LÆSEREN

... er vi alle, men der er naturligvis forskel.

Der er de læsere der kan håndværket, kender alfabetet, kan genkende ord og måske endda tilmed en hel sætning, før de mærker trætheden tage over, øjnene begynder at svie og tankerne flyver i alle andre retninger. 

   Allerede da menuen bestod af Mads og Mette kedede de sig gudsjammerligt og bedre blev det ikke da opgaven stod på analyser og en stil om hovedpersonen i en eller anden allerede glemt roman af Martha Christensen.

   Enkelte havde dog i deres fritid været så heldige at falde over Michael Strunge eller Hærværk af Tom Kristensen, så optimismen var fortsat i behold da gymnasiet begyndte. Desværre bestod de næste mange år blot af flere analyser, flere stile, flere dødssyge udlægninger af en virkelighed der forekom langt fra weekendens branderter, den søde kilden i underlivet og den konstante trang til at komme væk.

   Hvor forunderligt det end kan lyde var der fortsat enkelte jubeloptimister tilbage da livet skulle til at begynde og universitetet ventede med dets tolerance, nysgerrighed og søgen efter sandhed.

   Hvilken skuffelse ventede dem ikke? Hvilken blomstrende hjerne lukkede ikke ned efter mødet med alle disse livløse teorier, disse så idiosynkratiske pensumplaner, eksamener og opgaver efter et fast skema.

Nej, at læse var åbenbart ikke noget for dem.

   Vi anbefaler at Du kommer ind med dit fjernsyn så bytter vi til en startpakke!

Og så er der de læsere der altid fulgte med i skolen, elskede Mads og Mette og især elskede at de altid var hurtigere og bedre til at læse end alle andre i klassen. De ønskede sig bøger i julegave og læste alt hvad deres forældre havde stående på hylderne og fattede aldrig det der med den computer og de spil.

   Hvor folkeskolen havde været en fest af ord blev gymnasiet nu et fængsel af samme. Man skulle analysere, diskutere, argumentere, sætte teksten ind i den rette litteraturhistoriske sammenhæng og anskue den som et produkt af bestemte samfundsforhold . Som tiden gik forsvandt enhver glæde ved teksten; man tænkte kun på kravene, hvad man skulle kunne udsige om teksten – og så var der jo eksamen.

   Heldigvis ventede universitet forude, friheden, mesterværkerne, litteraturens guddommelige væsen skulle endelig blive åbenbaret. Men ak og ve ... pensum blev udvidet, ikke meget, men udvidet; analyserne blev flere og længere og så var der teorierne.

   Gud ske Tak og Lov for Teorierne; bare man kunne sin teori – eller det vil sige en andens teori. Det var det væsentlige. Litteraturen var ikke liv, men bare ord skrevet på en bestemt måde med et bestemt formål præget af en bestemt tankegang og alt det var jo bare teori, ikke liv! Og hvor meget lettere var det ikke at læse om værkerne frem for værkerne selv.

   Nej, at læse var åbenbart alligevel ikke rigtigt noget for dem.

   Vi anbefaler, at Du kommer ind med dit fjernsyn, så bytter vi til en genoplivningspakke!

KH

Thomas

Istedgades boghandel