BØDLEN

Langsomt, langsomt hævede han øksen og huggede til af al kraft. Hovedet trillede ned på jorden, og kroppen gav et spjæt for derefter at glide ned af blokken og ned i den voksende blodpøl. Han tørrende æggen af i bukserne og gik videre til den næste. Det var ikke et job han nød, men det var et job; et velbetalt job. Bødlen i ethvert samfund nyder en underlig respekt næret af angst og fryd. Selv havde han længe vænnet sig til at være udenfor. Velbetalt og respekteret – og udenfor. Det lille knæk og det minimale ryk i øksen fik ham til at vågne op igen. Mellem halshvirvlerne havde hans læremester ofte belært ham. Mellem halshvirvlerne. Hovedet trillede og kroppen faldt alligevel, men stoltheden havde fået endnu et lille knæk. Det mindste han kunne gøre var da at koncentrere sig. Det var jo ikke enhver mand forundt at stå der med øksen, så ... Allerede før han nåede den næste blok begyndte tankerne at flyde. Selv en bøddel dagdrømmer.

(REVOLUTION)

KH

Thomas 

Istedgades boghandel