Vi har hidtil undladt at beskæftige os med de danske
litteraturtidsskrifter, men vi kunne ikke undgå at føle en vis optimisme da vi
fik fat i nr. 1/2008 af det engang så vilde Hvedekorn. Vi faldt over forsidens
manende overskrift: DANMARK ER BESAT. Den slags udsagn er jo ikke ligefrem
dagligdagkost i dansk lyrik, så noget helt specielt måtte altså være på færde.
Forsidens tekst taler da også i et langt mere direkte og
handlingsorienteret sprog end vi normalt støder på i dansk litteratur og så
drages der tilmed den åbenlyse sammenligning mellem DK og Nazityskland, hvilket
jo ellers er noget nær forbudt. Vi citerer:
”Hvad der sker nu i vores land er hvad der skete i
Tyskland under nazismen, under dække af nationalisme stormer racisme og had
frem imod al anstændighed ... Danske Mand, din fjende er ikke din nabo hvad end
hans hudfarve eller religion er, men de svindlere der foregiver at repræsentere
dig.”
Vi kunne ikke være mere enige. Bagsiden af dette usædvanlige
nummer af Hvedekorn fortsætter i samme stil. Her under overskriften VI HAR
INGEN SOM HELST BRUG FOR EN REGERING:
”Enhver regering manipulerer og bedrager for den der har
smagt magten én gang kan dårligt vænne sig af med den, og siden mennesket af
natur længes efter frihed kan magt kun opretholdes ved hjælp af løgne ...
Nedlæg magten og kom ud til folket, eller folket skal komme til jer og nedlægge
magten.
Igen må vi klappe i vores blodfyldte hænder. Og for at det
ikke skal være løgn rundes bagsiden af under overskriften VI HAR HELLER IKKE
BRUG FOR PRÆSTER:
”Stå til ansvar for jeres egen samvittighed, mennesker,
og kast præsterne ud på vejene, ud i ørkenen, ind i skoven, ud af deres rigt
ornamenterede herremandshuse, ud at prædike for fuglene og fiskene og dyrene og
børnene, ud i fattigdommen hvor de hører hjemme.”
Endelig en stemme der er til at forstå. Endelig har dansk
lyrik fattet hvad der foregår – eller sådan var vi så naive. Det omtalte nummer
af Hvedekorn ligner desværre dansk litteratur generelt. En fantastisk
indpakning (forside og bagside) og et indhold der end ikke fortjener
beskrivelsen ”en tynd kop te”.
Der er lidt pladderlyrik fra et par famlende debutanter,
lidt fjollerier fra Blendstrup, det sædvanlige Jac og flere ligegyldigheder fra
Bukdahl. Steffensen svinger sig lige over smertegrænsen, det samme gør sig
gældende med Vinds bidrag, men den eneste bidragyder der ikke kaster skam over
forside og bagside er Hr. Gjedsted.
Og her håbede vi naivt at der i det mindste var et enkelt
nummer af dette tidsskrift vi kunne anbefale den intelligente læser at kaste
sig over, men ak og ve sådan skulle det ikke være.
Vi vil dog godt her tillade os at undrer os over at for- og
bagsidetekstens forfatter tilsyneladende ikke bliver krediteret. Det er trods
alt det eneste nødvendige bidrag til nummeret. Grunden kan naturligvis være den
sædvanlige ubelæsthed i dansk litteratur, eftersom denne tekst hang på mure og
vægge overalt i Århus og København uden angivelse af forfatterens navn. ´Den putter
vi da på forsiden` synes at have været tanken hos de to redaktører – ´den er da
sjov`! At de hermed gav den rablende og skræmmende og uhyggelige og ... og ...
og ... fantastiske forfatter Erwin Neutzsky-Wulff sin Hvedekornsdebut var de
næppe klar over, men ham har de naturligvis heller ikke læst; han skriver jo
science fiction og er religiøs og den slags beskæftiger vi os
jo ikke med. Nej, men på forsiden skal vi have et eller andet der rigtigt
rykker, noget der kan chokere, noget ... noget ... noget ...
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar