EN KRIGER UDEN VÅBEN

Den verden vi har i dag blev skabt for længe, længe siden. Den virkelighed vi har i dag blev skabt under 2. verdenskrig. Hvem vandt egentlig den krig? Hvem mente at de fremmede var et problem, hvem eksperimenterede gerne medicinsk på de anderledes tænkende, hvem lærte at sætte gang i krigsmaskineriet og derved økonomien, hvem opfattede national enighed som en styrke, hvem opdagede effektiviteten ved mediers ensretning, hvem lærte at gentagelse skaber sandhed, hvem solgte umenneskeligheder som nødvendigheder, hvem samlede de uønskede i ghettoer, hvem har vi lært alt dette af? Hvem vandt krigen?

NÆSTSIDST

Her gaar de udad, udad,

                                    falder og synker væk.

Og din var deres Munterhed

                                       og desperate Skræk.

De synger i Dag, og i Morgen med,

                        og hvem staar vel saa for Tur

til Møderne ude på isgraa Marker

                                         eller imod en Mur?

Her gaar de udad, udad,

                                unge Mænd som vi selv,

Og ingen af dem fik levet sit Liv,

                           og ingen fik sagt det Farvel.

DETTE ER SANGEN OM JER

OG MIG SELV

Dette er Sangen om jer og mig selv

og om Døgnet, som ligner en Flugt

- den bliver til i et Rum under Jorden,

hvor Væggen er blank af Fugt.

Beskyttelsesrummet er Hjerternes Hjertes

fire forpinte Kamre.

Udenfor hører jeg Blodets og Angstens

Kanoner hamre.

Alting er blevet til Frygt og Foragt.

Mine Hænder har følt, mine Øjne har set,

at dette kan blive den sidste Dag

- og hvem af os er beredt?

Budskab paa Budskab naar aandeløst frem

om Straf, Drab og Overmagt.

Og dette er sangen om jer og mig selv,

og den handler om Frygt og foragt.

VENTETID

Ved Gud, vi faar lært at vente.

                     I møjsomt gravede Render

med Haandgranater og Rifler

                     og Bidetængernes Tænder

mens Armbaandsurets Minutter

                         er Reb om vore Hænder

Vi lærer at vente i Timer.

                       Hver eneste Nat omtrent.

Beskyttelsesrummets Klamhed,

                        Murenes nøgne Cement.

Brummen af fjerne Flyvere

                        hver eneste Nat omtrent.

Enhver faar lært at vente

                    Paa en, der er død, eller en,

hvis Støvlesøm slaar Gnister

         mod en fremmed Landevejs Sten.

Vente i lange Dage lærer hver eneste en.

Fordi Granaternes Nedslag

               er mer end et Nedslag et Sted.

Men blev til et Slægtleds Mærke

                  på ubodelig megen Fortræd.

Mærket paa vores Liv,

                                 der er gået i Skred.

Handling er ikke at springe

                  i et vanvittigt, planlagt Spil.

Handling er ikke et dødsensangst Spring,

            der skænker det Nu, som vi vil.

Handling er det at leve

                   og se paa, at Ting bliver til.

Handling er det at leve

                     og modnes og dø sin Død.

Men først ha forvandlet sin Krop

                     til det hellige, grove Brød.

Og først ha forvandlet sit Blod

                 til en Vin, der er tung og rød.

Vi lærte ikke at handle.

                      For handling er ikke Had,

ikke det vilde Sekund,

                hvor man splitter et hjerte ad.

- Vi lærte bare at vente.

                            Uden at vide på hvad.

                                                                        (Morten Nielsen. Digte. Gyldendal. 1960)

På nationens vegne undskylder vi! Morten Nielsen, mine Damer og Herrer, Morten Nielsen!

KH

Thomas

Istedgades boghandel