ARBEJDE

 

Eksperimentatoren står i sin fine rene hvide kittel og betragter dyrenes anstrengelser. Forundres dagligt over deres blinde tillid til, at hjulet må dreje for enhver pris. Han skænker sig en kop kaffe og løfter en af menneskene over i et større hjul. På skærmen aflæses øjeblikkeligt en aktivering af glædescentret i dyrets lille, men fortsat virksomme hjerne.

”Bemærkelsesværdigt ...”, noterer han i sin lille sorte notesbog, hvor også ord som lav intelligens, vanedyr og selvdestruktiv har fundet en fremtrædende plads. ”... hvordan det større hjul, det mere arbejde, det hårdere slid synes at blive opfattet som en belønning, som noget godt, som noget værd at stræbe efter. Hvad kan dog den evolutionære fordel være ved sådan en adfærd?”

Endnu engang sætter han hjulets hastighed op med 20 %, og endnu engang lyser glædescentret. Trods visse fysiske nedslidningstegn beslutter han sig for at lade hjulet dreje 18 timer i træk ... mon de kan holde til det? De nuværende 16 timer er langt over, hvad noget andet dyr har vist sig i stand til, men hvor går grænsen for menneskedyret?

Eksperimentatoren sætter sig ned foran skærmen og sender sin arbejdsgiver en besked: ”Produktionsperiode 16/24 OK. Ingen alarmerende symptomer. Produktionsperiode sat til 18/24 og hastighed forøget 20 %. Foreløbigt ingen tegn på aggressivitet eller udadreagerende adfærd”.

Han rejser sig op og går ud af laboratoriet. Over ham er himlen blå, skyerne få og solen ved at gå ned i horisonten. Mennesket, tænker han, mennesket ... 

 (DIGTE OG FORTÆLLINGER)

KH

Thomas

Istedgades boghandel