Det synes at være en udpræget holdning i den danske bogbranche at man hverken kan eller skal leve af at skrive, producere eller sælge kvalitetslitteratur; at kun den lette underholdning, selvhjælpsbøger, kogebøger, krimier og biografier er en rentabel forretning. Det er meget muligt at denne holdning bunder i en korrekt analyse af det danske bogmarked, og vil man derfor som forfatter, forlag eller boghandel leve godt og trygt i denne den bedste af alle verdener bør man holde sig meget langt væk fra den litteratur der faktisk kan forandre et menneskes liv radikalt, hvilket også er hvad den danske bogbranche som helhed gør i disse år.
Det kunne jo være interessant at tænke lidt over, hvilke værker der gennem tiden har skubbet til læsernes virkelighed, men som den dag i dag med al sandsynlighed end ikke ville lande på redaktørens skrivebord endsige boghandlerens disk. Og lad os blot holde os til den danske litteratur.
Vi kunne jo begynde med Dan Turell der de seneste mange år er blevet hvermandseje. Naturligvis ikke i kraft af hans digtsamlinger, men unaturligvis i kraft af hans krimier og små avisklummer. Hvad langt de fleste danske læsere dog ikke er klar over er at Dan T i de tidlige 70ére udsendte en række rablende digtsamlinger på det dengang yderst kvalitetsbevidste forlag Arena (Borgen tog først over da Dan T allerede var godt i gang! og det er værd at bemærke før man begræder Borgens nuværende situation); digtsamlinger der den dag i dag ville være blevet afvist alene på baggrund af deres omfang. Havde ikke Arena satset på kvalitet frem for salgbarhed havde vi den dag i dag ikke haft disse vældige dokumenter at ty til når dagligdagen forekommer lige lovlig grå og ussel. Samme skæbne ville være overgået den kære Henrik Bjelke der end ikke i dag læses af ret mange andre end de allermest intelligente nørder. Igen var det forlaget Arena der stod bag udgivelsen af perler som 100 postkort fra helvede, Saturn og Tilegnet den danske offentlighed. Vi fortsætter rækken og bemærker igen forlaget Arena. Hvad de dog ikke udgav før i tiden! Hvordan overlevede de mon? Hvordan kunne de dog finde på det? Poul Vad! Er der overhovedet nogen der læser Poul Vad? Igen er der et par enkelte intelligente nørder der ikke ville undvære Kattens anatomi om det så skulle koste dem en halv arm og hele deres nærmeste familie. Listen er lang og vi kunne jo nu her supplere med navne som Jess Ørnsbo og fremhæve hans debutroman Dullerdage der vist ikke selv den dag i dag har været gennem meget mere end 50 læseres hænder. Eller Mit danske kød af Smærup Sørensen (enkelte af de gamle Arena forfattere er faktisk blevet næsten folkelige; i hvert fald så folkelige at priserne også falder i deres turban og for Smærups vedkommende endda efterfulgt af en næsten-litterær tale af vores gamle statsminister Hr. Fogh Rasmussen). Mon ikke en af de store pengemaskiner ville have fået øjnene op for Cecil Bødkers salgspotentiale, hvis ikke Arena havde åbnet døren først? Vi tror det, men spørgsmålet er om læseren ville have fået værket Pap præsenteret havde det først skulle igennem forlagenes markedsanalyse – næppe! Eller hvad med Blokland af Michael Buchwald – den ville i dag næppe bringe meget andet frem på redaktørens ansigt end en lille krampetrækning og et efterfølgende koldt afslag der ville afsløre at redaktøren desværre gav op allerede på side 7. Vi har her kun nævnt et par af de mest velkendte gamle Arena forfattere og deres værker. Læseren kan selv gå på opdagelse i det danske bagkatalog; for slet ikke at tale om Arenas fantastiske oversættelser af komplet umulige forfattere. Vi nævner i flæng: Claude Simon, Arno Schmidt, Barrit, Gombrowicz, Michaux, Becket med usandsynligt mange andre. Igen kære læser ... de findes derude hos de mørke antikvarboghandlere, så find dem!
Dengang Arena sked på bogbranchen og dens idiosynkratiske ideer om en rentabel litteratur rystede alle på hovedet. Det kunne man ikke leve af; det ville aldrig gå; det var jo det rene vanvid og kig så på situationen i dag. Hvad er forskellen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar