LITTERATURKÆLDEREN!

-->

Kære alle

Så er kolonihaven ved at være så stor at den godt kan klare sig selv – og så er der jo ikke andet at gøre end at åbne endnu en boghandel. Så det gør vi.

Tiderne har ikke ændret sig meget; det er fortsat det samme gejl de sender i fjernsynet, fortsat de samme krige de udkæmper og fortsat de samme løgne de skjuler deres hensigter bag, men vi er til gengæld forandret.

Nu skal der tjenes penge og gerne mange penge. Ja, lad os være helt ærlige ... det var sgu´ så forbandet hyggeligt på lille Istedgade at næsten ingen fandt det belejligt at ødelægge den gode stemning med noget så håndfast og forstyrrende som ussel mammon og hvor var det dog befriende – ikke sandt?

Men hvilke skarn ville vi ikke være, hvis vi ikke var i stand til også at erfare den anden side, pengenes side. Hvordan skal vi dog nogensinde lære noget som helst om hvad der kontrollerer denne verden, hvis ikke vi selv er villige til at få beskidte hænder? De siger at man skal holde sine venner tæt på, men sine fjender endnu tættere, så nu placerer vi os midt i bedsteborgerlighedens højborg.

Vi har investeret i et par skjorter og en pæn jakke. Skoene er fortsat til at vandre i, men skægget er blevet studset og håret klippet og der er næsten ikke grænser for hvor venlige vi forekommer; hvor stuerene vi fremstår, hvor næsten helt normale vi virker.

Vi har også et lille fint kasseapparat, så Told og Skat klapper i deres små grådige hænder. På hylderne finder du den sædvanlige hjerneforvridende lekture – skåret ind til benet og pudset af til lejligheden (vi kalder det kulturbevarelse og hvis der er nogen der vil lave en ansøgning burde vi kunne få lidt støtte på den konto – er det ikke det kulturstøtte handler om?)

Vi har vores første værk omhandlende den farlige beskæftigelse at drive en virksomhed og håber naturligvis at denne mere jakkesætsbesøgte afdelingen af boghandlen vil vokse og ikke mindst lokke din indre kapitalist til sig (vi skulle hilse fra Thomas´ hjerne og sige at dette værk er et af de mest revolutionære værker den har været udsat for i mange år).

Lad os da også lige nævne vores nye ven PRINTEREN der hurtigt trykker et par foldede A4 ark og så fik du udgivet det skrift og ikke mindst FORLAGSHYLDEN som vi i ren og skær naiv megalomani hænger vores drømmehat på.

Vi må indrømme at enkelte af jer har været savnet det sidste lille årstid og der er ikke noget der glæder os mere i denne tid end at byde jer velkommen indenfor endnu en gang.  Nu går vi i gang med lidt udbedring, hyldeopsætning, afskærmning og skiltningen, prissætning og alfabetisering og ikke mindst en tilslibning af både pen og stemmebånd og så, og så ... følger tid og sted de nærmeste dage.

KH

Thomas

LITTERATURKÆLDEREN v/Istedgades boghandel

BREIVIK I.

- Når man sådan isolerer sig, så er der jo også noget galt!

 - Ja, det gælder altså om at holde lidt øje. Man ved aldrig, hvad de kan finde på.

- Ja, og det er næsten det mest skræmmende. . . man ved aldrig, hvem det er. Det er jo ikke sådan, at de går rundt med et mærke i panden, der siger sindssyg, vel?

- Nej desværre, men jeg tror nu alligevel godt, man ville kunne på en eller anden måde mærke det, hvis nu man mødte sådan en. Har du ikke set de der billeder af ham Breivik; de der døde øjne?

- Jo, men ved du hvad jeg læste her forleden dag ... åbenbart så er der masser af mennesker, der gerne vil være hans besøgsven i fængslet. Faktisk så mange ...

- ... at de må sige nej til de fleste ... Ja, det er for sygt. Jeg forstår ikke, at man ikke bare pløkkede ham ned på klods hold. Det havde jeg helt klart gjort.

- Ja, det havde jeg fandeme også. Sådan et sygt svin. Jeg håber sgu der er nogen i fængslet, der slagter ham. 

-  ... og for min skyld må de godt skære nosserne af med en sløv kniv og fodre ham med dem, før de tæsker ham til døde med jernstænger.

- Der er bare mennesker her i verden, der fortjener at dø!

- Det er helt sikkert. 

VALHALLA

De vil kalde os

djævle

for kun de ved

hvordan djævle er

Og de vil have ret

sådan er vi

Som små djævle

vil vi få alting til at gå ad helvede til

Som små djævle

vil vi få satan frem i enhver

Som små djævle

vil vi mane himlen ned på jord

Med ild og torden

med bål og brand           

vil vi trække de gamle guder op af mosen

nikke anerkendende til Thor

og bukke ydmygt for Odin

Vi vil klage vores nød til Valhallas rungende haller

bede de gamle guder

om at vende tilbage

og udslette disse slette mennesker

der har taget deres plads

som guder og helte

Og vi vil bede Odin

om at slutte fred med Jætterne for en stund

så også de kan lade deres vrede

ramme disse slette mennesker

Og vi vil bede om troldenes hjælp

bede Skoven, Havet, Vinden, Solen og Månen

om at hjælpe os

mod disse slette mennesker

Vi vil skærpe vores våben

og kræver Odin vores offer

falder vi for deres klinger

maskingeværer, bomber

og nakkeskud.

Vi vil bede hver enkel af mørkets dæmoner

om at bistå os

mod disse slette mennesker

 (REVOLUTION)

 KH

Thomas

Istedgades boghandel

 

VOLDEN?

I spørger mig hvad al den vold dog skal gøre godt for. Som I så ofte påpeger er det jo ikke sådan i Danmark, at folk forsvinder sporløst, at mennesker spærres inde i små celler for kun at komme ud når de skal dukkes ned i isafkølet vand, indtil de mister bevidstheden eller deres øjne brændes med cigaretter eller hænges op i loftet, indtil al blodet er løbet dem af hovedet, hvorefter de skæres ned og sparkes til bevidsthed igen for blot at vågne op til smerten af syle under fingerneglene og beskeden om, at 3 unavngivne mænd lige har voldtaget konen og de to døtre på henholdsvis 11 og 13 år, og sønnike på 16 hænger i cellen ved siden af, så hvorfor skulle den vold dog være så nødvendig. De små og få overgreb der eventuelt foregår er vel en rimelig pris at betale for den fred vi dog trods alt har til at gøre nogenlunde som det passer os i Danmark?

Volden er ikke nødvendig og jeg eller I afgør ikke hvorvidt den er nødvendig og det er grundlæggende problemet. At det ikke er det enkelte individ der afgør hvorvidt vold er nødvendigt. Det betyder at de andre (og kald dem hvad du vil – de er alle blot nikkedukker for grådigheden) sætter målet og bestemmer midlerne. Hvis deres mål ikke er dit mål beslutter de sig for at volden er nødvendig – beslutter hvornår dit liv ikke er dine 5 liter blod værd. Når du har tænkt nok, sagt nok, gjort nok, når du er blevet et stort nok problem indfører de volden som et legalt middel, mens du fortsat intet kan stille op, for du afgør ikke hvorvidt volden er nødvendig – det gør de og kun de.

Beslutter de (sociale myndigheder, politikere, domstole, politi, efterretningstjeneste, militær) at volden skal bringes i anvendelse må du ikke forsvare dit liv med dit liv; du må ikke forsvare dig med vold for kun de afgør hvorvidt volden er nødvendig og det er den aldrig for dig – udelukkende for dem.

Vi har en verden bestående af Voldsudøvere og Ikke-voldsudøvere og det er Voldsudøverne der opfatter Ikke-voldsudøverne som så stor en trussel, som så bestialske dyr, som så uintelligente mennesker at Ikke-voldsudøverne ikke selv kan afgøre hvorvidt vold er nødvendigt, og Voldsudøverne udøver meget gerne vold såfremt Ikke-voldsudøverne ikke vil finde sig i denne fordeling af volden.

Løsningen er ikke ikke-vold; løsningen er ikke Ikke-voldsudøverne – problemet er kun en voldshandling fra at blive løst. Så snart Ikke-voldsudøveren bliver til voldsudøver ændrer spillet sig, får nye regler og vi har igen en mulighed for at vinde det enkelte menneskes frihed tilbage.

Igen er volden kun en nødvendighed fordi Voldsudøverne er de eneste der afgør hvorvidt volden er nødvendig. Lod Voldsudøverne volden ligge ville Ikke-voldsudøverne ikke behøve at afgøre at vold er nødvendig. Og set sådan er problemet Voldsudøverne, deres vold – ikke vores.

I spørger mig hvad al den vold dog skal gøre godt for. Jeg spørger jer hvad al den vold dog skal gøre godt for. Hvad er det I forventer at løse med volden? Hvor fører volden hen? Hvem skal lide næste gang? Hvilket land skal invaderes? Hvilken leder henrettes? Hvilket menneske spærres inde? Hvilken race udslettes? Hvilken religion bekæmpes? Hvilken tanke fornægtes? Hvem skal dø næste gang?

Det handler ikke om vold, det handler om dig. Problemet er dig. At du ikke vil indse, at naturligvis vil du forsvare dig og dine med dit liv; at naturligvis vil du ikke efterstræbe en anden mands liv hvis ikke dit eget er i fare; at naturligvis er dét et grundlæggende træk ved menneskeheden – ikke Voldsudøvernes grådighed, ikke Voldsudøvernes hensynsløshed, ikke Voldsudøvernes løgnagtighed, ikke Voldsudøvernes dumhed – men det enkelte intelligente menneskes overlevelsesinstinkt.

De kan bilde dig meget ind men når først døren lukkes til cellen og kulden begynder at sive ind i dine kvæstede knogler vil du indse at problemet ikke var volden, men Voldsudøverne; at al vold er personlig; at Voldsudøverne kun kan afgøre hvorvidt vold er nødvendigt, så længe Ikke-voldsudøverne lader som om verden er et uskyldigt fredeligt sted – og den uskyld og den fred forsvinder for hver finger de hakker af dig, for hver bombe de smider over din landsby, for hver geværkolbe i ansigtet, for hver rullende tank, for hver dag der går.

Igen: Ethvert menneske afgør selv hvorvidt volden er nødvendig – den ret er hver mands ret; den beslutning er hver mands beslutning. Ingen lov, institution, embedsmand, politiker, strisser, soldat, international aftale, grundlov; ingen andre end det enkelte mennesker har retten til at henrette et andet menneske – og ethvert drab er en henrettelse. Den ret kan ikke opgives, overgives, videregives eller afgives. Den ret er et biologisk instinkt; den ret er individets sikring af artens overlevelse.

Så hvorfor al den vold? Fordi du skal tvinges til at fantasere om en verden hvor volden udelukkende er et spørgsmål om overlevelse. Fordi du skal tvinges til at se volden hvor den er lige nu. Fordi du skal tvinges til at afgøre hvorvidt volden er nødvendig. Fordi du skal vide hvad det er du går ind til!

I hævder at det kan være ligegyldigt; at der bare kommer nye Voldsudøvere; at magten bare skifter ansigt; at der altid vil være vold, så det bedste vi kan gøre er at indordne os og så ellers nyde freden og friheden i den udstrækning det nu lader sig gøre. I har ret. Der kommer nye Voldsudøvere, magten skifter ansigt og der vil altid være vold. så hvorfor er det at I bare dukker nakken og tænder for fjernsynet? Hvorfor er det at I hellere ingenting gør end gør noget? Hvorfor er det at Voldsudøverne, magthaverne, volden vinder hver gang? Hvorfor?

Det er jeres passivitet, jeres angst, jeres handlingslammelse der avler de nye Voldsudøvere, former magtens nye ansigt og skaber den altdominerende livsfjendske og artsødelæggende vold. Intet er ligegyldigt. Alt er gyldigt!

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel

EKSTREMISTEN

 

Ekstremisten træder ud af sin hule

Ekstremisten går gennem byen

Ekstremisten ser på mennesker

Ekstremisten undrer sig

Ekstremisten stopper op

Ekstremisten åbner ild

Ekstremisten indløser billet

Ekstremisten stiger ombord

Ekstremisten finder sin plads

Ekstremisten tænker sit

Ekstremisten stiger af

Ekstremisten sender en sms

Ekstremisten lukker jakken

Ekstremisten tager cyklen

Ekstremisten betaler entre

Ekstremisten ser pjerrot

Ekstremisten drikker en øl

Ekstremisten åbner ampullen

Ekstremisten tager notater

Ekstremisten tilmelder sig eksamen

Ekstremisten stiller spørgsmål

Ekstremisten kommer for sent

Ekstremisten lukker døren

Ekstremisten hiver splitten

Ekstremisten kører bil

Ekstremisten holder for rødt

Ekstremisten trykker på bremsen

Ekstremisten hører musik

Ekstremisten finder Strøget

Ekstremisten trykker på speederen

Ekstremisten forlader sin hule

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel  

PENGE VEKSLES

De havde siddet den sidste halve times tid med tanker om penge. De havde ingen og manglede dem ikke. T rejste sig op og bad S om at flytte sig fra computeren, hvilket S naturligvis gjorde uden hast eller fornærmelse. Snart var printeren i gang og resultatet af anstrengelserne blev hængt op i vinduet.

Penge veksles
Money exchange

   Samtalen fortsatte indtil en mor og hendes to sønner på ca. 17 og 15 år trådte ind i boghandlen. Trods skiltet, trods de store typer på vinduet og de mange sedler rundt på hylderne der alle bekendtgjorde at i dag var alt til 80 kr. gik det første spørgsmål på bøgernes pris. T rejste sig fra stolen og gik ud til kunderne.
   - Ja, hvad er prisen ... jeg tror sgu´ prisen er ingenting. Alt er gratis. Ja, alt er gratis.
   Den store dreng gik straks i gang med at lede efter noget Freud, hvilket T hurtigt fik talt ham fra. I stedet blev drengen præsenteret for lidt indførende biologi. Moderen gik lidt usikker rundt i lokalet, mens den yngste hurtigt satte sig ned og lignede en der vidste at nu ville storebror tage billedet endnu engang og mor ville være så stolt. T lod den ældste more sig alene med hylderne lidt og kastede sig over den stolte opgave at finde ud af hvad moderen dog kunne fristes med. Det viste sig hurtigt at hun var til de mest populære nutidige forfattere, så T lod hende hænge lidt endnu og fandt en graffitibog fra baglokalet frem til den yngste.  Det vakte straks knægtens begejstring. En begejstring der dog lod sig dulme da broderen hovent bekendtgjorde at han havde 3éren og den var meget bedre. T lod som ingenting og lokkede videre, mens han lige fik fortalt at graffitibøgerne måtte han nok hellere afkræve knægtens moder 100,- for – naturligvis såfremt sønnike var med på den. Den yngste tog værket under armen og samtykkede.
   Lidt tid gik og S og T fortsatte samtalen og rygningen. Familien Danmark tussede rundt og samlede ind til hylderne derhjemme i den store villa. Storebroderen gik med en halv meters bøger og moderen havde en halv snes stykker. Den yngste sad begravet i lænestolen. Graffiti var åbenbart lige det der skulle til for ham – trods storebroderens klogskab.
   Samtalen blev afbrudt da moderen nærmede sig baglokalet og udbad sig lov til at betale. T havde naturligvis allerede glemt bemærkningen om de 100,- som moderen dog insisterede på at erlægge. Den ældste blev rakt en pengeseddel som han videregav til T.
   - Ah, så I veksler penge! Perfekt. Vent et øjeblik.
   Printeren spyttede dovent og larmende endnu en vekselnota ud. Det store A3 papir så fantastisk ud sammenlignet med den undseelige seddel den ældste fortsat stod og flagrede med. Med hundredekroneseddelen i den ene hånd og den anden på vej ned i lommen efter en lighter spurgte T:
   - Nåh, drenge! Hvem af jer vil ...?
   Den ældste vendte sig om og synet af kongens mønt så faretruende nær ved ilden fik ham til at ...
   - Det gør du bare ikke det der! Det gør du altså bare ikke!
   Den yngste stod nu lige bag ved broderen, mens moderen søgte skræmt mod døren. Den ældste udviste et overraskende aggressivt kropssprog.
   - Det er bare papir, grinede T og satte ild til sedlen, mens han med lavt, langsomt og venligforstående forsøgte at forklare herskaberne at penge blot var papir.
   Familien Danmark vendte om på hælene og gik i samlet trop mod
døren – den yngste dog ikke uden at have fået en vis forståelse af hvad der i virkeligheden var på færde – men storebrorvigtigt kunne ikke dy sig, så han vendte sig om viftende voldsomt med vekselnotaen
   - en dag kommer jeg tilbage med denne her og så vil jeg have mine hundrede kroner igen!
   T satte sig ned igen og tændte endnu en smøg
   - egentlig bemærkelsesværdigt at det vilde for dem var at jeg brændte lidt penge og ikke at de lige gik ud af døren med favnen fuld af fuldstændig fantastiske værker – at de lige vekslede 100,- til bøger af en værdi på næsten 2000,- og alligevel syntes de at de fortsat ejede den seddel.

(REVOLUTION)

KH
Thomas
Istedgades boghandel

HANDLINGEN

-->

I.

Et menneske der intet frembringer er intet menneske. Et menneske der intet skaber er intet menneske. Et menneske der intet gør er intet menneske. Mennesket er et handlende væsen.

II.

Mennesket af i dag taler. Mennesket af i dag tænker. Mennesket af i dag er intet menneske. Mennesket af i dag har mistet skaberkraften, har mistet handlekraften, har mistet hvad der gør mennesket til menneske.

III.

Frembringelsen, skabelsen, handlingen er alt. Talen og tanken ingenting. Sat overfor frembringelsen, skabelsen, handlingen mister talen og tanken al magt. Tal ikke, tænk ikke, frembring, skab, handl! Frembring, skab, handl!

IV.

Ordet i alle dets forekomster er dødt. Ordet har ingen magt længere. Ordet er blot ord, bogstaver, ubrugelige tegn på et menneske der har mistet det væsentlige. Ordet er dødt.

V.

Handling i alle dets forekomster er liv. Handling er magt. Handling er hvad virkeligheden er for et menneske der har indset det væsentlige. Handling er liv.

VI.

Dit liv måles på dine handlinger. Hvad du frembringer, skaber, gør – hvad du så end frembringer, skaber, gør. Dit liv er dine handlinger. Du vågner og iværksætter straks en flugtplan, når du burde vågne med skeen i hånden og før noget andet straks fortsætte din graven og hakken. Kun sådan, kun ved handling kan du bryde ud af ordet og tankens fængsel.

VII.

Alt hvad du har hørt, læst, sagt og tænkt om den verden du hver dag vågner op til er netop hvad der holder den verden du vågner op til i live. Luk ørerne, luk øjnene, luk munden, luk hovedet og grib den største hammer, den tungeste økse, det skarpeste sværd og hamr, huk og sving og du vil allerede have skabt en helt ny verden at vågne op til.

VIII.

Pis på gulvet, hæld det kogende vand over din højre hånd, vælt din reol, sæt ild til dine bøger, bank hovedet ind i væggen til det bløder, klip dit tøj i strimler og gå så ud på gaden og se dig omkring. Sådan kan verden også se ud!

IX.

Overfald den første kvinde du møder med kys og vælt hende ned på jorden og elsk hende til du skriger. Grib det første jernrør på din vej og lad det møde bankassistentens kranium uden tøven, fyld dine lommer og overhæld dig med benzin. Se sådan kan verden også se ud.

X.

Slå øjnene op, tag dit tøj og skrid. Se sådan kan verden også se ud.

XI.

Sæt dig på torvet, træk vejret og intet andet resten af dagen. Lad natten falde på, lad sulten melde sig, lad søvnen lokke og bliv siddende til solen igen står op. Se sådan kan verden også se ud.

XII.

Fra det øjeblik du vågner skal du handle og dit liv vil blive målt på dine handlinger.

XIII.

Ikke hvad du skal gøre, men hvad du har gjort!

Ikke hvad du kan gøre, men hvad du har gjort!

Ikke hvad du bør gøre, men hvad du har gjort!

Ikke hvad du vil gøre, men hvad du har gjort!

XIV.

Konsekvenser er handlingens eneste mål. På konsekvenserne skal du kende min handling.

XV.

Smil og kys

Dans og grin

Giv og elsk

Konsekvenser er handlingens eneste mål sagde manden og fandt sig sin kone

XVI.

Hamr og sav

Søm og hak

Snit og huk

Konsekvenser er handlingens eneste mål sagde manden og byggede sig sit hus.

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel  

NÅR SAGEN KRÆVER DET

Hvor længe han havde ligget på gulvet anede han ikke. Tiden var forlængst forsvundet ind i mørket bag smerten. Han vendte sig om på siden og blev liggende. Lyden af SVINENES skridt nåede ham gennem den tykke jerndør. Nu raslen af nøgler og der stod han. SVINET  i sine læderstøvler og nystrøget uniform.

- Føj, for satan ... ligger du der og skider i bukserne. Hold da kæft, hvor du stinker.

Et spark i nyrerne fik ham til at krympe sig yderligere sammen om sig selv. Nu begyndte det igen. SVINET var her. Det trak ham hen til hjørnet hvor det lagde jernringen om halsen på ham. SVINET kiggede kort på den højre hånd.

- Ja, den kommer du sgu´ nok ikke til at bruge igen, min lille ven.

Som en ekstra hån havde de ladet tommelfingeren være. De andre fire fingre var knust og hang nu slapt ned. Smerten var til at holde ud, men tanken om smerten da de knuste dem med en hammer blev han nødt til at skyde fra sig – den var uudholdelig. SVINET var trådt lidt væk fra ham og stod nu og fumlede med en pakke cigaretter.

- Ja, jeg ville jo gerne byde dig, men rygeforbudet forhindrer mig. Vi skulle jo nødigt have at du gik hen og fik lungekræft, ikke sandt.

Denne ligegyldige hån var åbenbart en del af uddannelsen. Den rørte ham ikke.

Et nyt ansigt dukkede op i døråbningen. Endnu et SVIN.

- Nåh, og hvem har vi så her?

De to SVIN forlod cellen med døren stående åben. Ude på gangen var der en hektisk aktivitet. Det lød som om der var visse problemer med endnu et menneske. Den stumpe lyd af gummi mod kranium fik det hele til at falde til ro. SVIN!

Det nye ansigt kom ind i cellen igen. Jernringen blev løsnet og med et hårdt tag i håret blev han slæbt ud af cellen og ind i det store oplyste rum for enden af gangen. Nu begynder det igen. SVIN! Han blev placeret på en stol foran et træbord. På bordet lå alverdens knivtænger, stænger, syle og en stor slagterkniv, hvis blad blinkede som sølv i skæret fra den nøgne pære der hang dinglende ned fra loftet.

- Ja, man kan vel godt kalde det sidste chance det her. Hvis du har noget at fortælle os, så er det nu et udemærket tidspunkt at gøre det på. Når jeg først er færdig med dig vil du have så store tale vanskeligheder at vi faktisk ikke kan stille yderligere op – og når vi ikke kan det, kan vi jo ligeså godt …

SVINET tog en jernstang op fra bordet og stod og vejede den lidt i hånden.

- åben munden!

SVINET tvang hans kæber af led og stak jernstangen ind i munden på ham.

- Sig farvel til dine resterende tænder, min ven. Eller er der noget du gerne vil fortælle mig.

En sveddråbe var begyndt at løbe stille ned ad SVINETS ene kind, hvor også en ophidselsesrødme havde bredt sig. Der var intet han kunne sige, der ville få det til at stoppe, så hvorfor sige noget som helst. Lyden af jern mod kalk var næsten værre end smerten. Smerten gik hurtigt over i det rene store ingenting, men lyden ... lyden blev hængende længe efter at svinet havde fuldendt sin lille legen tandlæge. Blodet løb ud af munden på ham og den dryppende lyd når det ramte stengulvet mindede ham om en utæt vandhane.

Han vågnede først da smerten fra venstre hånd nåede hjernen. Foran ham på bordet lå hans lillefinger i en lille blodpøl. SVINET stod grinende med slagterkniven i hånden.

- Nå, dejligt at du kunne tage dig tid til at være med. Det er jo en hel del sjovere hvis vi begge to er med. Ellers kommer jeg så let til at kede mig.

De tog en finger om dagen de næste 3 dage. Ikke andet. Blot en ny finger hver dag. I virkeligheden var det en befrielse – systematikken i det. Han havde sin tommeltot tilbage, men mon ikke også de ville kappe den. Endnu et nyt ansigt dukkede op i døråbningen. Denne gang med fin nystrøget uniform og myndig kasket. På dette ukendte SVINS ordre blev han endnu engang slæbt ind i det store oplyste rum for enden af gangen. KasketSVINET satte sig overfor ham, tændte en smøg og tilbød ham én.

- Ja, ja, det bestemmer du jo selv. Jeg forsøger jo blot at være venlig ...

SVIN!

- Vi er ved at være ved sidste udkald, Hr. Jakobsen, men det ved du vist godt selv. Den danske regering kan jo ikke bare sidde med hænderne i skødet mens elementer som dig undergraver hele systemet. Det kan du vel udemærket forstå. En gang i mellem må staten jo træde i karakter og det er her vi komme ind i billedet. Som du nok kan forstå har vi brug for navne. Du kan selvfølgelig fortsætte skuespillet her, men den slutningen kender vi vist begge to og hvem gavner det?

SVIN!

- Enhver stat må jo beskytte sig selv – med alle tilrådighed stående midler, naturligvis. Du havde vel ikke forestillet dig at det kunne fortsætte, vel ... du vidste jo godt hvad det var du lagde op til, ikke sandt? Statsundergravende virksomhed, opfordringer til voldelig modstand, henrettelse af politikere. Var det civil ulydighed du kaldte det? Det hedder terrorisme når man står hvor jeg står.

SVIN!

- Og selv ytringsfriheden har jo en grænse. Vi kan jo ikke tillade hvad som helst, det forstår du vist godt.

SVIN!

SVINET greb hans venstre arm og pressede den tændte cigaret mod hans underarm. Igen var det ikke smerten der generede ham mest, men lugten af brændt kød.

Da han vågnede op igen stod to SVIN i hans celle. De lod ikke til at bemærke ham travlt optaget af at indrette cellen med et bord, en stol og tilmed en rigtig seng med madras og lagen. SVINENE forlod cellen igen efter færdigt arbejde uden et ord.

Pressen fik naturligvis adgang til cellen, men af hensyn til familien havde myndighederne først fjernet liget. På de udleverede pressefotos kunne man ikke være i tvivl om at den mistænkte var blevet kvalt. En blå ring lå rundt om mandens hals og lige der midt i rummet hang lagenet bundet som en løkke. Journalisterne var glade. Selvfølgelig havde de gerne set en retssag – en sådan en kunne der jo komme flere ugers gode historie ud af, men det var nu alligevel rart at sagen var overstået. Og den efterfølgende rundvisning afslørede da  også at myndighederne passede ganske godt på fangerne her. Store rene celler med bord, stol og splinternye senge – og hos enkelte fanger var væggene pyntet med nøgenplakater af letlevende damer. De mange kritiske røster angående myndighederne og deres behandling af de politiske fanger blev gjort til skamme. Der var intet der tydede på at myndighederne ikke overholdt alle nationale og internationale regler angående fangebehandling. Menneskerettighedsgrupperne beklagede naturligvis at myndighedernes anklager ikke var blevet prøvet ved en domstol, men det var jo et valg fangen selv havde taget – og blandt de mere ambitiøse medarbejdere var det da også en udtalt opfattelse at der var grænser for hvad man som borger i dette land kunne tillade sig. Og Hr. Jakobsen var gået langt over stregen. Selvfølgelig skulle der være plads til kritik, men ... der måtte være grænser ellers ville det jo ikke nytte noget.

For den nyvalgte statsminister var sagen blot endnu en anledning til yderligere at stramme lovgivningen. Som hun havde lovet under valgkampen ´ville regeringen ingen midler sky i kampen mod den omsiggribende terrorisme. Den frie verden skal forblive fri`. Avisernes dækning af sagen var ganske udemærket synes hun, men glemte det hele hurtigt igen. Det kommende møde med den russiske præsident var hvad der optog hendes tanker. Det var væsentligt for den danske regering at de danske virksomheder blev koblet på det østlige opsving, som man var begyndt at kalde det. Et helt nyt marked for den store danske SVINEproduktion var hvad det handlede om. SVIN, SVIN og atter SVIN!

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel 

 

VI

-->

Vi erklærer hermed DANMARK for åbent.

Vi omfordeler.

Kom!

Kryds grænsen!

Vi er staten

Vi er partiet

Vi  er  DANMARK

F o l k e t

F o l k e t

F o l k e t

F o l k e t

F o l k e t

F o l k e t

      FOLKETFOLKET          FOLKETFOLKETFOLKET

                            FOLKETFOLKET              FOLKETFOLKETFOLKET

     FOLKETFOLKET       FOLKETFOLKETFOLKET

                           FOLKETFOLKET                  FOLKETFOLKETFOLKET

     FOLKETFOLKET                   FOLKETFOLKETFOLKET

                           FOLKETFOLKET                    FOLKETFOLKETFOLKET

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel  

FANTASSI

 

Som et indespærret dyr

banker mennesket hovedet ind i tremmerne

River og flår

sig selv til blods

før det kryber sammen i hjørnet

længst væk fra publikum

Indtil næste gang

Publikum forstår intet

For dem eksisterer disse menneskelige tremmer ikke

Dyrepasseren forsikrer dem:

opførelsen er helt normal

for et indespærret menneskedyr

Med tiden

affinder det sig med situationen

og falder til ro

Publikum eksisterer ikke for menneskedyret

For menneskedyret er menneskedyret

det eneste bevidste væsen

hvilket vil sige at ingen andre væsener

end menneskedyret er bevidst

om den situation menneskedyret

befinder sig i

Menneskedyret har ingen at rådføre sig med

udover menneskedyret

Mennesket har kun mennesket

For publikum er det måske det største mysterium

At dette potentielt bevidste dyr

ikke for længst har aflagt sig denne fejlagtige opfattelse

Det forekommer dem at være en evolutionær langsommelighed

af hidtil uset art

Jo mere publikum betragter menneskedyret

og lærer arten at kende

jo mere bliver de opmærksomme på

at der måske snarere og mere bekymrende

er tale om en evolutionær undergang

Om en forsvindende art

For eksperterne

er dette tilfældet

Mennesket forsvinder

Ja, enkelte af dem taler endda om

at alt forsvinder

Foreløbig er publikum dog optaget af menneskedyret

Især menneskedyrets bevidsthed

optager publikum

Hvad vil det sige at være bevidst

er et ofte hørt spørgsmål fra de mindste

når menneskedyret kæmper med de imaginære tremmer

Alle venter spændt på den dag menneskedyret

opdager hvor meget fantassi der skal til før bevidstheden indfinder sig

Enkelte står endda og kalder på menneskedyret:

Kom, kom, kom ... !

men som de mindste bliver forklaret

kræver det mere end almindelig fantasi

at bryde en dårlig vane

For eksperterne er dette faktisk det største mysterium

Hvordan mistede menneskedyret sin fantassi?

Tilbage i buret

går menneskedyret endnu engang amok

Denne gang på en artsfælle

af mindre statur

De mindste holdes ikke for øjnene

Ingen vender blikket bort

mens menneskedyret

flår menneskedyret

Sorgen indfinder sig øjeblikkeligt

selv de mindste mærker lidt af sig selv forsvinde

Der er dage hvor buret flyder af blod

hvor voldgraven fyldes

Igen forsikrer dyrepasseren

og forklarer endvidere

at eftersom menneskedyrene

ikke kan forestille sig menneskedyret

som dyr

opfører de sig ikke som dyr

De opfører sig som mennesker

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel 

HITLER

Hitler ville have været stolt af jeres fænomenale videreførelse af arbejdets velsignelser. Et lille smil ville være krybet frem fra rynkerne ved synet af den effektivitet mennesket udviser for øjeblikket. Selv på spørgsmålet om racehygiejne nikker han veltilfreds. Specielt er han ganske godt fornøjet med løsningen omkring det jødiske spørgsmål. At placere jøderne omgivet af muslimer finder han noget af en genistreg og så naturligvis holde gang i krigsmaskinen i de muslimske lande, og når de så er blevet lydige randstater, ja så kan vi endelig afslutte die Endlösung. Så er jøderne helt alene igen – eller sådan forestiller han sig det. På vej ud af døren vender han sig om og peger på et billede af Auschwitz. Selv det har de glemt, siger han og forsvinder for den aften. Det er lidt morsomt hvor nemt han har ved at se sig selv hos os og hvor fuldstændig blind han er for fremtiden. Han kan simpelthen ikke forstå at jødespørgsmålet ikke vil blive gjort færdigt for nu handler nazismen ikke længere om jøderne: nu handler den udelukkende om rigdom. Jeg er holdt op med at forklare det for ham. Hvordan kan nazismen have forandret sig, spørger han, når alt omkring mig er nazisme i dens fulde potentiale? Jeg har prøvet at forklare ham at tingene ændrede sig efter hans død, men det er svært at lære en død mand nye tricks. Han er som sådan en flink fyr – nysgerrig og spørgende, men også skræmmende begejstret for efterlivet. ”Det var jo præcis sådan jeg forestillede mig det. Tænk engang: At dø og efterlade sig en verden, levedygtig og populær blandt masserne. Hver dag må jeg knibe mig selv i armen.” Det er noget han ofte gentager. Den perfekte stat som han kalder det. Selvfølgelig kan han godt savne hagekorset og de store tyske flag for som han en dag sagde med hovedet i hænderne og blikket ud i haven: ”Det så sgu´ godt ud – og det virkede.” De mange propagandaplakater (som han kalder reklamer) finder han lettere vulgære og talentløse, men han forstår godt rationalet bag. ”Endnu et ganske godt produkt, når man betænker, at det er dem der har lavet det.” Med dem mener han os. Det griner han ofte selv af: ”Så let er det faktisk. Os og dem og så kører karrusellen.” Det største grin fik han nu, da han begyndte at læse om tiden efter krigen: ”Hvordan fanden fik de ordnet det. Det er Vollständich genial, das da.” Det er Nürnberg han hentyder til. Hollywood skulle han også lige vænne sig til, men effektiviteten beundrer han overalt. De fleste dage er han i et vældigt humør, men det hænder, at han kommer traskende ind med ludende ryg. Så sidder han bare i gyngestolen og kigger ud af vinduet, mens han taler om hvor ærgerligt et endeligt han selv fik. Det havde han fortjent bedre, synes han. Sådan en dag rejser han sig gerne lidt pludseligt op og afslutter samtalen med at konstatere, at man jo ikke kan få alt, og når han kigger sig omkring er det jo grund til at glæde sig over selv de mindste ting. Måske fik Hitler ikke verden, men verden fik nazismen, og det er nok det han er allermest stolt af.  

Den anden dag kom han senere end sædvanligt. 

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel  

RAGNAROK

 

Det er et spørgsmål

jeg ikke kan besvare

hvorvidt revolutionen også

kræver

ømme, skrøbelige, blide digte

Nok øm som knoglerne efter et brud

nok skrøbelige som knoglerne før et brud

nok blide som smerten der lader mennesket falde ud af virkeligheden

Lyddigte som knogleknæk?

Ja!

Digte der drypper af blod

smager af kød?

Ja!

Digte om døden

den ømme, skrøbelige, blide død?

Ja!

Omfordel

Del selv!

Tag selv!

Omfordel

At skrive revolutionen

er at gennemføre revolutionen

Kun på handlingen

skal ordene bedømmes

Englen med de brændte vinger

folder dem sammen

og styrtdykker mod

ilden

Nybrændt

er et enkelt vingeslag

årsag til hele landes ødelæggelse

Tegnene er så gamle

at kun den der kender fortiden

kender fremtiden

Ragnarok

Ragnarok

Ragnarok

Som vandet vil vi æde os ind på klippen

Som bølgen vil vi skylle jorden væk

Som vandspejlet vil vi dække hele jorden

Som vulkanen vil vi begrave byerne

Som lavaen vil vi brænde mennesket

Som svovlen vil vi dække himlen

Som solen vil vi lade alt gro

Som solen vil vi lade alt dø

Som solen vil vi lade alt gro

Som månen vil vi åbne natten

Som månen vil vi spalte mørket

Som månen vil vi sprede søvnen

SOV!

SOV!

SOV!

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel  

REVOLUTIONEN

DANMARK

Også folketinget havde genoptaget deres daglige diskussioner og efter flere uger uden en lyd fra statsministeren havde hun nu genoptaget traditionen med daglige taler i både radio og tv – og naturligvis sigende statusopdateringer på hendes facebook profil, der lige nu var mere populær end nogensinde før. Hvor hun før oprøret havde måtte kæmpe for befolkningens støtte synes hun nu, i følge medierne, at være uovervindelig og den mest populære statsminister i nyere dansk historie.

De store internationalt orienterede erhvervsselskaber var også så småt tilbage på rette spor, ligesom bankerne syntes næsten upåvirket af den megen samfundstumult, selvom deres digitale systemer fortsat kæmpede med enkelte hårdnakkede vira. Også handelslivet på gaden var ved at vende tilbage. Grønthandlere og kiosker var de første, men nu var supermarkeder og tøjforretninger så småt ved at være oppe at køre igen

I de mindre byer var enkelte børnehaver og vuggestuer begyndt at ringe rundt til forældrene igen og større børn gik igen hver morgen afsted til klasseværelset hvor de fleste blev mødt af de sædvanlige lærer. Også de højere læreranstalter og universiteter begyndte langsomt at følge de sædvanlige rutiner, uddele nye pensumplaner, aftale eksaminier og  bibliotekerne slog igen dørene op – dog flere steder under stærkt skærpet videoovervågning. 

Den offentlige transport kørte foreløbig efter en nødkøreplan, men enkelte buslinier  i de større byer og de fleste regionaltog kørte nogenlunde regelmæssigt. DSB havde annonceret at skaderne på jernbanenettet ville være udbedret i løbet af et par måneder.

Efter en kort periode med konstante strømafbrydelser var forsygningsnettet igen forholdsvis stabilt – takket være ikke mindst en hurtig hjælp fra Sverige. Der var fortsat store dele af København der ikke havde rindende vand i hanerne, hvorfor det fortsat var muligt at afhente store vanddunke med rent vand forskellige steder i byen.

De politiske partier i samlingsregeringen havde allerede meddelt befolkningen at de næste par måneder var de mange skader på  kloaknettet deres første prioritet. Som en ledende socialdemokrat havde sagt: Hvad skal man med fred og orden, hvis man skal skide i en spand.

Grænsen til Tyskland var delvist genåbnet; det vil sige at det var muligt for folk med de rette papirer at forlade Danmark, mens det fortsat var næsten umuligt at komme ind i landet. I følge visse eksperter ville denne ordning sandsynligvis blive bibeholdt en god rum tid endnu.

Øresundsbroen var der ingen der kunne udsige noget fornuftigt om. Spørgsmålet var om man overhovedet kunne blive enige med svenskerne om en evt. genåbning. Lige nu lod de svenske politikere til at være mere optaget af spørgsmålet om hvorvidt man skulle fremskynde afmonteringen af Barsebäck – i følge svensken et oplagt mål for det man i Sverige kaldte: Den danske ekstremisme.

Både Store- og Lillebæltsbroen var naturligvis fortsat lukket, hvorfor DSB med statens godkendelse og lån i ryggen allerede havde indgået aftale med Frankrig om køb af 4 store færger der indtil nærmere beslutning var vedtaget skulle stå for trafikken mellem de danske landsdele. Enkelte højlydte røster var dog begyndt at agitere for at Fyn som sådan ikke skulle gøres landfast med hverken Sjælland eller Jylland igen, men foreløbigt så det ud til at færgedriften igen ville komme til at gøre sit indtog i Danmark.

RIGSFÆLLESSKABET

Den grønlandske løsrivelseserklæring lod de danske politikere som om de ikke havde hørt. I hvert fald var det ikke noget nogen nogensinde nævnte. Udover naturligvis enkelte stædige grønlandske folketingspolitikere, der dog hurtigt var blevet bedt om at rejse hjem og give de ”rigtige” danskere lidt fred og ro, som en nu fremtrædende politiker fra den yderste højrefløj så diplomatisk havde udtrykt det i dagspressen.

Både Island og Færørerne havde forholdt sig afventende under hele affæren, men den megen diplomatiske kontakt mellem Færørerne og Norge havde bekymret visse embedsmænd i etaten, hvorfor den danske statsminister havde erklæret at rigsfællesskabet stod ved magt og ethvert forsøg fra interne eller eksterne magter på at indgå aftaler desangående uden om den danske regeringen ville blive opfattet som en krigserklæring. Norge havde naturligvis straks påråbt sig sin uskyldighed og det lod da også til, især med den seneste økonomiske hjælpepakke – Oliepakken, at Norge havde trukket sine imperialistiske følehorn til sig.

EUROPA

EU havde i begyndelsen afholdt sig afventende, men allerede efter et par uger havde den tyske formand meddelt den danske regering at EU foreløbigt var et lukket land indtil regeringen havde genoprettet ro og orden. Den tyske formand havde i sin tv-transmitteret (dog ikke i Danmark) tale især lagt vægt på at alt tydede på at det var de danske oprører der også stod bag bombningen af jernbanenettet i nordtyskland, samt det store våbentyveri fra den store kaserne uden for München.

Spørgsmålet om EU eller ikke EU havde dog fået en hel ny betydning da Grækenland meget overraskende havde meddelt den danske regering at Grækenland ikke blot havde sympati for de danske oprøres krav om samfundsforandringer, men betragtede den danske regering som en antidemokratisk instans der straks burde sætte den danske befolkning fri. Havde denne udmelding bragt røre i både Danmark og resten af især Europa var det intet imod reaktionen da Spanien og Portugal i samlet flok meddelte resten af verden at de betragtede de danske oprører som frihedskæmpere og ydermere lovede oprørene al den politiske og - her var der en hel del måben i de politiske korridorer – militære støtte de måtte ønske.

Allerede dagen efter Spanien og Portugals udmelding eksploderede Paris i et sandt raseri, der lynhurtigt bredte sig til Londons gader hvor bevæbnede grupper af hætteklædte mennesker spredte frygt og rædsel hos den almindelige befolkning. En frygt og rædsel der ikke blev gjort mindre da det viste sig at størstedelen af de hætteklædte var britiske soldater der havde været udstationeret i både Irak, Afganistan og seneste Iran.

Den franske premiereminister havde som sædvanligt handlet effektivt og kraftfuldt og det havde ikke taget det franske militær mere end en uge at dæmpe de parisiske urolighederne. For ikke at hælde benzin på bålet havde han øjeblikkeligt erklæret hele Frankrig i undtagelsestilstand, hvorfor heller ikke de franske medier havde fået adgang til det han meget sigende var kommet til at kalde ”krigszonen”, hvormed han mente hele Paris. De manglende tvbilleder af det franske militærs brutale nedskydning af oprørene (der senere viste sig at være en blandet flok af embedsmænd, unge arbejdsløse, arabere, studerende, pensionister, selvstændige erhvervsdrivende, fædre og mødre, sønner og døtre) blev opvejet af en massiv eksponering af begivenhederne på digitale medier som youtube, facebook og gmail, hvorfor også nettet var blevet underlagt en streng censur – en censur der endnu ikke var blevet ophævet.

(REVOLUTION)

KH

Thomas

Istedgades boghandel  

BØDLEN

Langsomt, langsomt hævede han øksen og huggede til af al kraft. Hovedet trillede ned på jorden, og kroppen gav et spjæt for derefter at glide ned af blokken og ned i den voksende blodpøl. Han tørrende æggen af i bukserne og gik videre til den næste. Det var ikke et job han nød, men det var et job; et velbetalt job. Bødlen i ethvert samfund nyder en underlig respekt næret af angst og fryd. Selv havde han længe vænnet sig til at være udenfor. Velbetalt og respekteret – og udenfor. Det lille knæk og det minimale ryk i øksen fik ham til at vågne op igen. Mellem halshvirvlerne havde hans læremester ofte belært ham. Mellem halshvirvlerne. Hovedet trillede og kroppen faldt alligevel, men stoltheden havde fået endnu et lille knæk. Det mindste han kunne gøre var da at koncentrere sig. Det var jo ikke enhver mand forundt at stå der med øksen, så ... Allerede før han nåede den næste blok begyndte tankerne at flyde. Selv en bøddel dagdrømmer.

(REVOLUTION)

KH

Thomas 

Istedgades boghandel  

ARBEJDE

 

Eksperimentatoren står i sin fine rene hvide kittel og betragter dyrenes anstrengelser. Forundres dagligt over deres blinde tillid til, at hjulet må dreje for enhver pris. Han skænker sig en kop kaffe og løfter en af menneskene over i et større hjul. På skærmen aflæses øjeblikkeligt en aktivering af glædescentret i dyrets lille, men fortsat virksomme hjerne.

”Bemærkelsesværdigt ...”, noterer han i sin lille sorte notesbog, hvor også ord som lav intelligens, vanedyr og selvdestruktiv har fundet en fremtrædende plads. ”... hvordan det større hjul, det mere arbejde, det hårdere slid synes at blive opfattet som en belønning, som noget godt, som noget værd at stræbe efter. Hvad kan dog den evolutionære fordel være ved sådan en adfærd?”

Endnu engang sætter han hjulets hastighed op med 20 %, og endnu engang lyser glædescentret. Trods visse fysiske nedslidningstegn beslutter han sig for at lade hjulet dreje 18 timer i træk ... mon de kan holde til det? De nuværende 16 timer er langt over, hvad noget andet dyr har vist sig i stand til, men hvor går grænsen for menneskedyret?

Eksperimentatoren sætter sig ned foran skærmen og sender sin arbejdsgiver en besked: ”Produktionsperiode 16/24 OK. Ingen alarmerende symptomer. Produktionsperiode sat til 18/24 og hastighed forøget 20 %. Foreløbigt ingen tegn på aggressivitet eller udadreagerende adfærd”.

Han rejser sig op og går ud af laboratoriet. Over ham er himlen blå, skyerne få og solen ved at gå ned i horisonten. Mennesket, tænker han, mennesket ... 

 (DIGTE OG FORTÆLLINGER)

KH

Thomas

Istedgades boghandel