onsdag den 14. december 2011

JEG ER ET VILDT MALERI AF PSYKOSENS IGLOTELT

Det sker – oftere og oftere. At døren går op og ind træder en håbefuld redaktør med en stak nye og ganske ukendte digtsamlinger i hånden. Lige så ofte er vi efter endt læsning ikke blevet meget klogere på hvorfor netop denne digtsamling dog skulle se dagens lys. Og så sker det ... og denne gang blev virkeligheden sprængt  i stykker så effektivt at en ny straks indfandt sig og hvilken fest ... hvilket forunderligt syrebad ... hvilken energi ... hjælp os! Vi kan næsten ikke følge med. Det nye sprog har slået hul i vores præfrontale cortex og nu vælter væsnerne frem. Vi vil have alkohol i stride mængder, bedøvelse af den dansende jordklode nu så fuld af nye syner. Og må vi hellere tilføje: det er åbenbart muligt at digte storslået om hverdagen, bajerdrikning og engangsknald – blot kræver det sproglig fantasi i rigelige mængder.
 Vi må hellere nøjes med en lille bid – stærke stoffer bør indtages med varsomhed.

Hvaler gror på kirkegårde, når jeg går forbi med vandgang i øjet,
blå myrer slæber mig væk i retninger,
og atomer fra et færdselsuheld eksisterer som aldrig før i mit blikkende blik,
luften er fuld af lagner, der har haft bedre sonetdage.
Men jeg er til i mit shakespearske brøleskur, til i dette døgns o!-rullende kys-
selavine:
jeg er på vej i svævende glorie-Å´er, på vej i A´ernes sejlende telte, hvori alt kan
fødes igen;
alt er sgu så smukt i guddommeligt flyvske frøperspektiver!

Jeg tør i aften elske udadvendt, tør plyndre frakkerne for hud, fandme da ja,
et trefoldigt skål til verdens evigt fornyende fraserus!

Jeg er i tvivl om næste sekunds årsag, en konsekvens af det integritetsløse,
men overmandes så af en metode, der er en vandrebilles neon værdig;
tvivl kan være brugbar arkemodernisme i en ikkesat dagsorden,
tvivl er ikke nødvendigvis splittelse i indre by, eller er,
tvivl er en latent chance for optiske bedrag, hvis man er jordnært brillevedkom-
mende og gerne vil være noget andet i sit syn,
tvivl er det sidste nye træ at ridse et navn ind i.

Den vestlige kultur står og falder nu med eet spørgsmål:
har Helligånden, som just sætter sig ved siden af mig, i bussen, trængt ind i andre
og måske intetanende jomfruer, end Maria?
Jeg tror at han har, jo gu har han da så.

Udbrud og efterspørgsel af Flemming Lund, Mine Damer og Herrer, Flemming Lund!
Og må vi godt lykkeønske Frk. Hvasseline poplishing for denne perle af en virkelighedsomvæltende sprogfantasi. Se det er en læser og derved et forlag I bør holde øje med.

KH
Thomas
Istedgades boghandel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar