I.
Et menneske der intet frembringer
er intet menneske. Et menneske der intet skaber er intet menneske. Et menneske
der intet gør er intet menneske. Mennesket er et handlende væsen.
II.
Mennesket af i dag taler. Mennesket
af i dag tænker. Mennesket af i dag er intet menneske. Mennesket af i dag har
mistet skaberkraften, har mistet handlekraften, har mistet hvad der gør
mennesket til menneske.
III.
Frembringelsen, skabelsen,
handlingen er alt. Talen og tanken ingenting. Sat overfor frembringelsen,
skabelsen, handlingen mister talen og tanken al magt. Tal ikke, tænk ikke,
frembring, skab, handl! Frembring, skab, handl!
IV.
Ordet i alle dets forekomster er
dødt. Ordet har ingen magt længere. Ordet er blot ord, bogstaver, ubrugelige
tegn på et menneske der har mistet det væsentlige. Ordet er dødt.
V.
Handling i alle dets forekomster er
liv. Handling er magt. Handling er hvad virkeligheden er for et menneske der
har indset det væsentlige. Handling er liv.
VI.
Dit liv måles på dine handlinger. Hvad
du frembringer, skaber, gør – hvad du så end frembringer, skaber, gør. Dit liv
er dine handlinger. Du vågner og iværksætter straks en flugtplan, når du burde
vågne med skeen i hånden og før noget andet straks fortsætte din graven og
hakken. Kun sådan, kun ved handling kan du bryde ud af ordet og tankens
fængsel.
VII.
Alt hvad du har hørt, læst, sagt og
tænkt om den verden du hver dag vågner op til er netop hvad der holder den
verden du vågner op til i live. Luk ørerne, luk øjnene, luk munden, luk hovedet
og grib den største hammer, den tungeste økse, det skarpeste sværd og hamr, huk
og sving og du vil allerede have skabt en helt ny verden at vågne op til.
VIII.
Pis på gulvet, hæld det kogende
vand over din højre hånd, vælt din reol, sæt ild til dine bøger, bank hovedet
ind i væggen til det bløder, klip dit tøj i strimler og gå så ud på gaden og se
dig omkring. Sådan kan verden også se ud!
IX.
Overfald den første kvinde du møder
med kys og vælt hende ned på jorden og elsk hende til du skriger. Grib det
første jernrør på din vej og lad det møde bankassistentens kranium uden tøven,
fyld dine lommer og overhæld dig med benzin. Se sådan kan verden også se ud.
X.
Slå øjnene op, tag dit tøj og
skrid. Se sådan kan verden også se ud.
XI.
Sæt dig på torvet, træk vejret og
intet andet resten af dagen. Lad natten falde på, lad sulten melde sig, lad
søvnen lokke og bliv siddende til solen igen står op. Se sådan kan verden også
se ud.
XII.
Fra det øjeblik du vågner skal du
handle og dit liv vil blive målt på dine handlinger.
XIII.
Ikke hvad du skal gøre, men hvad du
har gjort!
Ikke hvad du kan gøre, men hvad du
har gjort!
Ikke hvad du bør gøre, men hvad du
har gjort!
Ikke hvad du vil gøre, men hvad du
har gjort!
XIV.
Konsekvenser
er handlingens eneste mål. På konsekvenserne skal du kende min handling.
XV.
Smil og kys
Dans og grin
Giv og elsk
Konsekvenser er handlingens eneste
mål sagde manden og fandt sig sin kone
XVI.
Hamr og sav
Søm og hak
Snit og huk
Konsekvenser er handlingens eneste
mål sagde manden og byggede sig sit hus.
(REVOLUTION)
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar