EJ BLOT TIL LYST

 

Det er faldet os i øjnene at beskrivelser af den danske litteratur ofte indeholder ordet sjov – og efter alt hvad vi kan dømme er dette ment som et kvalitetsstempel. At litteraturen skal være sjov forekommer os at være et overordentligt uambitiøst kriterium at stille. Betyder det at læseren helst skal kunne gnægge lidt i skægget, måske endda referere lidt af værket over middagsbordet og derved fremkalde smil på alles læber eller betyder det blot at værket ikke skal tage det hele alt for alvorligt og læseren derfor heller ikke behøver meget andet end at trække på smilebåndet på de rigtige steder og så ellers videre til næste sjove værk. Eller betyder det blot at litteraturen har lært af de sidste mange års oplæsninger og performances der som alle jo ved fungerer bedst hvis man kan få forsamlingen til at grine højlydt – evt. ved at oplæseren ifører sig en bemærkelsesværdig hat eller selv agerer dåselatter når det er nødvendigt med lidt socialt fællesskab. Sjov ... sjov ... det lyder som en reklame for et af DRs mange såkaldte underholdningsprogrammer der for øjeblikket fastholder den danske befolkning i en tilstand af ren apati weekenden igennem. Det lyder end ikke som en litteratur der tager sig selv alvorligt endsige en litteratur der vil være i stand til grundlæggende at forandre et menneskes liv. Sjov ... er litteraturen ikke andet end en lidt langtrukken vits? Sjov ... er litteraturen morsom tidsfordriv? Sjov ... en sjov litteratur. Ja, vi forstår ærlig talt ikke hvad det er der foregår.

KH

Thomas

Istedgades boghandel

EN FOR ALLE, ALLE FOR EN!

En autoritær opfattelse af litteraturen. Er det en autoritær opfattelse af litteraturen at være i stand til at skelne ånd fra vrøvl? Er det en autoritær opfattelse af litteraturen at mene at skriveøvelser bør blive i skuffen og kun mesterværker se dagens ly? Er det en autoritær opfattelse af litteraturen udelukkende at beskæftige sig med de udødelige værker? Er det en autoritær opfattelse af litteraturen at hævde at dette er væsentligt?

   Er det ikke snarere en demokratisk opfattelse af litteraturen. Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at ingen og derfor alle kan skelne? Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at mene at skriveøvelser bør se dagens lys. Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at beskæftige sig med alle slags værker uden at skelne? Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at hævde at dette ikke er væsentligt? Er det ikke snarere den demokratiske opfattelse af litteraturen der er problemet?

Der er visse påfaldende ligheder mellem den officielle demokratiske propaganda den danske befolkning har været underlagt siden 1945 hvor nazismen (og senere i 1989 kommunismen) skiftede uniformen ud med jakkesæt og fortsatte deres jagt på verdensherredømme i demokratiets navn og så nutidens litterære propaganda. 

   Ligesom der ikke længere er forskel på fred og krig er der ikke længere forskel på ånd og vrøvl? Ligesom der ikke længere er forskel på kvalitet og kvantitet er der ikke længere forskel på mesterværk og blot tekst. Ligesom der ikke længere er forskel på rigtigt og forkert er der ikke længere forskel på at læse Galskab og En dråbe i havet. Ligesom der ikke længere er visionære mennesker er der ikke længere visionære forfattere, forlæggere, læsere.

Demokratiet har sejret over de autoritære styrer. Tillykke! Bliv endelig ved. Forsæt det gode arbejde, slaver! De bliver rigere og rigere og I bliver mere og mere forvirrede. De bliver færre og færre og I bliver flere og flere. Mon ikke det ender med at en af dem snart ejer alle jer? Mon ikke.

Vrøvl har sejret over ånd. Tillykke! Bliv endelig ved. Forsæt det gode arbejde, slaver! Ned med de autoritære verdensmodeller! Demokratiser alt og alle. Lad intet land gå fri, intet menneske. Udryd al ånd og friheden vil være jeres!

KH

Thomas

Istedgades boghandel

LIDT KRITISK SANS, TAK!

Nej, problemet er ikke at folk ikke kan tage kritik. Det kan de sikkert nok. Problemet er  at de aldrig får reel, saglig kritik på deres tekster. Problemet er helt grundlæggende ikke at folk der skriver ikke kan tage kritik, men at de aldrig møder den.

Problemet er ikke forfatterne ... og genierne kan klare sig selv ... og de andre er jo set lidt stort på det ikke andet end tidsfordriv, mens vi venter på geniet. Men der er vel ingen grund til ikke at fordrive ventetiden med lidt intelligent underholdning. Og hvis vi vil have den er det kraftedeme, for fandeme og for ind i hele hule helvede da snart på tide at nogen melder klart ud.

Så skal vi nogensinde dybere i dansk litteratur er det død pine nødvendigt at danske forfattere helt holder op med at beskæftige sig med, hvad den såkaldte kritikerstand mener og tænker og føler; herunder hvad andre forfattere mener, tænker og føler. For er der noget kritikerstanden og kollegaerne ikke kan så er det at læse. De er så satans travlt optaget af at pleje deres egne karrierer at de på ingen måde vil kunne optage det nye, der skal til, i deres forstokkede sind. Det litterære parnas i alle dets afskygninger har kun et formål: At sikre at ingen skriver noget der kan ændre ved det faktum, at de – og kun de – også er det litterære parnas i morgen. 

KH
Istedgades boghandel
Thomas

SINDSSYN

Det må man give Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og engang så fine forlag Borgen. Ikke nok med at de i deres fælles serie Danske Klassikere genudgav Ernesto Dalgas, hvilket i sig selv ville være nok til at berettige deres eksistens. Nej, hvad der virkeligt taler til deres fordel var deres genudgivelse af Knud Hjortøs Syner. Dalgas kunne enhver intelligent læser være stødt på hos de mere ambitiøse antikvariater. Hjortøs debut har derimod været og er fortsat uopdrivelig, hvilket er en åndelig skandale eftersom vi her har at gøre med et af de mest livskraftige og lidenskabelige værker i dansk litteratur.      
   Og lad os bare lige få det slået fast: Syner er ikke symbolisme; Syner er livserfaring, Syner er sproget i regnbuens farver, Syner er menneskets evige trang til skaben. Knud Hjortø skriver ikke som han gør fordi det han skriver om står for noget andet, er et symbol på noget andet – dette andet som læseren så skal tolke frem. Der er ikke et unødvendigt lag ovenpå en virkelighed der er rigelig magisk i forvejen – som de få vil vide. Lad synerne begynde:

RESIGNASJON 

”Slaver, find på nye eder til mig, for hele min sjæl myldrer med trang til forhånelser! Find på hidtil ukendte bespottelser, slaver, ti jeg er syg og forsmægter efter at få sagt blasfemier, friske, dampende af ny frækhed! Jeg er syg, slaver! jer herre er syg af en forfærdelig sparketrang. Kom med noet nyt, ti ingen af de gamle eder vil jeg ta i min mund; al saften er forlængst tygget ud af dem, og at sie dem letter ikke mit forpinte og bespændte sind.

   Slaver, jeg har bandekrampe; kom hurtig og husval mig med usagte vederstyggeligheder! Jeg kvæles, slaver, jeg snøfter forgæves efter nyt, og alt, hvad jeg finder, er umuliggjort af andres vamle ånde. De rædsomheder, der allerede er sagt, lindrer ikke min sjæl, ti den er grebet af en usædvanlig bespottelsesfeber.”

                                                                                                        KNUD HJORTØ. SYNER. DDSL & BORGEN.

Kom så, Slaver! Virkeligheden kalder.

KH

Thomas

Istedgades boghandel

KALDER DU DET OGSÅ FOR UDVIKLING?

"Vi snakker om udvikling og fremgang i verden, vi mener, at alt det nonsens, som beskæftiger os: socialforsorg, jordlove, ligelig udbyttedeling, fællesmarked, invaliderenter, måneraketter, biblioteksvæsen, pulversæbe, knallerter og skolegang, er fremgang, udvikling . . . Herre Gud! disse ting er revnende ligegyldige (foreløbig); det eneste, der betyder noget, nu og først og fremmest, er, at vi ikke må slå ihjel eller på anden måde forarme mennesket ved gennem magtmisbrug (psykologisk eller rent voldeligt) uretfærdigt og til egen fordel eller glæde at gøre det fortræd, og i dag beskæftiger dette os overhovedet ikke i praksis. Vi svømmer i blod og usselhed – til trods for udviklingens pulversæbe og den påståede folkeoplysning."
                                                                                                      
                                                                                            HOLGER HANSEN. GALSKAB. HANS REITZEL. 1964


KH
Thomas
Istedgades boghandel

AT SKABE SIG GAL

 

Og hvorfor er ham Holger Hansen så en nødvendig del af din åndelige vækkelse?

”Om gru og djævelskab kan man skrive, til man knækker armen af anstrengelse, og ingen vil føle sig direkte og personligt berørt deraf. Man kan gribe en slavepiskende despot i skulderen og råbe: ”Du pisker jo en medskabning, dit svin!” Og han vil blot med stor og oprigtig tvivl i øjnene give sig til at hudflette én selv, fordi man afbryder hans leg. Man kan rive den blodige økse ud af bøddelens hånd og skrige: ”Du har dræbt et menneske, dit modbydelige dyr!” Og han vil blot se vemodigt på én og fortsat tro, at det er de andre!

   For helvede! – det er ALDRIG de andre, men ALTID dig selv!

Dette er dog kun håbløs snak, for ingen vil tro det.

Et stort menneske er det menneske, som indser, at han ikke er noget menneske, men et svin; for ham er det nemlig muligt at blive menneske . . . Resten fortsætter med at være svin indtil den bitre ende.

Meningen med livet er, at mennesket skal forløse sig selv, at det skal SKABE sig selv – ved at erkende sandheden om sig selv og ved i afsky for sig selv at gro ud af svinestalden – og blive menneske.”

                                                                                                                               HOLGER HANSEN. GALSKAB. HANS REITZEL. 1964

Derfor!

KH

Thomas

Istedgades boghandel

INTELLIGENT OMGANG MED DIN HJERNE

Og hvad skal du så læse?

Et ganske relevant og yderst presserende spørgsmål når du kigger dig rundt i verden af i dag. For det er naturligvis ikke ligegyldigt hvad du fodrer din hjerne med. Din hjerne er plastisk så hvad den modtager af signaler åbner for nye synaptiske forbindelser. Og det handler om hjernen, om at være et intelligent væsen i en intelligent virkelighedsversion af en intelligent verden. Alt andet er netop ligegyldigt, spild, dumt.

1. Glem alt om din samtids litteratur – hvilket for øjeblikket og nu betyder at du aldrig mere behøver sætte dine ben i en traditionel boghandel. Glem de sidste par årtiers litteratur til du har udviklet de synaptiske forbindelser der sætter dig i stand til at genkende ånd.
2. Glem alt om teori – al skrift om litteratur er andre menneskers sølle forsøg på at gribe det ubegribelige, at sprogliggøre det før-sproglige. Ånd kan kun erfares. Og der røg enhver færden på enhver uddannelsesinstitution. Man kan ikke uddanne sig til åndelighed. Uddannelse er at kvæle barnet før dets første selvstændige indånding.
3. Læs kun det voldsomme, det der sætter spørgsmålstegn ved din hele eksistens, det der umuliggør en fornuftig samtale med dem du hidtil har del dit liv med. Når ånden taler igennem et menneske og dette menneske gør ånden til ord og du ordet til ånd igen vil du allerede være forandret. Verden vil være forandret. Sådan er ånd.
4. Læs alle dem ingen samtid ville være ved. Læs dem der skrev om præcis det deres samtid ikke ville høre, hævdede var ondt, benægtede eksistensen af. Find de sindssyge, de gale.

Og dette er samtidig den eneste form for litteratur vi efterspørger!

KH

Istedgades boghandel

Thomas

ET HJERNEVRIDENDE BIBLIOTEK

Longos. Daphnis og Chloe er en af verdenshistoriens første og største kærlighedshistorier. Selv et inkarneret storbymenneske begynder langsomt at savne tilværelsens lethed som hyrde og vandringsmand i moder naturs blomstrende favn; enhver arbejdsnarkoman med villa, kone, børn og en karriere at pleje vil vågne før vækkeuret med smagen af det første kys på læberne.

 

Knut Hamsun. Pan undgår ikke at sende læseren tilbage til Longos, til naturen, til kærlighedens forrykte forvridninger.

Joseph Conrad. Forlis er et studie af det dyriske i det menneskelige, af magt og hævn. Endnu en aften foran fjernsynet bliver ligegyldig; måske man skulle stikke til søs!

Nikolaj Gogol. Døde sjæle burde være dér, alle begyndte deres læsning af russerne – alle de senere russere forsøgte at leve op til Gogols niveau; var der en enkelt der nåede derop?

Wolf Wondratschek. Svinenes oktober er en tysker på syre, et kontrolleret anfald af vanvid.

William Blake. Ægteskabet mellem himmel og helvede er begyndelsen på sandheden om mulighederne for at åbne erkendelsens porte – uden at smadre din hjerne med LSD og nyere kemiske sammensætninger.

Brian Barrit. Hvisken er en nu glemt perle fra de gode gamle syredage i 1960érne. Her beskrives virkeligheden som den faktisk er – et vildtvoksende monster af betydning.

Walt Whitman. Sangen om mig selv er også sangen om dig selv og derfor.

Arno Schmidt. Den lærde republik behøver ikke anden præsentation end en påpegning af at læseren her meget hurtigt vil opleve lysten til at have sex med en kentaur!

Henry David Thoreau. Walden – livet i skovene skal alle læse! Igen og igen, men en advarsel – forstår du bogen, siger du dit job op og flytter ud af byen!

Henry David Thoreau. Civil ulydighed er lige netop det. En civil ulydighed, et kampskrift for mennesket, en nøgle til oprør, en hyldest til det intelligente menneske.

Michel Butor. Tidens labyrint er svimlende, grænsende til det kvalme. Sproget vrides af led, sættes sammen og vrides igen indtil virkeligheden følger efter.

Oscar Wilde. Menneskets sjæl under socialismen er enhver kunstners kampskrift; sådan lyder ånden når den forsøger at overleve i et åndsløst univers.

Henrik Bjelke. Hundrede postkort fra helvede er netop hundrede postkort fra helvede.

 

Birgit Munch. Piratdans er det tætteste dansk litteratur kommer vanviddet – for øjeblikket!

Ernesto Dalgas. Dommedags bog vil langsomt og sikkert føre dig gennem menneskets mange tankesystemer de sidste par tusinde år og ud på den anden side hvor din tilværelse nu ikke længere er så lig din nabos. Skal du kun læse en tænker, så læs Dalgas

Preben Major Sørensen. På vippen er dansk litteraturs mest originale bidrag til den læsende verden – og det gælder alle værker af Major Sørensen. Læs dem, slug dem, del dem.

Lawman er Danmarks eneste superhelt – og hvilken helt!

Orwell. Kammerat Napoleon skal alle læse, der forsøger at fortælle andre mennesker, hvad de skal bruge deres tid på – og hvordan.

Margulis/Sagan. Mikrokosmos viser at mennesket ikke er andet end netop det – et mikrokosmos af mikroorganismer.

Poul Vad. Kattens anatomi er en grotesk, kvalm, sygelig historie om alt det, den menneskelige hjerne kan forestille sig.

Bram Stoker. Dracula er den eneste vampyrroman værd at beskæftige sig med – en kærlighedsfortælling, kærlighed til døden.

Hvid Kromann. Hr. Toksvig er overspringstankernes herre; en perle, et lille mesterværk af den præfrontale cortex.

Naja Vucina Pedersen. Krigens er uden konkurrence 2010´s debut; mørk, my(s)tisk og præcist udsvævende.

Neutzsky-Wulff. Det overnaturlige er det mest originale bidrag til forståelsen af menneskets og verden siden …  og et af de få danske værker der kan måle sig med Kierkegaard i inderlighed, konsekvens og åndelig overlegenhed. Overset og forhadt af alt fra filosofer over religionshistorikere til litterater og især den danske folkekirke. Læs den og begynd forfra når du går i stå og så fremdeles indtil dine drømme begynder at tage virkelighedens form.

Neutzsky-Wulff. 2000 er romanen der kan få dig til at se alt i et helt andet og langt klarere lys end du havde forestillet dig muligt. Her vendes vrangen ud på mennesket så vi kan se hvilket enestående væsen vi er.

Vincente Huidobro. 3 umådelige noveller lader forholdet mellem sprog og virkelighed implodere i hovedet på den opmærksomme læser. Syretrip uden syre, en rus uden tømmermænd, et erkendelsens grin, forløsning, ekstase, orgasme.

Niels Lyngsø. Force Majeure er den mørkeste danske digtsamling i mange år – flerstemmigt fremmanes et mareridt af dimensioner, som læseren enten dykker ned i eller vågner op fra og løber skrigende bort.

Og nu skulle du være klar til dansk litteraturs mest konsekvente forfatterskab – et univers af fortællinger der uvægerligt vil åbne porten ind til den verden menneskeheden har glemt. Hr. Holger Hansen, mine Damer og Herrer, Hr. Holger Hansen.

KH

Istedgades boghandel

Thomas

SELVETS BIOGRAF

-->

Rygtet siger at det helt hippe for de hippe er selvbiografisk litteratur. Det er vel Knausgårds salgstal der har vakt genlyd i de hippes tomme lommer. Og lad os da få noget selvbiografisk litteratur. Lad os dog få noget liv på papiret, men lad os dog kun få levet liv på papiret – ikke blot de sædvanlige livsfornægtende og teoriforfægtende refleksioner over det der kunne have været en erfaring havde forfatteren blot levet som det menneske han eller hun var bestemt for at være fra fødslen af; uafhængig af tid og sted.

   Det kan jo lade sig gøre, det er gjort og det lader sig gøre igen. Vi anbefaler at man lader Knausgård kæmpe sin egen kamp og i stedet kaster sig over Henry Millers tidlige værker, alt af Saroyan, Hemingways noveller og Brian Barritts Hvisken og på dansk grund naturligvis Hærværk af Tom Kristensen og lige så naturligvis Susanne Brøggers trilogi Creme Fraiche, Ja og Transparence. Fortsæt med Morten Nielsen Breve til en ven, Knud Hjortøs Syner (symbolisme, min bare røv. Erfaring!) og til slut giver du din ikke-læsende bedste ven Hans-Jørgen Nielsens Fodboldenglen.

   Og hvad er det så der udmærker alle de her nævnte selvbiografiske værker ... deres forfattere levede alle livet og så skrev de; satte sig selv på tilværelsens spids; fandt de klipper der var og hoppede ud; lod tiden være tiden og fandt deres egen. 

   At være lidenskabeligt tilstede i sit eget liv er en nødvendig betingelse for at selvbiografisk skriften også har litterær kvalitet. Blot at være i live og så skrive lidt, mens man i sin fritid hænger ud med vennerne og taler om stort og småt, men helst kun det lige midt i mellem er ikke nok. 

   Giv os nu lidt liv, kære forfattere. 

KH

Thomas

Istedgades boghandel

LIVET UNDER JORDEN

 

Hvordan værket De underjordiske har kunne henleve en tilværelse på bunden af glemslens brønd siden udgivelsen i 2010 er mig ikke en gåde eftersom forfatteren ikke er en del af parnasset og forlaget  blot en enkel mand med en mørk mission. Faktum er at vi her har at gøre med en af de mest velskrevne nyere danske værker vi har læst den sidste årrække, og når vi dertil føjer at hver enkelt historie er intelligent og væsentlig hvis man er et tænkende biologisk væsen har vi den sikre opskrift på et værk ingen nogensinde vil anbefale andre at læse i denne den bedste af alle verdener. Hvis du nogensinde har undret dig over begrebet virkelighed og fortsat husker barndommens mange små væsner i mørket og føler både en udefinerbar tryghed og en snigende angst når du endelig engang opholder dig i en skov og dertil opfatter enhver fortælling som potentiel magisk ... ja, så er det Thomas Strømsholts værk De underjordiske du skal kaste dig over. Men en advarsel: Dine nætter kan blive levende!

TRE TÆNKERE FRA TANKETOMME DANMARK

Den danske tankevirksomhed har længe levet på hvad Hr. Kierkegaard valgte at nedfælde på papir. Ja, faktisk har vi efter de mere officielle kanaler at dømme kun Hr. Kierkegaard at fremhæve når talen falder på danske tænkere af verdensformat. Og det er da rigtigt at Kierkegaard forstod at tænke på et så højt niveau at det forekommer næsten mærkeligt at denne mand skulle have været dansk. Som fremhævet før og altså nu igen kan man som intelligent læser dog også få et endog yderst behageligt hjernetrip hvis man kaster sig over den videnskab Hr. Bohr gav fødselshjælp til – kvantefysikken – selvom de få skrifter fra Hr. Bohrs hånd der er tilgængelige desværre røber at Hr. Bohr nok var en fremragende tænker men kun en middelmådig skribent. Og er der så flere danskere der gennem tiden har bidraget til menneskets bevidsthedsudvidelse ... ? Ja, i hvert fald en enkel, men som det plejer at gå det intelligente menneske der ytrer sig offentligt i Danmark er også han stort set glemt og begravet. Indlader man sig endelig på at nævne mandens navn er det for det meste med et par bemærkninger om mandens selvmord eller indlæggelser på Skt. Hans for som sædvanlig er der ingen der læser mandens tanker længere. Og hvem taler vi så om ... Ernesto Dalgas, mine Damer og Herrer, Ernesto Dalgas! Og hvilke værker taler vi om ... Dommedags bog, Lidelsens vej og Kundskabens træ – alle vægtige dokumenter fra noget så sjældent som et intelligent tænkende dansk menneske.   

KH

Thomas

Istedgades boghandel

GENERALISERINGER

Det kan jo godt blive alt for meget med alle de generaliseringer – så unuanceret er dansk litteratur vel ikke? Det er vel ikke sådan at enkelte forfattere og værker er værd at beskæftige sig med og resten det rene forurening? Der er vel en glidende overgang? Det er vel okay at kunne læse det meste? Det er vel fint nok at man spreder sig lidt; at der er noget til alle? Det er vel nærmest arrogant og bedrevidende sådan at påstå, at alle andre tager fejl; at alle andre hylder og læser og skriver en litteratur der så absolut ingen værdi besidder?

   Jo, det ville være arrogant såfremt det ikke var sandt og det er da heldigvis bedrevidende. Men hvorfor skulle man dog lytte til en stemme der ikke ved bedre, ikke er bedrevidende? Hvorfor skulle man dog spilde sit liv på at følge den strøm resten af de umælende får følger? Hvorfor skulle man dog, når det faktisk er muligt udelukkende at fylde sin hjerne med åndfuldhed? Spørgsmålet om litteratur kontra vrøvl er jo et spørgsmål om ånd ergo liv kontra ligegyldighed ergo død og ligegyldig hvor meget du så end hylder det såkaldte demokratiske princip og lighed for alle og vi skal jo alle sammen være her og kun hvad mange hævder er sandt, så hænger verden faktisk sådan sammen at du tager fejl! Grundlæggende fejl.

   Så ikke mindst for forståelsen er generaliseringer nødvendige for øjeblikket. Enten har du grundlæggende fanget hvad ånd og derved livet er for en størrelse eller også tager du grundlæggende fejl og går en fuldstændig ligegyldig død i møde – hver evig eneste dag. Valget er naturligvis dit, valget er naturligvis et enten eller, valget er hvert øjeblik lige nu og her.

   Og bare rolig: Holger Hansen skal nok hjælpe dig på vej!

KH

Thomas

Istedgades boghandel

OPRÅB TIL INTELLIGENTE BEBOERE

Nu er det så igen tid til årets store pølsemarked hvor alle der beskæftiger sig med litteratur, eller skal vi sige med kommunikation på papir, stimler sig sammen i den store hal der efter et par timer stinker af stegte pølser, popkorn og sved. Og skal vi sige noget positivt om denne årets bogbegivenhed må det være at her ser man i det mindste et par forfattere der sveder tran. Desværre er det jo ikke i forbindelse med deres daglige dont skriveriet at deres legeme således opvarmes, at det må afkøles gennem kroppens eget airconditionanlæg. Nej, det skyldes de nu endelig sidder der under lampefeberspotlyset mens en eller anden ligegyldig litterat eller rygklappende kollega stiller dem de sædvanlige ligegyldige spørgsmål. Spørgsmål der som sædvanlig afslører at spørgeren kun sjældent har læst hvad forfatteren har skrevet, og forfatteren kun sjældent har den fjerneste anelse om hvorfor det han har skrevet dog skulle have nogen form for relevans for andre end ham selv.

   De er her alle sammen. De kendte og storsælgende forfattere hvis værker ofte filmatiseres og sendes på DR en rar og hyggelig lørdag aften, så hele familien Danmark kan følge med. De mindre kendte, men desto smartere forfattere hænger ud hos de mindre og smarte forlag og drikker sig godt i hegnet før de skal fyre deres lille digtsamling af foran et ungt og skræmmende let imponerbart publikum. Det samme publikum der ligeså snart det sidste ord har lydt begiver sig over til standen hvor årets samling af allerede ødelagte og alt for selvbevidste forfatterskoleelever forsøger at indgyde sig selv og hinanden lidt selvtillid ved at henholdsvis læse op og lytte til hinandens skriveøvelser godt suppleret af et enkelt interview med deres stolte rektor eller en lidt mere alvorlig oplæsning af en af de faste undervisere. Men mest fylder dog selvhjælpsforfatterne, krimiforfatterne, debatbogsforfatterne, journalistforfatterne, sportsforfatterne, biografiforfatterne, moderskabsforfatterne, fødevareforfatterne, forretningsforfatterne og deres mange læsere der denne dag føler sig i selskab med lige præcis de mennesker der sørger for at hele denne dejlige verden bliver ved med at være lige præcis hele denne dejlige ligegyldige version af verden.

   Allerede efter et par minutter i denne forsamling kan selv den mest tålmodige af de få intelligente føle en insisterende kløen i den pengefinger der kunne have været en mulig løsning hvis håndvåben var allemandseje. Her er muligheden for at ramme præcis dem og det der gør dansk litteratur så uendeligt ligegyldigt for øjeblikket. Her er hele pølsefabrikken samlet: Forlag, forfattere, anmeldere og skoler. Det er disse mennesker der står bag den åndelige forurening vi andre intelligente hver dag må lide under, hvis vi da ikke allerede har lært at lukke ned for deres kanaler og finde vores føde andet steds. Man tager sig et stille hvil på et hjørne og se hvordan pengene flyder hen over diskene, se hvordan de tørre forlagsredaktører gnider sig i hænderne, se hvordan forfatterne soler sig i publikums beundrende øjne, se hvordan hele maskineriet bliver drevet rundt af en hel flok lallende idioter med penge, karriere og anerkendelse som eneste livsformål. Se dig omkring. Det er lige her det sker. Her slås ånden ihjel og veksles til usle mammon af begærlige købmænd og deres kunder der jo alle ser ganske tilfredse ud med deres stande og poser fyldt med samlebåndsprodukter fremstillet af luksushåndværkere med så absolut intet på hjertet.

   Og der er da heller intet i vejen med denne form for udveksling af varer. Blot skal man ikke bilde sig selv ind at det handler om litteratur. Det gør det på ingen måde. Det handler om penge, karriere og anerkendelse. Fuck ånden, fuck livet, fuck litteraturen! Lad os dog sælge de resterende bøger efter vægt eller fyld en pose for en halvtredser eller tag 5 betal for 1. Det er jo lige meget. Det der ikke bliver solgt i denne omgang ryger direkte på forbrændingen (hvis altså ikke vi kan sælge det til Vangsgård for lidt håndører?)

  Og inden man har set sig om er året bogmesse overstået og livet i lille Dannevang går sin vante stilfærdige gang hvor ingen lærer noget nyt og alle har alt.

   Til den intelligente læser har vi her i Istedgades boghandel kun tilbage at sige: læs, læs, læs nu noget litteratur for helvede!  Du kunne jo kigge ind i dag lørdag d. 12/11 kl. 15-18 hvor vi endnu engang vil præsentere de intelligente læsere for lidt tiltrængt åndelig føde. Denne gang i form af vores seneste udgivelse 0´erne  - et udvalg af den hjernevridende og hastighedsforvrængende danske digter Jan Hjorts seneste tre digtsamlinger.

KH

Thomas

DEN NYE LITTERATUR?

http://bukdahl.blogspot.com/2011/11/fyn-er-fntrret.html#comments

http://istedgadesboghandel.blogspot.com/2011/10/forfatter-for-en-aften.html

JAMEN, ELLERS KAN VI JO IKKE LEVE AF DET!

Vi kan se at kunstrådet har indkaldt til en omgang sludder for en sladder. Også denne gang skal det handle om kunststøtten som vi jo alle ved ikke fungerer som den åbenbart er intenderet. Det største problem i den henseende er at ingen tilsyneladende ved hvad intentionen er - ej heller kunstrådet. Så må vi ydmygt bede om at man de næste 4 år sløjfer enhver form for økonomisk støtte til litteraturen.    
   Lad os dog lægge hovedet på blokken og se hvad der sker. Meget værre end situationen i dag bliver det næppe. De få danske forfattere der har noget på hjertet vi ikke kan undvære som intelligente beboere i denne den bedste af alle verdener skal nok klare sig - det gør de jo for øjeblikket. Og alle de andre kan så med god samvittighed koble sig helt op på markedsmekanismerne og sælge sig selv sammen med det samlebåndsprodukt der alligevel er det eneste de kan levere.
   Og skulle der være fortsat tvivl om hvilke forfattere der her tales om kan man jo blot kaste et enkelt blik på programmet for bogmessen som denne Festivalen for Almen Dumhed så arrogant kalder sig selv. Det er her og på denne måde de danske forfattere fremover må klare sig - blandt grillpølser, fadøl og gratis uddeling af præservativer.
   Og det skal nok gå alt sammen. I skal nok overleve. Naturligvis kun indtil den evolutionære afvikling har gjort sit så tilstrækkeligt store indhug i den gennemsnitlige danske befolkning at de mere intelligente beboere begynder at diktere en hel anden verdensorden hvor ... ja, hvor verden og derved litteraturen er en helt anden.
   Men som sagt: Det skal nok gå alt sammen selvom vi sløjfer støtten. Bogmessen vil fortsat være her; Gyldendal vil fortsat være her; bøgerne i supermarkederne vil fortsat være her; billige paperbacks i 7-eleven vil fortsat være her; skolerne vil fortsat købe alle de populære forfattere; DR vil fortsat invitere til interviews og debatprogrammer; akademia vil fortsat sætte jer på pensumlisterne og den læsende danske befolkning vil fortsat være tilfredse med at få deres indholdsløse hverdag afspejlet på de næsten blanke sider.
Vi anbefaler endnu engang at sløjfe enhver økonomisk støtte til litteraturen!

KH
Thomas
Istedgades boghandel

HOLGER HANSEN

Godt inde i Zygotot fandt jeg Galskab hos Paludan og bestilte resten af forfatterskabet hos et par af vores jydske kollegaer. HOLGER HANSEN, mine Damer og Herrer, HOLGER HANSEN!

KH
Thomas
Istedgades boghandel

JAMEN, ER DER SLET INTET HÅB?

For samtidens litteratur? Nej, desværre. Intet tyder på at de danske forfattere har tænkt sig at gå andre veje end dem de har vandret de sidste mange år og før det sker, sker der intet i dansk litteratur af bemærkelsesværdig karakter. Men vender du blikket bagud og begynder at lede de støvede antikvariaters hylder igennem for for dig ukendte værker af gerne ukendte forfattere skal du nok finde et par perler - og med tiden mange glemte perler der blot venter på læseren; på dig.
  Vi leder efter endnu en perle og dykker den næste uges tid forhåbningsfulde ned i følgende just fundne værker: Jørgen Christian Hansen. Gæstebud. Jørgen Ulrich. Hvorfor stener I mig ikke? Bent Rying. Ildvinter. Anders Westenholz. Polyp. Niels-oluf Petersen. Dette uværdige kor. Ole Henrik Laub. Et sværd dyppet i honning samt hvad der foreløbigt tegner overordentligt lovende: Holger Hansen. Zygotos.
   Så som med så meget andet ligger håbet bagude; i fortiden, i det der var engang. Det er der vi skal søge og der vi kan finde. Finde det der kan bringe os videre op og væk fra samtidens kvælende konsensuslitteratur.

DANSK LITTERATUR ER AFGÅET VED DØDEN

 

Hvilket ikke er nogen overdrivelse, men en ret så præcis beskrivelse af situationen af i dag. I en tid hvor bøgerne spyttes ud af de digitale trykkerier og alle store som små gerne vil kendes som kunstnere burde der rent statistisk være flere værker af bemærkelsesværdigt niveau end der vitterligt er. Situationen er som den er af flere årsager, men ingen af dem specielt komplicerede eller svære at komme til livs, såfremt naturligvis mennesket af i dag overhovedet er interesseret i litteratur som andet end endnu et tidsfordriv. Lad os her holde os til de to væsentligste.

Sluk fjernsynet

Fjernsynet bliver sjældent nævnt i forbindelse med litteraturen, men det er her vi skal finde den væsentligste årsag til litteraturens forfald. Siden det første fjernsyn kom til Danmark er danskernes tv-kiggeri eksploderet og intet tyder på at kurven vil blive knækket i den nærmeste fremtid. Når størstedelen af befolkningen bruger flere timer om dagen hver dag alle ugens dage året rundt på at sidde passive og i neurologisk forstand bevidstløse foran en skærm, der ikke viser andet end fuldstændigt ligegyldige livsstilsprogrammer og tåbelige realityshows med lav-IQ deltagere kun afbrudt af en intetsigende Hollywoodfilm og den konstante nyhedskværnende propaganda, kan det ikke undre at danskerne som folk ikke er i stand til at producere andet litteratur end en litteratur der afspejler danskernes hverdag – altså en ligegyldig litteratur der er lige så hurtigt læst som den er glemt. Menneskets hjerne er skaberen af virkeligheden og en passiv, bevidstløs hjerne befinder sig naturligvis bedst i en ligegyldig, tåbelig og intetsigende verden. Hvis danske forfattere vil skabe værker af blivende værdi (og hvorfor stille efter den næste Adler-Olsen eller Vibeke-Holst når man kan gå efter J.P. Jakobsen, Kierkegaard og Preben Major Sørensen) skal de alle som en smide deres fjernsyn ud. Og hvis den danske læser vil blive i stand til at følge disse forfattere på deres ørkenvandring skal de gøre det samme.

Følg med

Vor tids mantra ”følg med” er blot kapitalens omskrivning af det langt mere ærlige og præcise ”arbeit macht frei” og derfor også en af de væsentlige årsager til at litteraturen (og verden) ser ud som den gør i dag. Alle danske forfattere gør alt hvad de kan for at følge med – om ikke alle andre så i hvert fald deres kollegaer. Det betyder at miljøet er så indspist som noget i denne verden. Forfattere går til oplæsninger, debatmøder, ferniseringer, litteraturfestivaler og hvad miljøet nu ellers finder på for at samle tropperne. De læser de nyeste teoretikere, de nyeste forfattere (eller de nyeste danske forfattere læser de ikke, for dem kender de jo personligt og så er det god litteratur per se!), de nyeste –ismer fylder deres bevidsthed, så det snart er umuligt at kende den ene fra den anden. Danske forfattere lever de samme liv, besidder den samme information (og ingen viden kunne vi tilføje) og har de samme intentioner om at blive en del af miljøet – koste så mange fadøl det nu må koste. Forfatterskolen er blot en konsekvens af dette. Hvis man som forfatter vil skabe andet end dårlige kopier af elendige originaler skal man holde sig udenfor sin samtid, beskæftige sig med alt det ingen af de andre interesserer sig for. Og i vore dage er det såmænd let nok eftersom ingen interessere sig for noget som helst andet end at pleje deres såkaldte karriere som forfatter. Hvorfor kaste sig over sprogteori, formidling, litteraturhistorien og personlig såkaldt udvikling, når kvantefysikken, neurologien, molekylærbiologien, sindssygen, myterne, de religiøse skrifter, kærligheden, lidenskaben, mennesket, fortællingen, verden ligger fuldstændigt ubrugt hen? Og hvis den danske læser vil blive i stand til at følge disse forfattere på deres rejse til verdens indre skal de gøre det samme.

KH

Thomas

Istedgades boghandel

ISTEDGADES BOGHANDEL UDGIVER JAN HJORT

Som de opmærksomme læsere vil vide har Istedgades boghandel startet forlag. Første udgivelse var digtsamlingen Dvæler ved sort af debutanten Simon Latz (udsolgt fra forlaget. 3. oplag under udgivelse). Samtidig er der for 2012 planlagt en lang række udgivelser; dels genoptryk af nu glemte danske perler, dels både digtdebuter og romandebuter ligesom værker af Preben Major Sørensen og Birgit Munch gerne skulle se dagens lys. Det er Istedgades boghandels klare intention udelukkende at beskæftige sig med kvalitetslitteratur og overlade kapitallitteraturen til de mere kyniske opportunister.

Og nu til Jan Hjort; denne forrygende og stort set ukendte danske digter. Efter mødet med Jan Hjorts seneste udgivelse nipsonanomimataminonanopsin fra det hedengangne (måske genopstandne?) forlag 28/6 satte boghandlen alt ind på at åbne denne digters univers for den famlende litterære offentlighed.

Jan Hjort debuterede i 2001 og har udgivet 3 digtbøger, lyrik+fysik (Getrax), narkotika (som art money) og nipsonanomimatamimonanopsin (28/6). 0’erne er et udvalg af omredigerede og nyopsatte tekster fra disse og er derfor både et udvalg og en ny digtsamling i sig selv. Hvor den nuværende danske lyrik synes fuldstændigt blottet for andet end formfuldendte indholdsløse hverdagsbetragtninger slynges læseren hos Hr. Hjort rundt i et pulserende og kraftfuldt univers der både indholdsmæssigt og sprogligt sprænger læserens vante forestillinger om hvad et digt kan og ikke mindst kan gøre ved sin læser. Vi har her at gøre med en ambitionsbevidst digter, der ikke er bange for at lægge hovedet på blokken og satse alt.

Bogen er trykt på tykt, glittet papir i et mikrooplag på foreløbig 150 eksemplarer. Omslaget er tegnet af grafikeren Jørgen Kraglund. Motivet forestiller en siddende kvinde der frimodigt lader vandet og er skabt af Barbara Buscanan, medindehaver af cocktailbaren Barbarellah i København.

Vi skal yderligere gøre opmærksom på at samtidig med udgivelsen af 0’erne udkommer også Mr. Nobodys nyeste digtsamling, Vertigo på forlaget After Hand, i næsten samme udstyr. Dette værk anbefales ligeledes på det kraftigste af Istedgades boghandel.

Fakta

Jan Hjort

0’erne. Stilbilleder til to millennier

ISBN 978-87-994512-1-0

64 s. / 150 kr.

Udkommer 11. 11. 2011

Kan bestilles på www.istedgadesboghandel.dk (ligeså snart vores hjemmeside igen vil som vi vil) og indtil da på istedgadesboghandel@gmail.com samt naturligvis i Istedgades boghandel,

Der uddeles ingen gratis anmeldereksemplarer. Forlaget forventer udsolgt. Interesserede anmeldere er velkomne til personligt at afhente et eksemplar ugen før udgivelsen mod den nette sum af 130 kr. + 20,- anmeldergebyr (lad dog din chefredaktør gribe til lommerne – kun en rimelig udgift, hvis man vil nasse på litteraturen for at sælge aviser!)

Reception 12. 11. 2011 i Istedgades boghandel, Istedgade 67b, 1650 København V.  kl.  15-18. Alle læsere er velkomne.

TIDEN

Selvom armbåndsuret er erstattet af den allestedsforstyrrende mobiltelefon er mennesket fortsat hængt op på en tidsopfattelse der fortrinsvis består af øjeblikke følgende hinanden i en lang næsten evig række. Det handler om sekunder, det handler om minutter, det handler om timer, om døgn, uger, måneder, år. Kort sagt forveksler mennesket fortsat tiden med klokken. For dem der fornemmer at tiden er noget helt andet er der hjælp at hente – denne gang vender vi os først mod naturvidenskaben og for den tålmodige venter Ulla Ryum.

   Naturvidenskaben først. Århus universitets forlag kører en helt forrygende udgivelsesserie de meget rammende kalder Univers. Lad os indlede med at opfordre den intelligente læser til at læse alt hvad der komme i denne serie. Her har vi for første gang på dansk en lang række værker omhandlende naturvidenskabelige indsigter og gjort tilgængelige for lægmand uden lægmand bliver sovset ind i new age, karma og reinkarnation som det så ofte sker med lignende, men amerikanske værker. Her får man serveret naturvidenskaben på et fad – hverken mere eller mindre – og så er det blot op til læseren selv at æde sig mæt. Her og nu og i dette øjeblik skal vi kun anbefale værket Tid. Den relative virkelighed af Ulrik Uggerhøj. Drop mobilen, brænd kalenderen – tiden er ikke tik tak tik tak.

   Og en sådan tid kan man naturligvis også finde hos enkelte skønlitterære forfattere. Ulla Ryum er en ener og en af dansk litteraturs mørkeste og mest besnærende fortællere: ”Der var engang et menneske som ventede på et andet. Først gik tiden, så årene, så månederne, så ugerne, så gik døgnene, så timerne, så minutterne, så sekunderne og så var det atter blot tiden. Men nu gik den ikke, tværtimod synes den at stå stille og den eneste bevægelse der var omkring den ventende var dagenes skiften til nat, og nattens bevægelse tilbage i dag. Således igennem et lang menneskeliv.” Du kan jo selv fortsætte i Tusindeskove fra 1969.

KH

Thomas

Istedgades boghandel

FRA TÆNKEBOKSEN

 

Enkelte oplever det fantastiske at virkeligheden viser sig at være langt længere ude end man havde kunnet forestille sig, før man gav sig i kast med det så uinteressante projekt at finde ud hvad vi egentligt ved om denne virkelighed.

Hvor de gamle 68ére fyldte sig med alskens lækkerier og håbede på at få bekræftet hvad især de asiatiske vismænd havde sagt i årtusinder, at denne verden kun er et slør, at der bag denne verden gemmer sig en anden verden, at al liv er ånd, kan vi nu blot tage enhver nogenlunde opdateret lærebog i neurologi ned fra hylden og forsvinde i hjerneforskningens mange interessante problemstillinger.

Eksempelvis må det da være almenmenneskeligt relevant, at der for den menneskelige hjerne ingen forskel er om du ser et æble eller forestiller dig et æble. Det er nøjagtig de samme steder i hjernen der lyser op på forskerens scanningsbillede. Eller sagt på dansk: For hjernen er der ingen forskel på virkeligheden og forestillingen.

Den kvikke læser vil måske her indvende at mennesket er andet end hjernen; at vi også er krop og følelser, men intet af dette ville vi have nogen som helt ide om hvis ikke for vores hjerne. Det er den der skaber vores opfattelse af kroppen som en entitet adskilt fra resten af verden og de såkaldte følelser er blot signaler fra det limbiske system, så ... uden hjernen eksisterer ingenting – heller ikke mennesket. Eller sådan må vi konkludere ud fra vores nuværende neurologiske viden.

Og så er vi tilbage ved hjernen og virkeligheden og forestillingen. For er der virkelig ingen forskel på virkeligheden og forestillingen? Ikke andet end den at vi åbenbart er udstyret med en eller anden evne til at skelne. Desværre kan neurologien ikke fortælle os hvilken del af hjernen der foretager skellet, selvom de fleste vil pege på et eller andet sted i frontallapperne. Et eller andet sted må der være noget der kan skelne virkeligheden fra forestillingen (eller drømmen for den sags skyld) for ellers er der jo ingen forskel, synes logikken at lyde fra neurologien!

 Men hvis der for hjernen ingen forskel er er der vel ingen forskel? bortset fra vedtagne konventioner om at der er en forskel. Lyder det underligt? Forestil dig at det for dig var et lige så almindeligt og dagligdags samtaleemne at du i nat fløj hen over byen og landede i en skov, hvor en ældre kvinde fortalte dig at du hver fredag skulle ofre en flaske vin så vil kærligheden indfinde sig, som at du indledte morgenen med en diskussion af det seneste jordskælv i Asien. Og forestil dig så at din samtalepartner ville nikke anerkendende og ligeledes dele ud af sine drømme som var de lige så virkelige som det der foregik mens i talte sammen. Ville der så være en forskel på den såkaldte virkelighed hvor i fortæller hinanden jeres drømme og jeres drømme? Er det ikke sådan at den skelnen neurologien insisterer på må være der, den forskel de så gerne vil postulere faktisk blot er et forsøg på at tilfredsstille en i forvejen eksisterende (og så absolut og i alle henseender uvidenskabelig) teori eller verdensmodel, hvor der er forskel?

Måske er det derfor forskerne synes at udpege frontallapperne til det mest oplagte sted for tilstedeværelsen af dette noget der kan skelne, for netop frontallapperne er stedet hvor de højere kognitive evner er placeret. Det vil sige det sted i hjernen der sørger for at vores dyriske adfærd er nogenlunde afpasset, så vi kan agere i en social verden; altså det sted i hjernen hvor vores virkelighedsopfattelse tilpasses alle andres virkelighedsopfattelse, hvorfor virkeligheder som forestillingen eller drømmen sorteres fra som uvirkelige – ikke fordi disse virkeligheder er af en anden art eller substans end virkeligheden, men fordi alle andre sorterer dem fra – som uvirkelige. En anden eller endnu en grund til forskernes pegen på frontallapperne kunne være at de netop er uvirksomme under søvnen og først med deres genaktivering indtræder der lige pludselig en slags virkelighed mere virkelig end den virkelighed man lige kom fra. Måske er den eneste forskel på virkeligheden og drømmen vores frontallappers aktivitetsniveau og så er det vist så som så med virkelighedens virkelighed.  

Og når vi nu har kastet os over neurologien kan vi da lige kigge lidt på et par andre fordomme om hjernen og virkeligheden. For eksempel er der intet videnskabelig belæg for at opløsningsmidler skulle give nogen former for hjerneskader og det samme gør sig gældende for alkohol. Jo, du kan få blackouts hvis du drikker dig i hegnet, men faktisk kan du drikke dig i hegnet hver evig eneste dag og efter et par måneder på vandvognen er både din hjerne og din hukommelse så god som ny. Og lykkepillerne? Ja, de virker – ved svære depressioner, men effekten er meget meget lille. Og for den almindelige eller lette depression er der ingen effekt what so ever. Her gør en kalktablet eller en skideballe langt mere gavn.

Nåh ja, vi skulle hilse og sige at  MDMA sandsynligvis giver varige forandringer af hjernen, mens hash på ingen måde forandrer hjernen. Til gengæld kan hash måske spille ind på risikoen for at udvikle skizofreni, men om det er de skizofrene der ryger hash eller de hashrygende der bliver skizofrene er lidt svært at sige og så har vi vist ikke sagt for meget.

Få nu undersøgt den satans hjerne, kære læsere. Din hjerne, kære læser, er nøglen du har ledt så længe efter!

KH

Thomas

Istedgades boghandel

REVOLUTION

Vi spørger naturligvis os selv, hvorvidt det vitterligt er sådan det hele hænger sammen og svaret runger i de tomme haller: JA!

   Det er faktisk sådan i dansk litteratur at ingen interessere sig en litteratur der kan forandre mennesket og derved verden. Der er ingen i dansk litteratur der maner til forandring, oprør, revolution. Åbenbart er den danske litteratur så overbevist om egen uformåenhed at man helt har opgivet at gøre forsøget. Åbenbart er menneskets og derved verdens forfald ikke noget de danske forfattere finder det værd at beskæftige sig med. Verden ser ud som verden nu en engang ser ud og det kan vi intet gøre ved synes at være den udbredte holdning. Et verdensbillede af skiftende økonomiske modeller der alle bemærkelsesværdigt nok synes udelukkende at gavne dem der intet mangler er for den danske litteratur helt åbenlyst det verdensbillede der udgør verden. Og mennesket? Ja, mennesket ... dette modløse apatiske dyr må blot affinde sig med at ingen, så absolut ingen i dette skønne land har tænkt sig at forandre noget som helst. Som resten af verden indskrænker den litterære verden sig til lidt lappeløsninger her og der, en ny tegnsætning, små fragmenter af en grå dagligdag tilsat lidt modløse refleksioner over afstanden mellem sprog, menneske og verden.

   Men det er jo ikke litteraturens opgave at forandre virkeligheden, vil modløsheden indvende, litteraturen er til for sig selv, eksisterer i sin egen ret uafhængigt af hvad der så ellers foregår lige for næsen af både forfatter og læser. Ja, det lader til det. Det lader til at litteraturen som sædvanligt i dette det skønneste land i verden endnu engang har valgt at tie frem for at fortælle, at bistå frem for at modstå, at begræde frem for at bekæmpe, at bukke nakken frem for at rette ryggen, at lade stå til frem for at slå tilbage. Endnu engang har litteraturen vist sig blot at følge de strømninger der gennemsyrer dens tid – endnu engang har litteraturen vist sig blot at være endnu et underholdningsprodukt på linie med offentlige henrettelser, massegrave og bombetogter. Gør dog lidt nytte, kære forfattere – snit armen og lad os drikke jeres blod.

KH

Thomas

Istedgades boghandel