EFTER HÅNDEN

Der er næppe fordi de danske forlag mangler ambitioner – det fleste af dem vil jo gerne se et endnu større sort tal på bundlinien, en endnu større omsætning, flere penge i kasse og egen lomme, så ambitioner har de. Det er heller ikke fordi de danske forlag ikke interesserer sig for litteratur – de fleste af dem udgiver jo både skønlitteratur og digte, både dansk og oversat, så litteratur er helt klart inden for deres interesseområde.

Hvis vi tager et blik udover landskabet her i Dannevang er det fladt som noget andet land – her en lille bakke, der en lille fordybning ellers bare flad vindblæst våd jord uden de store bemærkelsesværdige seværdigheder. Som sådan ligner den danske forlagsbranche det danske land. Her stikker Gyldendal op som en lille bakke – mere drøjde end højde, der Peoples Press som en lille fordybning – mere hul end dal. Og her anes omridset af Lindhard og Ringhoff der dog forsvinder igen, når solen bryder frem – mere tåge end regn, der lidt af Rosinante som små grå pletter  – mere slud end sne.

Faktisk er der for øjeblikket kun ét forlag der synes at rage op i landskabet, ét forlag der synes at vide hvad det gør, ét forlag der beskæftiger sig med litteraturen som andet end endnu en mulighed for indtjening, ét forlag der kan læse.

Dette ene forlag er naturligvis After Hand. Trods en lettere ujævn udgivelsesrække de seneste par år har After Hand – med kærlighed og knofedt – formået at sætte en helt ny standard for dansk litteratur. Ja, faktisk har de været ene om at sætte en standard. Lettere bemærkelsesværdigt når vi betænker at forlagets fulde bemanding består af digteren Henrik Have og redaktøren Mathias Kokholm – ingen økonomiafdeling, ingen pr-afdeling, ingen salgsafdeling, ingen store reklamer på Nørreport, ingen tv-indslag, ingen nobelpristager i stalden, ingen supermarkedsudsalg, ingen statsstemplet litteraturpriser, ingen sælgen ud til Vangsgaard (den kræmmer!) og alligevel, alligevel kommer der fra forlagets hånd det ene prisværdige værk efter det andet. Tænk hvad de to herrer Have og Kokholm kunne skabe havde de blot en brøkdel af de andre forlags ressourser – ja havde de blot det beløb Gyldendal bruger på repræsentationsmiddage, pressemeddelser og blødt 6-lagstoiletpapir for et enkelt år ville Hr. Have og Hr. Kokholm med al sandsynlighed kunne revolutionere dansk litteratur – og det helt uden hjælp fra medierne, supermarkederne og bogkæderne (tidligere kaldet boghandlerne).

Hvad der måske er mest bemærkelsesværdigt ved After Hands udgivelsesrække er at de synes at være fuldstændigt uberørt af tidens pæne piger der alle som en skriver korrekt om både køn og krop og så heller ikke en tøddel mere. After Hand er endnu ganske uberørt (og Guderne ske tak og lov for det) af denne samlebåndsproduktion af vakuumpakkede færdigretter bestående af ligegyldige såkaldt feministiske køns- og kropspostulater uden hold i andet end allerede vedtagne løgne der kan holde mennesket fast i en verden af det rene ingenting blottet for lidenskab (at After Hand så har haft en forhåbentlig overstået tendens til at hoppe på de lige så samlebåndsagtige såkaldt mandelige pseudofilosofiske eksistenspostulater har vi tidligere gjort kraftigt opmærksom på).

Der er naturligvis andre små forlag der forsøger deres – og til tider med succes (Basilisk vil nørderne råbe, men ærlig talt – tak for de mange fantastiske oversættelser, men at beskylde Basilisk for at tage chancer og introducere noget som helst nyt er vist at overdrive. Og deres nye beta-serie tyder ikke, trods det gyldendalske sponsorat, på at Basilisk har nogen ambitioner om at sætte en ny og højere standard for dansk litteratur end hvad forfatterskolen, Bukdahl og diverse hangarounds har haft som erklæret målsætning de sidste mange år, så ...). Det er for øjeblikket kun After Hand der har været i stand til at fastholde det høje niveau over en længere årrække og derved faktisk præge den litterære klike i Danmark. Hvis vi tager et blik på sidste års udgivelser fra de mange små såkaldte undergrundsforlag er der kun to der fortjener en fremhævelse:

HVASSELINE POPLISHING. Om Frk. Line igen kan finde et guldkorn på niveau med Flemming Lund vil kun tiden vise, men det regner vi da med. En så sikker redaktionel hånd som Frk. Lines har vi ikke set i Danmark i mange år.

OVBIDAT. At Hr. Rolf har et yderst præcist blik for litteraturen står ganske klart efter nu tre udgivelser fra hans  lille og yderst håndfaste forlag. Vores begejstring over især Rasmus Halling Nielsens og Glenn Christians respektive værker kræver simpelthen mere lebensraum end vi her har til rådighed, så dem vil vi vende tilbage til meget snart.

Vi er nu godt inde i 2012 og desværre er der ingen tegn på at nye spillere med niveau vil melde sig på banen – bemærk venligst formuleringen: Med niveau!. Dog håber vi (måske naivt) at SISYFOS med tiden også kaster sig over den danske litteratur (en ny og knapt så lærd og vidende og teoretisk og akademisk og kedelig redaktion vil dog nok være nødvendig – i fald SISYFOS vil gøre et varigt indtryk og ikke blot falde i med det sædvanlige bagtæppe). Er der andre lovende forlag derude? Hmm ... det nyfødte LØVES FORLAG virker ambitiøst men holder sig så vidt vi kan se til de sikre oversatte klassikere – vi glæder os på forhånd til genudgivelsen af Josef og hans brødre af Thomas Mann – og minder derfor for meget om den skrumpende kæde Løves boghandel der serverer tapas og cafe latte før de serverer læseværdig litteratur. BEBOP  holder som sædvanlig et svingende niveau fra det jævnt kedelige til det fantastiske. ARENA synes ikke at have fundet noget der bare minder om stilen og gør det vel sagtens heller ikke foreløbigt. Deres udgivelser stritter i øst og vest og det er måske på tide at spørge sig selv hvorvidt redaktionen ikke snart skylder sin fortid et navneskifte – ARENA bør man ikke være i tvivl om hvor står og det er man nu. Og så må vi jo indrømme at vore nætter en gang imellem fyldes af drømme om en Johannes Riis på syre der endelig vågner op, lægger kursen om, fyrer pr-afdelingen, skærer kraftigt i salgsafdeling, rydder hele den redaktionelle afdeling og skyder aktionærerne en kugle for panden – én for én. Hold da kæft hvor kunne vi lave rav i den, Hr. Riis. Med dine penge og vores åndelige habitus! Ja, ja, hvad der er den enes drøm er ofte den andens mareridt.   

KH

Thomas

Istedgades boghandel

JEG ER ET VILDT MALERI AF PSYKOSENS IGLOTELT

Det sker – oftere og oftere. At døren går op og ind træder en håbefuld redaktør med en stak nye og ganske ukendte digtsamlinger i hånden. Lige så ofte er vi efter endt læsning ikke blevet meget klogere på hvorfor netop denne digtsamling dog skulle se dagens lys. Og så sker det ... og denne gang blev virkeligheden sprængt  i stykker så effektivt at en ny straks indfandt sig og hvilken fest ... hvilket forunderligt syrebad ... hvilken energi ... hjælp os! Vi kan næsten ikke følge med. Det nye sprog har slået hul i vores præfrontale cortex og nu vælter væsnerne frem. Vi vil have alkohol i stride mængder, bedøvelse af den dansende jordklode nu så fuld af nye syner. Og må vi hellere tilføje: det er åbenbart muligt at digte storslået om hverdagen, bajerdrikning og engangsknald – blot kræver det sproglig fantasi i rigelige mængder.
 Vi må hellere nøjes med en lille bid – stærke stoffer bør indtages med varsomhed.

Hvaler gror på kirkegårde, når jeg går forbi med vandgang i øjet,
blå myrer slæber mig væk i retninger,
og atomer fra et færdselsuheld eksisterer som aldrig før i mit blikkende blik,
luften er fuld af lagner, der har haft bedre sonetdage.
Men jeg er til i mit shakespearske brøleskur, til i dette døgns o!-rullende kys-
selavine:
jeg er på vej i svævende glorie-Å´er, på vej i A´ernes sejlende telte, hvori alt kan
fødes igen;
alt er sgu så smukt i guddommeligt flyvske frøperspektiver!

Jeg tør i aften elske udadvendt, tør plyndre frakkerne for hud, fandme da ja,
et trefoldigt skål til verdens evigt fornyende fraserus!

Jeg er i tvivl om næste sekunds årsag, en konsekvens af det integritetsløse,
men overmandes så af en metode, der er en vandrebilles neon værdig;
tvivl kan være brugbar arkemodernisme i en ikkesat dagsorden,
tvivl er ikke nødvendigvis splittelse i indre by, eller er,
tvivl er en latent chance for optiske bedrag, hvis man er jordnært brillevedkom-
mende og gerne vil være noget andet i sit syn,
tvivl er det sidste nye træ at ridse et navn ind i.

Den vestlige kultur står og falder nu med eet spørgsmål:
har Helligånden, som just sætter sig ved siden af mig, i bussen, trængt ind i andre
og måske intetanende jomfruer, end Maria?
Jeg tror at han har, jo gu har han da så.

Udbrud og efterspørgsel af Flemming Lund, Mine Damer og Herrer, Flemming Lund!
Og må vi godt lykkeønske Frk. Hvasseline poplishing for denne perle af en virkelighedsomvæltende sprogfantasi. Se det er en læser og derved et forlag I bør holde øje med.

KH
Thomas
Istedgades boghandel