INDERSIDEN AF VORE HANDLINGER

 

- Hvorfor skulle man som digter og læser dog beskæftige sig med naturvidenskab og politik?

- Fordi virkeligheden er fysisk og revolutionen nødvendig for artens overlevelse!

- Men er digte ikke noget helt andet?

- End hvad – noget helt andet end væren i en virkelighed på randen af en omvæltning?

- Ja, digte er jo bare sprog, en leg med sproget, æstetik.

- Ja, ligegyldige digte er bare sprog, barnets pludren, en indpakning af ingenting, men evige, udødelige digte er skabelsen af en virkelighed der med forandringens uimodståelige kraft vil forandre alt, vil forandre mennesket.

- Jamen, skal digte ikke også bare være smukke?

- Leg videre med dine farveblyanter og lad vær´ med at beskæftige dit lille hoved med sager du ikke har intelligensen til at forstå, min ven!

TANKER PÅ ET JERNVÆRK

Åh, gid I ligned metallet I slider med,

gid jernet ville trænge ind i jeres sind,

gid I blev som jern for jeres egen skyld!

I er stadig kun dej mellem fingrene

på jeres tyranner!

                             Til egen ødelæggelse

laver I geværer og bajonetter med jeres hænder!

De vender sig mod jer og lemlæster og myrder

fordi I er dumme nok til at forsyne jeres fjender!

VILJENS NATUR

Det er svært at slippe af med den fantasi

at viljen er et uafhængigt område af vores væsen.

Vi har optrænet os selv så længe i at tro

den er en beholder med magisk væske, en kraft

der kan øges og mindskes – må jeg sige: med vilje?

Men viljen er bare indersiden af vore handlinger.

Den er lige stærk og konstant, hvad vi så gør.

For den er ikke andet end handling set i sin oprindelse.

Det vi gør, det vil vi. Selve vores gøren er viljen.

Den fuldførte handling er viljens præcise definition.

Der er ingen vilje som ikke resulterer i en handling.

– hvis du pisker dig til at ville hårdere,

at gøre en stærkere indsats, gør den det hele til fantasi;

det eneste der behøves er følelsens klarhed og tankens objektivitet.

POESI OG NATURVIDENSKAB

Det sjældne og værdifulde i naturvidenskabelig viden

er undervurderet – som når folk

der ikke er botanikere har svært ved at tro

specialviden om emnet kan føje enormt meget til

den æstetiske nydelse af blomster!

Dels fordi man for at bestemme en plante

må studere den langt mere indgående

end man ellers ville have gjort, og i denne proces

kommer udsøgte farver, proportioner og diminutive forandringer for

                                                                                                en dag

som ellers i almindelighed var for små til at blive lagt mærke til.

Og mere end det – det er som om botanikerens viden om plantens totale struktur

(som billedhuggerens viden om knogler og muskler)

– om formforløbet i rødder udbredt under jorden,

om stænglernes forgrening,

om knoppernes udfoldelse ved dækskæl,

om årernes spredning i et blad,

beriger ens bevidsthed om dens sammensatte skønhed

og gør den tre-dimensionel.

Hvorfor jeg søger en kendsgerningernes poesi. Som når

det dybe slægtskab mellem alle levende substanser

klargøres ad kemisk vej.

Uden en smule kemi er man tvunget til evigt at forblive en måbende vild

over for vitale reaktioner.

De skønneste relationer

som kun biokemien viser

erstatter en lamslået følelse af forundring

fordi de er naturlige og forståelige.

Naturen er mere vidunderlig

når den om så blot delvis forstås.

En sådan forståelse begynder at gå op

for den læge læser når han bliver

bekendt med kirtlernes biokemi

i deres relation til sygdomme som struma

og deres virkning på vækst, sex og forplantning.

Han vil begynde at forstå en smule

af det udsøgte og skønne i

enzymers og virus´ers og bakteriofagers virkning,

disse substanser der befinder sig i grænselandet

mellem det levende og det ikke-levende.

uddrag af DEN POESI JEG VIL HAVE

En poesi der beskæftiger sig med alt hvad der behøves

af summen af menneskelig viden og indtryk,

den bevidsthed og fornuftige vilje

der opretholder vor race,

for at frembringe denne superindividualitet Mennesket,

i hvem vi alle allerede tager del

i menneskeracens umiddelbare hensigt.

De eneste alternativer vi kan forestille os

er uudholdelige udsigter til biologisk katastrofe,

kronisk krig, social nedværdigelse, sygdomme,

udskillelse generation efter generation

af de svagere væsner med udslettelsen i vente.

Enten griber vi fat i vores bestemmelse, eller, hvis ikke,

bliver vi drevet imod vores skæbne

Kyklopiske fordomme, iboende misopfattelser,

oceaner, spærrende bjerge, det grænseløse rum,

naturens prometeusagtige blinde obstruktion

i os og uden for os kan ikke sejre

mod den krystalliserende vilje; den ordnede, solvente erkendelse,

den klarhed i hovedet en oplyst race kan nå.

                                    (Hugh Macdiarmid. Den slags poesi jeg vil have. Husets forlag/S.O.L. 1992)

Det er den slags poesi vi vil have. Det er Hugh Macdiarmid, mine Damer og Herrer, Hugh Macdiarmid!

KH

Thomas

Istedgades boghandel