virkeligheden om vort liv – og meningen med det. Og vi vil pludselig, når vi først har ren jord mellem tæerne og står på den faste grund, forstå, at livet begribeligvis ikke er et etisk anliggende, som religion og stat altid har gjort det til; noget så ustabilt og ubestandigt, så flygtigt og flagrende, som almindelig etik kan livet selvsagt ikke hvile på, ej heller kan meningen med det være trygheden i en lun hule, et par sikre måltider hver dag og lidt underholdning for ånden hen under aften med ”fri debat” i Morguebygningen, det kan heller ikke være misundelse, ærgrelse over at nogen har og kan lidt mere end én selv, livets mening kan ikke være at vi alle skal kunne det samme og have det samme. Alt dette er jo bare tosserierne som har forurenet vor virkelighedsoplevelse og gjort vore liv ét med forurening. Når vi, som nu, ser bort fra al falskheden, kondemnerer de gamle og nye løgne, har ren jord mellem tæerne og fast grund under fødderne, da træder sandhedens konturer frem af den forurenede dis, vor egen individuelle og boblende frihedstrang og begærlige livslyst, og har vi bare én gang fået øje på konturerne af denne den egentlige sandhed, da kan ingen oftere gøre vore liv til et etisk anliggende iført politiske diplomatfrakker eller religiøse gevandter, det skal vi nok selv gøre, ingen skal længere gøre os lige med andre, det skal vi nok selv gøre – og netop det er sandheden, sandheden man har begravet under al forureningen, og hvor man får øje på den, når man for en stund har fast grund under fødderne og ren jord mellem tæerne; vi vil vor egen etik, vor egen lighed – og disse ting er kun noget værd, når de kommer fra os selv – vi vil dem, vi vil vore egne afgørelser, vore egne livsytringer, vore egne liv ... Men vi lever i en så forurenet verden at ingen næsten mere kan se det.”

                                                                                               HOLGER HANSEN. DE SANSELØSE. OLSEN & OLSEN. 1979

Det er De sanseløse, Mine Damer og Herrer, De sanseløse. Det er HOLGER HANSEN, mine Damer og Herrer HOLGER HANSEN.

mandag den 26. december 2011

FØRST YDE SÅ NYDE!

-->
Og nu når forslagene så nye højder i form af flere generelle luftkasteller uden litterært fundament.  Denne gang er det specifikt i forhold til den så eftertragtede livsvarige ydelse. Sæt den op, råbes der i kor. Sæt den op? Ja for vores skyld gerne men lad os da først få ryddet ud i modtagerne så det udelukkende drejer sig om forfattere med et blivende, bemærkelsesværdigt og uundværligt forfatterskab bag sig.
   Lad os igen gå forrest og lad os igen nævne navne. Først de forfattere der for øjeblikket modtager den livsvarige ydelse og som vi tillader os at tvivle på har et blivende, bemærkelsesværdigt og uundværligt forfatterskab bag sig..

Forfattere på listen uden at opfylde minimumskriteriet:  
Naja Marie Aidt (er I helt sikre på det?)
Vita Andersen (for tryghedsnarkomaner eller hvad? Var det ypperste i selv dette hendes bedste værk ikke titlen?)
Niels Frank (og skal hr. Llambias også snart have livsvarig ydelse? Er den livsvarige ydelse mon Forfatterskolens rektorpension?)
Jens Christian Grøndahl (for hvad?)
Kirsten Hammann (vi giver Hammann en livsvarig ydelse på 1000,- om året, hvis hun lader være med at forurene vores verden med flere Mads og Mette historie fra det virkelige liv!)
Helle Helle (er vi de eneste der keder sig gudsjammerligt her?)
Christina Hesselholdt (hmm, livsvarig ydelse? Nej, vel!)
Sven Holm (stor produktion, men vel ikke et eneste blivende værk)
Peter Høeg (hvem er det nu han er?)
Ida Jessen (her er vi vist ovre i den meget lette kategori)
Ib Michael (giv ham hans eget tv-program, men ikke livsvarig ydelse for sin litterære produktion)
Peter Poulsen (for oversættelser ja, men egen produktion?)
Klaus Rifbjerg (stik ham en pris for Anna jeg Anna, men så er det forfatterskab vist også udtømt!)
...
   Nej det her nytter simpelthen ikke noget. Listen er for lang til at vi gider fortsætte. Ny strategi. Lad os lave en helt igennem nødvendig liste. En liste over de forfattere der uden nogen former for tvivl opfylder kriterierne for den livsvarige ydelse.

Helt igennem nødvendig liste:
Nordbrandt, Ulla Ryum, Jørgen Sonne, Major Sørensen, Søren Ulrik Thomsen, Dorrit Willumsen, Jess Ørnsbo, Knud Holten, Klaus Høeck, Louis Jensen, Peter Laugesen, Svend Åge Madsen, Viggo Madsen, Eske K. Mathiesen, Bent Vinn Nielsen, Simon Grotrian, Rolf Gjedsted, Cecil Bødker, Suzanne Brøgger (udelukkende på baggrund af Creme Fraice, Ja og Transparence), Benny Andersen. 
   Ja, så er vi lige gået fra de nuværende 73 ydelser til rimelige 20 ydelser. Må vi foreslå at den nuværende fællessum bibeholdes således at de nævnte 20 forfattere blot får deres nuværende ydelse suppleret op med de nu 51 ydelser der er tilovers. Ja, netop kun 51 eftersom vi jo bliver nødt til at rette op på fortidens fejl og indlemme Hr. Henrik Have og Hr. Erwin Neutzsky-Wulff. 
En sådan nyfordeling skulle kunne tilfredsstille både dem der vil have ydelsen sat op og dem der simpelthen ikke finder det en del af statens opgave at understøtte de sultende kunstnere i dette helt vidunderlige litterære paradis af et land.

KH
Thomas
Istedgades boghandel

lørdag den 24. december 2011

OG DET SKETE I DE DAGE AT ...


Kunstens vasken hænder er problemet
Kunstens blodige hænder er løsningen

Poesien er en slagtehal
Poesien er den fuldstændige forandring af verden

Fantasiens overherredømme
Lad os underkaste os et nyt overherredømme
Lad os underkaste os et nyt overherredømme

Fantasiløse i alle lande, foren Jer!
Kvæl os
Henret os offentligt
Fyld jeres små oplyste celler
Lås døren
Giv os det hvide snit
Bekæmp os med alle til rådighed stående midler
og for enhver pris
Fantasiløse i alle lande, foren Jer!

KH
Thomas
Istedgades boghandel

fredag den 23. december 2011

ULADSIGGØRLIGE FREMTIDSDRØMME?

 
Her i Istedgades boghandel byder vi hermed Henrik Have og Mathias Kokholm og derved forlaget After Hand velkommen på de revolutionæres barrikader. Med udgivelsen af Den kommende opstand gør After Hand langt mere for artens overlevelse end de sidste 250 års politikere tilsammen har gjort i oplysningens, demokratiets, kristendommens og nu på det seneste miljøets navn.
   Vi har naturligvis visse betænkeligheder (en mere udførlig udlægning af disse kan enhver interesseret hente i boghandlen fra begyndelsen af januar) ved især den medfølgende pamflets to skribenter Mikkel Bolt og Jonas Bals´ handlingsangste udlægninger af Den kommende opstand, men udgivelsen af pamfletten som sådan viser et mod og en vilje til alvorlig omgang med en anden verden. Et mod og en vilje der hidtil har været totalt fraværende i lille hyggelige Danmark.
   Før juleapatien sætter ind og selvmordsraten eksploderer kan vi lige få sat en enkel væsentlig ting på plads:

 ”Der findes ingen fredelig opstand. Våben er nødvendige; det handler om at gøre alt for at det skal blive overflødigt at anvende dem. En opstand handler mere om at gribe til våben og opretholde en ”bevæbnet tilstedeværelse” end om at bedrive væbnet kamp.”
                                                                                   
                               Den usynlige komite. Den kommende opstand. After Hand. 2011

   Baseballbats udleveres naturligvis ved anskaffelse af dette nødvendige værk!

Vi siger igen tak til Hr. Have og Hr. Kokholm og gentager gerne: Kan vi her i Istedgades boghandel på nogen som helst utænkelig måde være jer behjælpelige med opfyldelsen af hvad I end måtte have af absurde og uladsiggørlige fremtidsdrømme så må I endelig ikke tøve.

KH
Thomas
Istedgades boghandel

torsdag den 22. december 2011

DE SANSELØSE

Ja, populær bliver han vel aldrig. Ja, en bestseller bliver han vel aldrig. Ja, anerkendt som en af de største danske forfattere bliver han vel aldrig. Ja, læst af andre end de få intelligente bliver han vel aldrig, men det skal da så absolut ikke afholde os fra endnu engang at plukke lidt fra dette vægtige forfatterskab.
   
”Jego!” siger Gydja.
   ”Nej, nu vil jeg sgu høre noget om byen her. I kan få de fleste dage til at gå med endeløse og ret indholdsløse diskussioner om den. Nu må det for en gangs skyld være min tur. Og der må I da sagtens kunne klare, for I er jo så frie.”
   ”Ja, vi er frie.” Det er den lille frøken Lupa, hun siger det uden at slå med nakken, men i et tonefald som om hun gjorde det. ”Vi er frie fordi vi har diskuteret og kæmpet os frem til vor frihed.”
   Jego ser ikke på hende.
   ”Er det sådan,” spørger han, ”at en borger her i byen med al sin udi de helt store diskussioner tilkæmpede frihed på den frie næsedag i stedet for at afgive sin næse til én, der skal regere med ham, kan give den til sig selv? Det kan jo udmærket tænkes, at han ikke har lyst til at blive regeret af andre.”
   ”Friheden består i, at man kan afgive sin næse eller lade være. Man kan selvfølgelig ikke give den til sig selv ... medmindre man er opstillet som kandidat for et parti. Men som sagt, det står enhver frit for om han vil afgive sin næse eller ej.”
   ”Hvis han ikke afgiver den, så bliver der alligevel regeret med ham, ikke sandt?”
   ”Selvfølgelig.”
   ”Så finder jeg det mere frit at være fri for denne frihed.”
   ”Du forstår simpelt hen ikke systemet,” siger Gydja.
   Du har ret. Jeg forstår det ikke.” Jegos øjne er ildevarslende mørke. ”Jeg begriber heller ikke, hvad I forstår ved det.”
                                                           
                                                                                             HOLGER HANSEN. DE SANSELØSE. 1979
Naturligvis er det igen Hr. HOLGER HANSEN, mine Damer og Herrer, HOLGER HANSEN!
KH
Thomas
Istedgades boghandel

onsdag den 21. december 2011

GRAVSKRIFT

Bogbranchen er i krise, forlagene klynker, boghandlerne klynker, ja, stort set alle implicerede parter klynker for omsætningen er faldende, supermarkederne stjæler kunderne, e-bogen truer lidt ude i fremtiden og de unge vil hellere se film og spilde deres tid på spil. Jamen, jamen hvor ser fremtiden dog sort ud.
   Lad os kigge lidt på de klynkende forlag og boghandlere. Lad os se lidt på deres virksomhedsstrategi de seneste 10, 15 år. Hvad har de gjort?
   Stort set alle større danske forlag har de sidste mange år satset stort på det vi så hjemmevant kalder bestsellere; i konkrete forstand værker der kan sælge mere end 1200 eksemplarer. Først da er det en succes; først da har forlagene et guldæg på hånden. Og det samme gælder boghandlerne – det er bestsellerne der fylder op på hylderne, i vinduerne og udsalgskatalogerne. 
   Og hvad er en bestseller? Det er en tekst der tiltaler så mange mennesker som overhovedet muligt, altså en helt konkret leflen for laveste fællesnævner, alt det vi alle kan blive enige om – eller sagt med andre ord: En ligegyldighed! en vare! omsætning! Forlag og boghandlere er købmænd; pengegriske købmænd der hellere end gerne går på kompromis med kvalitetskravene hvis det kan skæppe lidt i kassen. Ja, efterhånden er det det eneste succeskriterium – om værket har solgt så eller så mange eksemplarer. Og det kan vi jo ikke fortænke dem i. De skal jo også have smør på brødet, have forretningen til at løbe rundt, så fred være med det.
   Men, men ligesom vi helst vil have at vores læge faktisk har forstand på sygdomme, selvom om vi ikke forlanger at han eller hun skal have styr på den mere avanceret hjernekirurgi, så burde vi også stille dette krav til vores forlag og boghandlere – at de i det mindste har en smule styr på litteraturen, at de i det mindste kan rådgive os lidt i vores valg af læsestof, at de i det mindste har en om end vag intention om at servere en litteratur der kan tilfredsstille vores sultne hjerner. Kort sagt: at de ved hvad de taler om.
   Men ak og ve ... det er desværre ikke tilfældet når vi taler de store danske forlag og boghandlere. Ligeså vel som forlagene lader sig styre af marketingsafdelingen lader boghandlerne sig styre af de såkaldte markedskræfter, hvilket betyder at du ikke kan kontakte  de store forlag og bede dem om et par gode råd til hvad du dog skal købe, hvad du dog skal føre i din lille boghandel, hvad de dog vil anbefale dig at læse for svaret lyder hver gang: denne her er ny, den har vi solgt godt af! Jamen for fanden da, det er sgu da ikke et svar på spørgsmålet. Og samme pinlige seance gentages hvis du går ind i en af de mange boghandlerkæder i det danske rige og spørger den enkelte boghandler: Hvad vil du anbefale? Ja, denne her sælger vi rigtigt mange af, er standardsvaret. Og tror du mig ikke, så skriv til Gyldendal eller gå ind i den nærmeste Arnold Busck.
   Så hvis vi skal give et svar på bogbranchens store krise så må det være et øredøvende: DE LÆSER IKKE ANDET END TALLENE PÅ BUNDLINJEN. Og derved er de fuldstændig ligeglade med den læsende befolkning der for dem ikke er andet end endnu en pengepung der kan malkes, ligeglade med den skrivende befolkning der for dem ikke er andet end endnu en producent af en vare, ligeglade med ånd der for dem ikke er andet end PR-afdelingens nyeste salgsfremmende påfund.
  Og julefreden? Bare rolig, den skal nok indfinde sig igen i år i form af bugnende pengekasser for Danmark har vænnet sig til at litteraturen intet andet er end netop en bestseller, men lur mig om ikke den pinlige klynken fortsætter ufortrødent.
   Når gravskriften meget snart skal skrives over den danske bogbranche vil ordene: HER HVILER BESTSELLEREN være passende. 

KH
Thomas
Istedgades boghandel

tirsdag den 20. december 2011

SELVKRITIK II.

Hmm ... hvordan gør vi det her?
   SELVKRITIK er selvkritik så alle intelligente beboere udfordres, opfordres, opflammes til om nødvendigt at  lade værket gå op i flammer – alt andet er spild af tid og liv.
 
Læs værket DANMARK af Thomas Jakobsen her
Brug kommentarfeltet  her eller
send mail til istedgadesboghandel@gmail (alle mails vil blive lagt op på bloggen).

En lille smagsprøve:

DANMARK
I.

Vi lader alle som om vi faktisk kan skelne

At skabe sin egen virkelighed
at se engle og dæmoner i sin dagligstue
at tro på egen guddommelighed
at hævde at alt dette er væsentligt
er at være sindssyg           
At leve andres virkelighed
at se krig og elendighed i sin dagligstue
at tro på samfundets nødvendighed
at hævde at alt andet er uvæsentligt
er at være sindssyg

Er begyndt at beskæftige mig
med hjernevask
med våbenfremstilling
Orker ikke
al den dumhed
Vi kan lige så godt se det i øjnene
Danmark bliver regeret
af idioter

Statens voldsmonopol?
Monopol!
Lad os bevæbne alle Monopol!
Baseballbat
Kniv
Sten
Bue og pil

I skal stemme
I skal ikke slå ihjel
I skal ikke stemme
I skal slå ihjel

Forbyd fjernsyn
Forbyd aviser
Forbyd radio
Forbyd nettet
Forbyd telefoner

Vold
Vold
Vold

Jeg må ikke slå dig ihjel
Du må slå mig ihjel?

Demokrati
Flertallet slår dig ihjel
Revolution
Vi slår flertallet ihjel

Hjernevask
Virkeligheden er
hjernevask


KH
Thomas
Istedgades boghandel

VREDE GAMLE MÆND

Der findes enkelte danske forfatter der gennem hele deres lange forfatterskab har bidraget til afsløringen af alt det ingen vil eller kan se for bare enighed og hygge. Det siger næsten sig selv at disse forfattere ikke ligger fingrene imellem, ikke skåner hverken læseren eller samtiden, ikke pynter på forfaldets realitet for at tækkes det bestående.
   De betegnes gerne som vrede gamle mænd, men sådan er det jo når middelmådigheden skal bedømme det ypperlige, når Danmark og mennesket konfronteres med eget hykleri.
   Der er flere af dem, men lad os begynde med Hr. Ørnsbo og gå lidt tilbage i tiden – nye læsere kan passende få genaktiveret deres virkelighedssyn her:

DIGT TIL TREMMEKALVENE
Har mistet produktet
digtet
frembringeren arbejdsdrengen
digteren

Nu ejer de det derinde
på anstalten
sidder det fra hinanden
De tager penge for det
deres er medværdien
den faste ansættelse

I de lukkede institutter
i sludremørket
lever de i deres båse
tremmekalvene

Har aldrig set folket
men læser uafbrudt om det
Rene og ubesmittede
signalerer de til omverdenen
at den bare skal
blive ved

Med års mellemrum
slipper de en mening velbetalt:
digteren er overflødig
Selv er de yderst nødvendige
for at påvise dette

Kunne man vænne folk
af med at læse
ville de føle sig endnu sikrere
derinde
som de egentlige ejere
af alfabetet

                                                           
#
BEFRIELSE
Frihedsbudskaberne vælter ud
af pølsevognene sprænger plomberingerne
på alle de kunstige frisurer
derinde i salonerne
Duerne går til vejrs nøjagtigt 31 år
efter med et knald
og falder ganske rigtigt til jorden
kort senere Inde i supermarkedernes landskaber
af ufordøjethed er der frihed
på dåse: kan opbevares i nedkølet
tilstand endnu en menneskealder

1975 modellen
den med sporvognen med mennesker ovenpå
og lys indeni med hurraråb
er overgået til pornoindustrien
med sin ledningsfallos
og små tuber med lækre fedterier
til kroppens åbninger
Prøv at stikke fingeren ind i
konevognen ikke sandt

Dette års majaftenmodel:
udfoldelig træramme vindu med to actionmen
uden filipenser men med minesøger-
udstyr og bakterier
Og de lyser hver gang man træder på dem
et ildskær tændes rent nationalt
bag ruden ud til de søgende naboer
Et særligt lugtpræparat medfølger
brændt kød brændt hår
og lidt krudtrøg til børnene
Husker de husker De
hus . . . . . . . . .
Jess Ørnsbo. Digte uden arbejde. Arena. 1977


FÆLLES
De kalde det storbycivilisation
det er alt det mellem
rust og nøglebørn det er vand
uden vuggesang det er skår
og væggen som var
det sådan murene skulle opdrages
som var det begyndelsen til
en identitet
som var DET netop identiteten
hyggeekskrementet
de fastboendes bomærke
husdyrene svinene hvis de kunne
ville de hænge det op
i træerne eller
i små poser uden på døren
og således svæver der disse forstoppede
mælkekartoner i natten disse pakker
med afdødt menneske slynget ind over
den næste gårdmur velkommen
til miljøet og det fosforescerende pis
til barnevognenes klamme kister
i porten og DERES stolthed :
at sætte børn og ekskrementer i verden
hvem der så end færdes her
den blege urinsværmer naboen med
sine blikindvolde og alle
dem der er svimle på tarmen
                                    til forskel fra os
                                    strejferne der kommer ind fra
                                    andre forfaldne landskaber
                                    fra kvarterer husket fordi der var
                                    en plads og en ramponeret
                                    himmel os med det
                                    indre ansigt og en lydløs
                                    celle og først så
                                    skyggen som bomærke
                                    hvem vil blotte sig her
                                    i kulisserne til det næste overfald
                                    hvem vil give de andre
                                    et forspring
                                    rovdyr eller ikke
                                    rovdyr

                                                Jess Ørnsbo. Kongen er mulat men hans søn er neger. Borgen. 1971


HÆNGEFOLKET
Efter århundreders krig
med en fattigdom fra jordens indre
sejrede velstanden
omsider

Nu ses de
sejrherrerne på gadehjørnerne
tolvårige veteraner
fra aldrig afgjorte familiedyster
de bestiger landet
strømpesokker
de rejser til verdens ende
på en enkelt fed
det hullede slår ud fra tøjet
fra alle medbragte facader
moden melder sig
som nogle ekstra laser
de dør
som tidens slogan
18-årige
i eet eneste stik
deres følsomhed ses på plankeværker
og smattede mure
og ellers den brækkede arms manifest

skrumpetale
og over dem systemet lurende
med sine reklamer
hængefolket
på bænke og trappesten
med flasken som eneste tap
til verden
grå og rynkede generationen der blegnede
ved fødslen
og underernæringens sår som
eneste status
hæsende hostende
ud over den kommunale afgrund
generationen
der intet ville
slidt op slidt ned
af sejrens øjeblikke

                                                      Jess Ørnsbo. Hjertes søle. Vindrose. 1984


Og guderne hjælpe mig om ikke Hr. Ørnsbo også har Hr. Duller med i sin lyriske produktion. Duller, Duller ... Dullerdage! En af de mest oversete danske romaner i nyere tid, men den vender vi tilbage til. Hr. Ørnsbo, mine Damer og Herrer, Hr. Jess Ørnsbo.

KH
Thomas
Istedgades boghandel










mandag den 19. december 2011

SELVKRITIK I.

Når vi nu gladelig og med yderst rund hånd uddeler skideballer til dansk litteratur, når vi nu gerne gennemhagler elendige tekster, når vi nu med stor fornøjelse harcelerer over forlagenes lave udgivelsesniveau, når vi nu gentagne gange har opfordret forfatterne til at tage sig sammen, når vi nu tillader os at blande os i sager der hidtil har tilhørt den eksklusive klub af bangebukse – også kaldet den litterære verden, er det mest rimeligt om vi også kaster os over de værker vi selv sender på gaden, de værker der vil blive diskuteret i fremtiden, de værker der har blivende værdi.
   Og lad os da gå i flæsket, lad os bruge den store ragekniv, lad os finkæmme og lægge alt det overflødige, usikre, for meget og for lidt frem til offentlig beskuelse – og såfremt værket derved falder fra hinanden – frem til offentlig henrettelse.
   Vi begynder med Dvæler ved sort (3. oplag forventes at være fra trykken ultimo januar 2012 og allerede i morgen tirsdag d. 20/12 er der et nyt fra Simons hånd; første udgivelse i den nye serie Momentum). 
   Altså: Hovedet på bloggen:
Simon Latz. Dvæler ved sort. Istedgades boghandel. 2011
Brugen af store bogstaver virker to steder forstyrrende:
Eksempel: ”Kære Søde Menneskeflok/Kig Mig i Hjernen og angrib.
Eksempel: ”en Rigtig Krigserklæring.”
                                               
Et enkelt sted gentages et ord unødvendigt:
”Den med jeres/ekstra konforme skyklapper. /Den slags skyklapper man brugte/da man byggede det store lufttårn.”
Tvivlsom relevans af tvivlsomt udsagn:
Det står klart ... man kan ikke gå ned i en kadence/ der ikke findes
Brug af begreb/ord der tynger digtet unødigt:
”Synk ned/i intetheden. Her er en smule/underbefolket, men muligheder vælder frem.”
Sådan ville digtet stå stærkere: ”Synk ned/Her er en smule/underbefolket, men muligheder vælder frem.”
Lukkende unødvendig gentaget sætning: ”De er hellige i skindet og kigger længselsfuldt efter/mit skin/De hader mig./Misundelse har erstattet deres ambitioner./En bedre verden? De hader mig.
Men så kan der heller ikke pilles mere ved denne lidenskabelige perle af en mørkglødet digtsamling.
KH
Thomas
Istedgades boghandel

lørdag den 17. december 2011

SAMTIDSFORSNÆVRING

Mon ikke det hænger sammen med den så udbredte og dog så fuldstændig tåbelige opfattelse at nutidens menneske er toppen, højdepunktet, det ypperste på en evolutionær rangstige. Altså ikke blot over, bedre, mere end vores brødre og søstre aberne og vores fjernere slægtninge dyrene som sådan, men også over, bedre og mere end tidligere tiders mennesker, ja over, bedre og mere end blot generationen før os og måske endda tilmed over, bedre og mere end selv mennesket af i går.
   Det er i hvert fald den eneste rimelige forklaring jeg umiddelbart kan finde på dette udbredte fænomen. Og hvilket fænomen tales der så om? At mennesket for øjeblikket udelukkende vægter den litteratur der lige er kommet på gaden, den nyeste. Og det i en sådan grad at værker der blot har små 10 år på bagen betragtes som irrelevante, ligegyldige, et overstået kapitel, been there done that. Som om menneskets evige forhold til verden ikke er og altid har været evigt og det netop derfor på ingen måde kan handle om, hvorvidt værket/sproget/emnet/tanken/formen/genren/layoutet/markedsføringen/forfatteren/skrifttypen er ny(t) eller ej, men om hvorvidt værket (og kun værket) bidrager til det enkelte menneskes forståelse af menneskets forhold til denne menneskets verden. Men ak nej og ak nej endnu en gang. Ikke nok med at den danske læser har fået tidsskyklapper  ... det kunne vi efter nu 50 års fordummende fjernsynstransmitteret hjernevask næsten tilgive dem, nej også de danske forfattere har udstyret sig selv med noget sådan.                                                             
   Ja, man kunne måske endda forestille sig at det her ikke handler om læserne, men netop om forfatterne. At de danske forfattere de sidste mange, mange mørke år er dem der bærer ansvaret for den udbredte åndelige formørkelse i dette det bedste af alle lande. Når den gruppe mennesker, der burde stræbe udelukkende efter det ypperste mennesket kan præstere i sprogliggjort åndelighed, er ved at falde over hinanden i bestræbelserne for at overgå hinanden i nyhedsfikseret vrøvl på papir, ja så er læseren ilde stedt. I hvert fald den enkelte læser der udmærket er klar over at mennesket ikke er toppen af kransekagen, men tværtimod den biologiske art der mest famlende og blindt forsøger at finde sin plads blandt alle de andre biologiske arter. Og der findes faktisk læsere der ikke allerede har fået vasket hjernen så ren og bakteriefri at han eller hun fortsat forstår at uden kærligheden, uden lidenskaben, uden en uudslukkelig livstørst er mennesket ikke andet end en indespærret veldresseret abekat.
   Denne læser vil af nød blive tvunget til at gå tilbage i tiden, søge i de gamle værker, de tidligere menneskers skrifter; denne læser vil blive nødt til at betragte de sidste mange tusinde år som sin samtid. Kun sådan vil han eller hun støde på de værker der har forstået mennesket og derved verden sådan som mennesket og verden altid har været. Og hvor fantastisk er det ikke ... at hele verdenslitteraturen er åben for enhver læser der magter ansvaret som menneske – og ikke blot er interesseret i den næste sociale sammenkomst hvor det nyeste nye pladder endnu engang skal forurene de stakkels åndeligt dovne individer af dette det mest bevidstløse bevidste væsen af alle de bevidste væsener i denne den bedste af alle verdener. 
   Nå, men hvorfor overhovedet beskæftige med sådanne ligegyldige ting når alting alligevel er uden betydning, depressionen en normaltilstand, sandheden et flertal og litteraturen ikke andet end blot endnu en måde at fordrive tiden på?
KH
Thomas
Istedgades boghandel

fredag den 16. december 2011

BEMÆRKELSESVÆRDIGT 2011

Så lakker året mod enden så lad os gøre status over bemærkelsesværdige nye danske udgivelser i 2011. Og lad os straks afsløre at heller ikke i 2011 har dansk litteratur været noget at råbe hurra for. Niveauet har været skræmmende lavt. Der har dog været enkelte perler enhver intelligent læser SKAL stifte bekendtskab med. Lad os gennemgå dem en for en:

Simon Latz. Dvæler ved sort. Istedgades boghandel.

Ja, vi lægger i al beskedenhed ud med vores egen debutant. Denne digtsamling er startskuddet til en ny litteratur (som naturligvis er ligeså gammel som den sproglige abekat selv), en lidenskabelig og aggressiv litteratur hvor menneske og verden falder sammen. Dvæler ved sort er lidenskabelig væren i denne døde verden; Dvæler ved sort er ånd og kærlighed. Ja, Dvæler ved sort noget så umoderne som levende poesi.
Et par pluk:
 
Ja, vi indtager nu engang
forskellige former i løbet
af dagen.
Ytringer bliver til tidsmaskiner med påklistrede
spoleknapper
der virker som ind i helvede.

#

I kredse af selvudkogte røde krebs
og hummere, der dovent klatrer i hinandens
skjold
gør jeg mig ingen forhåbninger
om accept.
De påstår at se et lys i mig.

De ved ikke det blot er et genskær af månens
spejlbillede Stillehavet tog med.

#

Jeg er
skærpende omstændigheder
indgydende til et vist fabulerende forsvar
med traditioner langt ind i hjernernes
skummende toppe.

Jeg lytter. 



Henrik Have. Forværelset. After Hand.

Hr. Have betegnes gerne som mystiker og den betegnelse gentager vi gerne såfremt mystik betyder klarsynet, erfaringsbaseret viden direkte fra åndens brønd. Forværelset er årets smukkeste hyldest til det verdensopretholdende og skabende mørke vi alle blot er et materialiseret omrids af. Forværelset henvender sig til noget så sjældent i dansk litteratur som hin Enkelte og gør dette så hjernegribende at kun den mest tykpandede litterat kan undgå at vågne op i denne den anden verdens ... ja, forværelse!

Til dig der finder at dette ikke hænger sammen:
Du er læst for lidt, du har skjult dig bag
ligegyldige bøger, du ved intet,
du ved kun hvad du læser, og det kan ingen bruge.
Blyet har brækket dig op.
Du har påført det en slags forgiftning.
Du er søndagens rådne tilbud.

Hvad fræser vi os med i de næste uundgåelige drømme?
Et krænket medansvar for den realistiske skizofreni?

Han skifter blodige bandager på de ætsede
skinneben så skarpe som skøjter.
Hjertet er en østers og frelses på mandag.
(Når genopstandelsen er en slags stivelse
og tekstlæsning en turistfart, finder intet sin
form, hvis ikke den findes i forvejen.
Intet er genkendeligt hvis ikke genkendelsen
allerede har fundet sted.)

En undtagelse:
Man kan ikke genkende sig selv uden at bygge
et hus i et andet menneske.


Flemming Lund. Udbrud & efterspørgsel. Hvasseline poplishing.

En sproglig begejstring –  og begavelse vi ikke har set længe. Her aktiveres nye synaptiske forbindelser og ingen intelligent læser kan undgå at se virkeligheden bliver omformet i takt med Hr. Lunds magiske omgang med det danske sprog. Udbrud og efterspørgsel demonstrerer hvad ingen længere har modet til at tro: At sproget er en besværgelse, en magisk formel, en verdensskabende akt og enhver får den verden han eller hun har sproglig fantasi til. Hr. Lund har langt mere end de langt fleste mennesker i dette det bedste af alle fantasiforladte lande.

Og jeg er tilbage på gaden. Som fødende ko i jysk decemberstald.
Fem millioner bønder hiver min indmad ud med kæder.

Jeg er kraftedme Den Tykke Mand med svovlstikker, sikke nogle afstumpede
biedermeiere, lukket inde i egen studiekreds, men hvad fanden vil de læse ud af det
velkendte, hvad vil de erfare af sted efter når alt er stillestående?
Nej, intet menneske er da nogensinde velkendt, intet menneske er da undersøgt til
bunds i ønskebrønden, om end mange smider rundt med skaldede femmere i
forsøget,

men jeg iler nu fremad, hurtig som en symaskinenål i et stykke stof, mine hjulben i
landskabet, nu lange seje træk, som en rambuk mod en borgport, jeg imod nattens
kulde,

fremad mod landsbyens gadekær, må hylde anden, som stoisk har taget min angst
på sig, jeg vil kysse dens nakke i hvile og med lette fjed fjerne mig fra dens vandede
søvn, fremad mod skrift, hæder og ære, og måske en sejlende fed havregrød,
fremad mod duknakket Høder, der vil skyde sin norrøne blindhed mod min skønne
skrivehånds sitrende nu, ikke tænke men føle; blindhed som nødvendigt indre syn,
thi dada startede jo aftenen og dada var en begejstring, bygget på foragten for blind
krig, på foragten for generalers og ministres blinde krigssprog, ja ja,
fremad mod geyserakvavitttens varme bitterhed, mod en skælvende sprogsejr!


 Erwin Neutzsky-Wulff. Bibelen. Privat tryk.

Ja, du kan jo begynde med at spørge dig selv om vi ikke har haft den gamle fordummende version længe nok?!
Et fagværk om det religiøse? En konkret indføring i det religiøse!


Som vi har set, har Bibelen kun yderst lidt med teologernes teoretiske guddom at gøre. Som i andre mytologier har guderne deres skærmydsler med menneskene, og når vi kommer ned i småtingsafdelingen, Abrahams, Isaks og Jakobs gud, bliver beskrivelsen om muligt endnu mere naturalistisk.
   Han spiser grimt, vil have menneskekød og taber et slagsmål med sit menneske. Ikke blot har han dermed stor lighed med eventyrets trold, hvad det Gamle testamente beretter, fortæller vore egne ikke så fjerne forfædre ganske samstemmende.
   Og selv om vi heller ikke her slipper for den teologiske overbygning, som når disse vætter forjages af det kors, der engang var virksomt mod dem som repræsenterende en pålidelig konsensus, er der dog næppe nogen, der vil påstå, at den venlige tomte, som bonden kalder Nisse, har skabt himlen og jorden (selv om det selvfølgelig ikke er helt forkert.) Ikke desto mindre skal disse væsner altså passes ind i en i det mindste formel monoteisme.
   Hvor kommer de fra? Engle – den Almægtiges minor officials – er de jo ikke.
   Men så er de måske faldne. Som vi husker, er denne gigantomaki forklaringen på det himmelske generationsskifte, da der bliver sat en stopper for gudssønnernes kissemisseri med menneskedøtrene
 ...


Ja, fire nødvendige værker var altså hvad år 2011 kunne byde på. Nej, det er ikke helt sandt. Det udkom faktisk endnu et værk, men så må I sgu´ lette røven og kigge ind i boghandlen.

KH
Thomas
Istedgades boghandel

BEGAVELSE AF INTELLIGENTE BEBOERE



TIL HØJTLÆSNING FOR DE 2-5 ÅRIGE: Julemanden  af Raymond Briggs

TIL HØJTLÆSNING OG DEN NYE LÆSER 5-10 ÅR: Virkeligheden er ikke virkelig af Anders Jørgen Mogensen

TIL TEENAGEREN 12-16 ÅR: Kødet af Anders Jørgen Mogensen

TIL DEN FILOSOFISKE: Alt af Ernesto Dalgas

TIL DEN SPROGLIGT NYSGERRIGE: Udbrud og efterspørgsel af Flemming Lund, alt af Birgit Munch, alt af Huidobro, alt af Grotrian, alt af Jess Ørnsbo

TIL DEN REVOLUTIONÆRE: Alt af Holger Hansen, Døden af Neutzsky-Wulff, Civil ulydighed af Thoroau, Mennesket sjæl under socialismen af Oscar Wilde, Danmark af Thomas Jakobsen, Hotel kontinental i likvidation af T.S. Høeg, Den slags poesi jeg vil have af Hugh MacDiarmid, En engel i hænderne på en barbar af Rimbaud

TIL PORNOGRAFEN: Ekstase i Carmencita City af Connie Cunnilingus (Bjarne Segefjord), Venus i pels af Sacher-Masoch, Lyst og Forbrydelse af de Sade, Rum af Neutzsky-Wulff, På vippen af Preben Major Sørensen

TIL DEN SKÆVE: 0´erne af Jan Hjort, alt af Knud Holten, alt af Viggo Madsen, En engel i hænderne på en barbar af Rimbaud, Hvisken af Barrit, Flemming Lund, alt af Birgit Munch

Til SCI-FI NØRDEN: Bræk og stjernestøv af J. Martyn Krumbak, Hotel kontinental i likvidation af T.S. Høeg, Den lærde republik af Arno Schmidt, Pap af Cecil Bødker

TIL DEN RELIGIØSE: Bibelen af Neutzsky-Wulff, Forværelset af Henrik Have, På toppen af et øjeblik af Elmer Diktonius, Krigens af Naja Vucina Pedersen

TIL KLASSIKEREN: Syner af Knud Hjortø, Byen og bjergene af Eca de Queiroz, Satyricon af Petronius, Mit danske kød af Smærup Sørensen Kattens anatomi af Poul Vad, Krigens af Naja Vucina Pedersen

TIL DEN VANVITTIGE: 100 postkort fra helvede af Henrik Bjelke, alt af Preben Major Sørensen, alt af Rolf Gjedsted, alt af Holger Hansen, Hjerneprocesser af Anders Gade, Danmark af Thomas Jakobsen, De underjordiske af Thomas Strømsholt

TIL SYSTEMATIKEREN: Alt af Klaus Høeck,

TIL INDIVIDUALISTEN: Civil ulydighed af Thoreau, Velfærdets offerblod af Per Smidl, alt af Holger Hansen

TIL BARE EN GOD ROMAN: Skurvogn 537 af Per Smidl

TIL DEN VREDE: Alt af Thomas Bernhard, Danmark af Thomas Jakobsen

TIL AKADEMIKEREN: Hvad angår poesi af Jørgen Gustava Brandt

TIL FORFATTEREN: Alt af Holger Hansen

TIL LÆSEREN: Istedgades boghandels udgivelser 2012

KH
Thomas
Istedgades boghandel

onsdag den 14. december 2011

JEG ER ET VILDT MALERI AF PSYKOSENS IGLOTELT

Det sker – oftere og oftere. At døren går op og ind træder en håbefuld redaktør med en stak nye og ganske ukendte digtsamlinger i hånden. Lige så ofte er vi efter endt læsning ikke blevet meget klogere på hvorfor netop denne digtsamling dog skulle se dagens lys. Og så sker det ... og denne gang blev virkeligheden sprængt  i stykker så effektivt at en ny straks indfandt sig og hvilken fest ... hvilket forunderligt syrebad ... hvilken energi ... hjælp os! Vi kan næsten ikke følge med. Det nye sprog har slået hul i vores præfrontale cortex og nu vælter væsnerne frem. Vi vil have alkohol i stride mængder, bedøvelse af den dansende jordklode nu så fuld af nye syner. Og må vi hellere tilføje: det er åbenbart muligt at digte storslået om hverdagen, bajerdrikning og engangsknald – blot kræver det sproglig fantasi i rigelige mængder.
 Vi må hellere nøjes med en lille bid – stærke stoffer bør indtages med varsomhed.

Hvaler gror på kirkegårde, når jeg går forbi med vandgang i øjet,
blå myrer slæber mig væk i retninger,
og atomer fra et færdselsuheld eksisterer som aldrig før i mit blikkende blik,
luften er fuld af lagner, der har haft bedre sonetdage.
Men jeg er til i mit shakespearske brøleskur, til i dette døgns o!-rullende kys-
selavine:
jeg er på vej i svævende glorie-Å´er, på vej i A´ernes sejlende telte, hvori alt kan
fødes igen;
alt er sgu så smukt i guddommeligt flyvske frøperspektiver!

Jeg tør i aften elske udadvendt, tør plyndre frakkerne for hud, fandme da ja,
et trefoldigt skål til verdens evigt fornyende fraserus!

Jeg er i tvivl om næste sekunds årsag, en konsekvens af det integritetsløse,
men overmandes så af en metode, der er en vandrebilles neon værdig;
tvivl kan være brugbar arkemodernisme i en ikkesat dagsorden,
tvivl er ikke nødvendigvis splittelse i indre by, eller er,
tvivl er en latent chance for optiske bedrag, hvis man er jordnært brillevedkom-
mende og gerne vil være noget andet i sit syn,
tvivl er det sidste nye træ at ridse et navn ind i.

Den vestlige kultur står og falder nu med eet spørgsmål:
har Helligånden, som just sætter sig ved siden af mig, i bussen, trængt ind i andre
og måske intetanende jomfruer, end Maria?
Jeg tror at han har, jo gu har han da så.

Udbrud og efterspørgsel af Flemming Lund, Mine Damer og Herrer, Flemming Lund!
Og må vi godt lykkeønske Frk. Hvasseline poplishing for denne perle af en virkelighedsomvæltende sprogfantasi. Se det er en læser og derved et forlag I bør holde øje med.

KH
Thomas
Istedgades boghandel

tirsdag den 13. december 2011

DE BEDSTE YNGRE FORFATTERES ARBEJDE - EN GARDE!



Min høflighed tilsagde mig at det var mest rimeligt blot at lade de elendige tekster passere uden yderligere kommentarer, men en opfordring er en udfordring så værsgo´:

Martin Snoer Raaschou: Sprogligt er denne tekst noget nær ubehjælpsom eller måske er ubehjælpsom ikke præcist nok; måske er sproget snarere blot at ligne med en novelle i et kulørt ugeblad, hvilket indholdet taget i betragtning faktisk er passende.
   Hvad får vi som læsere her serveret? En historie fra det virkelige liv; en historie fra det politisk korrekte virkelige liv; en historie om en stakkels flygtning. Men hvad skal vi med en sådan historie? Lærer vi den pågældende flygning at kende? Nej! Forstår man flygtningens liv i hjemlandet? Nej! Giver historien en indsigt i flugten som menneskelig overlevelsesstrategi? Nej! Får man en fornemmelse af flygtningens møde med Danmark? Nej! Hvad vi får er blot en lille politisk korrekt historie der hører hjemme i Dansk Flygningehjælps medlemsblad eller en tema-serie i Politiken.
   Jamen, jamen det er jo et interview det her, vil skeptikeren måske udbryde. Er det det? Jamen, så netop. Det er journalistik, dette er følelsespornografisk pseudohumanistisk journalistik  af den værste ligegyldige skuffe.
   Hov, glemte jeg at skrive at selv ikke med et så følelsesladet højaktuelt emne formår teksten at berøre læseren det mindste – og det bør sgu´ da være et minimumskrav.

Morten Chemnitz: Er der ikke en eller anden der kan forklare mig, hvad følgende sætninger betyder:

Vinterens sætningsmæssighed

ved kanalen


sidestillede og sammenligningsløse

det nøjagtige kaldet virkeligt


en yderlighed

i forhold til enhver fortælling


ansigtet, udtalen


med bevægelsens udover

omskrivninger af dets udstrækning


retningens skrøbelighed

overfor havet


i undvigelsen

af en forudsat afgørlighed


en fordeling af stederne

letheden er deres område

Dette er kejserens nye klæder (ja, bemærk hvordan denne sætning faktisk er forståeligt, meningsfuld). De ovenstående sætninger er (også taget enkeltvis) fuldstændig meningsløse, det er vrøvl på papir. Til tider ligger uforståeligheden hos læseren; dette er ikke tilfældet her. Her er uforståeligheden, meningsløsheden, vrøvlet det eneste læseren bliver præsenteret for.

Amalie Smith:  Moden skifter hele tiden. Det ene øjeblik skal vi gå i hvide gummisko, det andet med læderstøvler. Litteraturen skifter hele tiden. Lige nu er det overstregninger der er højeste mode. Alt det du ikke vil have med i teksten tager du med alligevel for så ... for så kan man se at også denne forfatterinde er usikker, er tvivlende. Ærgerligt for læseren at forfatterinden ikke har modet til at tage valget. Især ærgerligt når forfatterinden faktisk har en fin lille historie at fortælle. En fin lille historie med skønhedspletter. Udover de mange irrelevante og tåbelige overstregninger (som jeg her undlader at gengive) kan nævnes følgende pletter:
Eksempel: Midt i skoven fik jeg et glas/drak jeg varm mælk fra en ko, det er/hvad jeg husker fra det halvår... Relevansen?
Eksempel: kast/ dit æble i en høj bue ...  Hvad betyder: ”kast dit æble i en høj bue” i denne sammenhæng?
Eksempel: Hvad er der galt/med mænd, der vil simulere ammesituation/før eller efter coitus ... Relevansen?
Eksempel: Døden bærer frugt, søde ven/(hvid aubergine)/eller: digteren dier ved den store tomheds/aubergineagtige bryst/til han brækker sig af fravær ...Hmm, ”døden bærer frugt”? Hvad menes der mon med det? Hmm, ”aubergine”? Aubergine eller agurk eller banan eller ... Hmm, ”den store tomhed”? Hvilken en? ”aubergineagtigt bryst (overstreget!)”? Hvorfor en overstregning af passagens eneste klare billede?
   
Eksempel: Stort set Hvad som helst/skal kunne betale sig/i dette årtusind, det er subversivt/at være irrationel/og økonomisk uansvarlig, i hvert fald/at undgå at blive beregnende... Drop overstregningerne og du har et ret præcist billede af dette årtusinde! Men hvad gør dette digt midt i det andet digt? Og vi   kunne tage fortsættelsen med: Man må være ligefrem, uredigeret en til en -/der er ingen af os,/der har noget at skjule, vel? Smukt lille digt ... hvis du fjerner overstregningerne!

Overordnet set bliver vi her præsenteret for et digt med potentiale, men de hykleriske overstregninger og de ureflekterede skønhedspletter skæmmer for meget til at vi kan tale om andet end potentiale. Må vi anbefale en nøjagtig redigering.

Rasmus Halling Nielsen: Hmm ... fuldstændigt ligegyldigt sludder for en sladder. Nok relevant i skribentens dagbog, men irrelevant og kedeligt for enhver anden læser end skribenten selv. Lige netop her er overstregningerne dog ikke fuldført helhjertet nok. Den første tekst burde blot være en lang overstregning.
   Og senere kommer sætninger som: ”Kom ikke mere sammen med andet, nej kom ikke, jeg har de samme dumme grimme vaner, jeg hælder lige lidt, havet smager alt – mad? Pizza. En cola. Jeg er ikke holdt op.” Nej, desværre fristes man til at svare! Det barnlige vrøvl fortsætter:  ”Mit jeg som mig er et jeg” – helt ærlig ... og videre ”Åh Allerød, åh at være seksten og en banan, eller en banan på størrelse med en båd med funktion som en båd, tænkende jeg er en banan og en båd på en gang, dobbelt funktion ...” Sig mig var børnehaven lukket den dag?
   Og vi fortsætter: ”Men hendes reaktion på hans impulsive besøg, gav hende en rød næse, så meget som frosten blødte med rævesakse omkring” Og hvad betyder det så? ”Pistolen seksløberen hang skråt i bæltet. Seler havde været et mord, Hleb spillede en bold i går. Jeg faldt varm i søvn. Du gør ondt.” Hvad andet er dette end meningsløst vrøvl?

Den oprindelige konklusion står ved magt, men tak for opfordringen, udfordringen.

KH

Thomas

Istedgades boghandel

lørdag den 10. december 2011

OPKAST OG HIMMELSTÆNK

Er det muligt at lave et intelligent revolutionært værk der holder en så høj ren underholdningsværdi at selv den apatiske fjernsynsdansker ikke kan slippe værket før sidste side og verden er vendt? 

”Vi må bringe hele det romerske slavekompleks til fald ved dets egen styrke og med dets egne våben. Det er godt på vej til allerede at gøre det selv, men vi kunne hjælpe dem på gled og måske redde menneskeheden. Og det kan kun gennemføres, hvis hvert enkelt individ i massen har hør dommedagsbasunerne og mærket den isnende angst i sit eget hjerte. Med andre ord: der må finde en sjælelig kortslutning sted i hvert eneste menneske, så hele moralkomplexet brænder sammen i en explosion. Så kan det hænde, at de anerkender regnbuen, som er det bedste og sandeste billede af og symbol på hele verdens integrerende og komplementære samhørighed, anerkender den uden at prøve på at gøre den helt grøn eller helt rød, og at de indser, hvad harmoni og sund fornuft virkelig betyder. I den henseende er Holger og jeg enige, det er blot fortolkningen af ordet indflydelse eller påvirkning, vi ikke kan enes om.”

                                                                                                             Bræk og Stjernestøv. Branner og Korch. 1963

Det er det da! J. MARTYN KRUMBAK, mine Damer og Herrer, J. MARTYN KRUMBAK.

KH
Thomas
Istedgades boghandel