SOV, DIN SATAN!

 

Enhver der har beskæftiget sig blot en lille smule med verdenslitteraturen ved at tyske forfattere kan noget ingen andre kan. Det gælder Goethe, det gælder Thomas Mann, det gælder Christa Wolf og det gælder i særlig høj grad Ernst Jünger (jamen, var han ikke nazist? Åh, hold din kæft din åndsforladte amøbe!). De to førstnævnte kender alle, enkelte den tredje men forunderligt nok er det de færreste der nogensinde har åbnet et værk af Hr. Jünger. Heldigvis valgte Hasselbalch i deres vidunderlige Kultur-bibliotek at gøre et par yderst åndeligt opvakte småtekster af Hr. Jünger tilgængelige på dansk. Vi anbefaler hermed alle at begynde der.

FLYVEDRØMME

Flyvedrømmene er som Erindringer om Besiddelsen af en særlig aandelig Evne. Det er i Grunden snarere Svævedrømme, hvorunder en vis Fornemmelse af Tynge stadig bevares. Man glider i Tusmørket tæt henover Gulvet; hvis man berører det, afbrydes Drømmen. Man svæver nedover Trappetrinnene ud af Huset og hæver sig af og til op over lave Forhindringer som Hække og Plankeværker. Den Anstrengelse, som det koster saaledes at presse sig op, fornemmes i Albuerne og i de knyttede Hænder. Kroppen er halvt udstrakt, som naar man sidder bekvemt i en Lænestol. Man svæver med Benene forrest. Disse Drømme er behagelige; men der er ogsaa andre, ondartede, hvorunder den drømmendes Holdning er stiv, og hvor han flyver hen over Jorden med ansigtet nedad. I en Slags Krampe hæver han sig fra sit Leje, ved at kroppen bevæger sig i en Halvcirkel frem over Taaspidserne. Paa den Maade glider han saa henover natlige Gader og Pladser, og det sker, at han som en Fisk dukker op foran ensomme Passanter og stirrer dem ind i deres rædselsslagne Ansigter.

   Hvor ubesværet forekommer herimod ikke den Flyven i det Høje, som man ser paa gamle Billeder. Her er det en munter og forunderlig Hvirvel, som bærer Skikkelserne oppe, og dog synes deres Haar og Gevandter knap nok at kruses.

Ja, som den intelligente læser nok vil have bemærket beskæftiger vi os endnu engang med en af vore egne kæpheste: Søvnen. Og hvorfor nu det? Også det giver Hr. Jünger et ganske oplysende svar på:

OVERBEVISNINGEN

Vi maa sondre mellem, om vi bare ved noget, eller om vi ogsaa er overbevist deraf. Mellem det, som kun vides, og det, der grunder sig paa Overbevisning, er der den samme Forskel som mellem det adopterede og det ægte Barn. Overbevisningen er en aandelig Proces, som fuldbrydes i Mørke – en lønlig Indgivelse og en indre Tilslutning, som Viljen ikke har noget at gøre med.

   Selv det grundigste Studium fører os ikke ud over en vis aandelig Tilnærmelse. Men naar Lampen er slukket, fortsætter vi tit vore Bestræbelser uden selv at mærke det. Vi nøjes ikke med at lære i Søvne, men bliver ogsaa belært, mens vi sover. Nu er det imidlertid ikke længere Ord, Sætninger og Følgeslutninger, vi opfatter, men det er en forunderlig Mosaik, sat sammen af Billeder. Tankerne bliver til rytmiske Hvirvler og Systemerne til Arkitektur. Vi vaagner med en Følelse af, at et nyt Strømsystem har banet sig Vej i vort indre Landskab, eller af, at vi har øvet os i Brugen af Fremmede Vaaben.

   Det er paa den Maade vi fatter den Lønlære, som skjuler sig i ethvert Sprog, og som i al Tale af Betydning dækker sig til bag Ordene. Det er kun saadanne Meddelelser, der har overbevisende Kraft; men den frugtbare Forbindelse sluttes ikke, før Grobunden i os selv hæver sig op imod den.

                                                                                          (Ernst Jünger. Kapriciøse indfald. Hasselbalch. 1955)

Og bemærk venligst sætningen: Vi nøjes ikke med at lære i Søvne, men bliver ogsaa belært, mens vi sover. Der røg Freud, der røg psykoanalysen og mange tak for det. Vi kan ikke kraftigt nok opfordre til at den intelligente læser straks kaster sig over alt af Hr. Ernst Jünger, mine Damer og Herrer, Hr. Ernst Jünger!

KH

Thomas

Istedgades boghandel