Det er tegnsætningens opgave at
lette opfattelsen af det skrevne [punktum]. er man et ordentligt menneske
[komma], så sætter man tegn efter det grammatiske princip [tankestreg] — det er
tvingende nødvendigt [punktum]. At sætte tegn efter det grammatiske princip vil
sige [komma], at man sætter tegn efter hver ordgruppe [komma], og dette vil
altså først og fremmest sige mellem sætninger [punktum].
Et par eksempler på rigtig tegnsætning efter det
grammatiske princip [kolon]:
PUNKTUM [kolon]: Det var en laber lille larve
[punktum].
SEMIKOLON [kolon]: I aften kan jeg ikke [semikolon];
måske er jeg mere potent i morgen tidlig [punktum].
KOMMA [kolon]: Den [komma], der ikke tør tåle [komma],
må tåle mest [punktum]. Eller [kolon]: At den gik [komma], var ikke hans skyld
[punktum]. Eller [kolon]: Stønnende [kolon]: Kom nu [ komma], hvis du kan
[semikolon]; hvis ikke [komma], så kommer jeg alligevel [punktum].
KOLON [kolon]: Han sagde [kolon]: Jeg kommer [komma],
hvis jeg kan [udråbstegn]!
ANFØRSELSTEGN [kolon]: Hun [kolon]: [anførselstegn] ”Kæreste
[komma], [anførselstegn]”den [anførselstegn]” må være der nu [udråbstegn]!
[anførselstegn]”
SPØRGSMÅLSTEGN [kolon]: Han [parentes](bedende
[parentes]) [kolon]: [anførselstegn]”Kan du ikke [anførselstegn]”holde dig
[anførselstegn]” en lille stund endnu [spørgsmålstegn]? [anførselstegn]”
UDRÅBSTEGN [kolon]: Hun [parentes](helt vild
[parentes]) [kolon]: [anførselstegn]”Nej [udråbstegn]! Nej [udråbstegn]! Nej
[udråbstegn]! [anførselstegn]”
TANKESTREG [kolon]: Han [kolon]: [anførselstegn[”Jeg
er lige [tankestreg] — [anførselstegn]”
PARENTES [kolon]: [parentes](Men jeg når såmænd ikke
at få noget ud af det [tankestreg] — og så efter alt det mas [udråbstegn]!
[parentes]) [punktum].
FORKORTELSESTEGN [kolon[: Vedr [forkortelsestegn].
forkortelsestegn se også nedenfor [parentes](under bindetegn [parentes])
[punktum].
BINDETEGN [kolon]: Vedr [forkortelsestegn]. almindelig
ind [bindetegn]- og udføringsmetode [punktum].
Er man derimod ikke et ordentligt menneske [komma], så
lader man sig ikke tvinge af det grammatiske tegnsætningsprincip [komma], men
går hellere helt amok i frihed [parentes](uvidende om [komma], at antitvang
også er tvang [komma], ligesom antiteser jo dog er teser [parentes]) og skriver
[parentes](uden fx [forkortelsestegn]. komma [parentes]) [kolon]:
Det er en varm søndag eftermiddag i en ensomt liggende
lund etsteds uden for storstaden på den anden side vejen der fører lige lukt op
i himlen efter den freudianske anskuelse vedrørende hæmningsmekanismerne bag
det almindelige elektrakompleks der gennem klinisk terapi eller kvaksalverisk
lyst kan elimineres gennem manglende ødipuskompleks hos den ældre mellem træerne skjulte herre der går
med slips og handsker og kun lider af en begyndende impotens i forholdet til
sin evigt frigide hustru hvilket uundgåeligt vækker erindringen om
kastrationskompleksets reaktion mod sig selv eftersom der jo for fanden skal
leves mens der endnu er liv som man siger og hendes røde skørt springer da også
naturligt frem mellem lundens træer og skærer ham i øjnene bruser videre gennem
cerebellum hvor det håndfast rives i stykker og fordeles i små stumper hvoraf
en hastigt sendes til hypofysens forlap der begribeligvis straks sætter
produktionen af gonadotrope hormoner op mens trevler af skørtet sendes videre
til de svulmende kønskirtler som producerer det androgene hormon og hvorom det
sprøjter med testosteron og androsteron hvad der bevirker at testiklerne vokser
og den sprængfyldte sædblære bulner op og presser på mens penis blodfyldt
svulmer og rejser sig på en for konventionerne og efter vor kulturs etiske
principper højst usømmelig måde idet den minder om et krumbøjet
overflødighedshorn der med vældig kraft rettes ud og det er der jo for så vidt
ikke noget unaturligt ved imidlertid er en anden stump skørt blevet sendt ind i
hypothalamus der flænser stumpen i små trevler og viderebefordrer en sådan
trevl til binyremarven som øjeblikkelig reagerer ved at sprøjte store doser
adrenalin rundt i kroppen hvorved blodtrykket sættes katastrofalt op mens
pulsen stiger og sveden perler dråbetykt på mandens hede pande og arketypers
lystne men søde voldsinstinkter jublende springer frem af mørket rullende med
halerne som små djævle og sparker et par konventionelle hæmninger ned i den
sammensnørede strube der pludselig bryder sin egen lammelse med en uartikuleret
voldtægtsforbryderisk snerren som pigebarnet i det røde skørt hører idet hun
ser faderen til sit barn springe frem fra buskadset der så længe har skjult ham
for hende mens hun har vandret og drømt i den lille lund uden for storstaden og
langt borte fra menneskers evindelige beskytterinstinkter hvorfor hun nu
stivner i hjælpeløs og ængstelig men sød forventning og vælter om på jorden med
urmanden ovenpå mens røde pletter flimrer for hendes øjne og en hed mund
presser sig mod hendes der dirrende fyldes med liv samtidig med at hænder
selvseende famler og pigens hypofyselap reagerer og østrogene hormoner sprøjter
og benene spredes og skørtet trækkes op og alle konventioner går ad helvede til
sammen med et par nylontrusser der brutalt flænges og lyset går ud og alt
bliver mørkt og det bliver vidunderligt ondt og skærende djævelsk og
verdenshavnene rejser sig i ubændig kraft og bjerge styrter sig selv i
afgrunden og urskove rives op som græstotter og solen eksploderer og himlen
åbner sig for den guddommeligt lutrende ildregn og de to verdensbyer brænder og
øjne drejer sig i hoveder og saltstøtter blinker krystalskarpt over jorden og
de undvegne konventioner vender tilbage med den kendte forstærkning fra helvede
og det rigtige bliver forkert og det skønne bliver grimt og forbryderisk og
ondt og afskyeligt og snavset og pinefuldt og alt muligt andet mens lyset går
under og drukner i det djævelske krybs aftenlange skygger og hun græder og han
skammer sig og alt rotter sig sammen i nådeløse tommehøje avisoverskrifter og
så videre
(Holger Hansen. Statan. Olsen & Olsen. 1976)
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar