SKØNLITTERATUR

 

Læsere kan man som oftest opdele i 2 grupperinger. Dem der udelukkende læser skønlitteratur og dem der sværger til faglitteratur. Det er den første gruppe vi her skal tale til. Naturligvis kan man overleve rent åndeligt på en kost bestående af den ypperste skønlitteratur men hvorfor skulle man dog når vi nu lever i et såkaldt videnskabeligt århundrede. For den intelligente læser er der væsentlige indsigter at hente i den moderne videnskab såfremt man forstår hvor man skal lede. Lad os derfor give en kort introduktion til væsentlige videnskabsgrene og deres verdensmodeller. Igen ... vi taler her til de skønlitterære læsere. Fagnørderne kan roligt læse videre, men deres briller vil blive pudset en anden dag.

Neurologien eller lad os blot kalde den hjerneforskningen er et af de mest interessante områder for det intelligente menneske i dag. Uden hjernen er vi blot en plante. Især vil vi fremhæve den præfrontale kortox´s funktion som virkelighedsopretholdende instans samt amygdalas funktion som alarmberedskab. Derudover anbefales det at man beskæftiger sig lidt med hjerneforskningens opfattelse af adskillelsen mellem virkelighed og forestilling, af drømmen, af hjernens plasticitet samt begrebet fri vilje. Et ganske udmærket sted at begynde denne udforskning af vores væsentligste organ vil være Rita Carters Tænkeboksen hvorefter man kan gå videre med Anders Gades Hjerneprocesser og for den grundige vil Klinisk Neuropsykologi være en kærkommen udfordring.

Biologien eller mere specifikt evolutionen er et andet felt ethvert intelligent menneske bør vide så meget som muligt om. Og det er på ingen måde nok at kende navnet Darwin. Kast dig over studiet af vores nærmeste slægtning aben gennem Peter K. A. Jensens Menneskets oprindelse og udvikling, fortsæt med din egen art hos Desmond Morris Den nøgne abe og Den menneskelige zoo og tag så et dybt kig ned i mikroorganismernes forunderlige verden med Mikrobejægerne af Paul de Kruif. Den grundige intelligente læser bør ligeledes åbne Evolution. Den forudsigelige vilkårlighed af Bugge Christiansen og Fenchel som du passende kan læse sideløbende med Mennesket. Den genetiske arv af Peter K. A. Jensen.  Du skulle nu være parat til endeligt at acceptere mennesket som et biologisk væsen – at du derudover bliver begavet med en verdensmodel med en helt usædvanlig forklaringskraft er kun til daglig forundring og glæde.

Fysikken har vi alle styr på. Det er det derude. Det vi slår os på når vi skvatter over vores egne ben og knalder hovedet ned i den hårde asfaltvirkelighed. Virkeligheden er et urværk vi kan lukke op og betragte ned i dens mindste bestanddele – nej! Glem virkeligheden, glem objektiviteten, glem det derude. Læs Den ny verden ifølge Mr. Tompkins af Gamow som en meget fin introduktion til de væsentligste af fysikkens ”opdagelser” de sidste par hundrede år, gå videre med The Ghost in the Atom af Davies og Brown, The dancing Wu Li Masters af Gary Zukav (men glem alle hans andre værker; ja sky dem som pesten!), Gamow Tredive år, der rystede fysikken og og slut så denne erkendelsesmæssige tour de force af med en parallel læsning af Berkeley A Treatise Concerning the Principles of Human Knowledge og  My View of the World af Schrödinger og du skulle være klar til at opgive det meste af din hidtidige virkelighed og så bliver det først rigtigt interessant. Nu åbner verden sig og hvad der før var trolddom og overtro begynder langsomt at vække din slumrende nysgerrighed. Videre med dig. Vi er ikke færdige. Faktisk er vi først lige begyndt.

Religionen og her taler vi naturligvis om religionen som den erfaringsbaseret videnskab den engang var og ikke religionen som den samling tåbeligheder mennesket har kanoniseret over de sidste mange tusinde år. Nu vil den opvakte læser måske protestere for religion er vel nærmest det modsatte af videnskab ... er det ikke? Jævnfør kvantefysikken må vi vist hellere lade være med at lade som om videnskaben opererer inden for et absolut objektivt system, at viden er uafhængig af iagttageren, at verden er uafhængig af mennesket. Men religion ... er det ikke bare et trosspørgsmål? Det har vel intet med verden som sådan at gøre? Religion er erfaring af verden. En måde at erfare verden på. En verdensmodel der er baseret på menneskets erfaringer, udelukkende menneskets erfaringer og som sådan den eneste strengt videnskabelige model der er på markedet for øjeblikket (tiden og derved øjeblikket er jo relativt, så lad os dog være ærlige ... for evigheden). Få nu læst den fandens bibel. Den er dit religiøse verdensbilledes første kilde og gå derefter til enhver kristen mystiker kirken har lyst i band gennem tiderne, tag med Hr. Grønbechs Primitiv religion en tur rundt i hovedet på de såkaldte primitive mennesker for hvem mennesket og verden er en sammenhængende virkelighedsmodel der virkede og virker. Snup lidt Kierkegaard, gerne Kærlighedens gjerninger, Enten-Eller og Gjentagelsen og stil ham så på hylden igen. Få styr på de gamle sagaer – især skal du koncentrere dig om Vølvens spådom, suppler din overfladiske viden om kong Arthur og den hellige gral med Chrétien de Troyes og gå så i gang med Hr. Neutzsky-Wulffs forfatterskab, mens du naturligvis sluger alt af William Blake og Walt Whitman evt. krydret med højtlæsning af Shakespeare og Henrik Haves digtsamling Forværelset.

Velkommen til en ny verden!

KH

Thomas

Istedgades boghandel