Bøger om vores verdens storslåede sejre over diverse ondskabsfulde fjender er der nok af på det frie retfærdige marked. Store faglige værker hvor læseren rigtigt kan svælge i egen godhed og tænke: hvor var det godt vi vandt, hvor er det godt vi er de gode, hvor går alting dog som det skal.
Bøger om anslag mod præcis vores verden er langt sjældnere, men de findes. Hvad Gullo Gullo er spørger du ... Gullo Gullo er et nordisk altædende rovdyr!
” I borgere i Rosenburg og enhver anden Burg, forbandede alpehyæner, I, der har givet det hellige matyrdyr Gullo Gullo øgenavnet Vielfrass og alle I, for hvem det bare er Altæderen, I som kalder det Glouton, Glutäo, Glutton artico, Giutone, I kadavere fra den anden side af jordkuglen for hvem Gullo Gullo blot er Wolverine, I, som kalder det Zolelan, Nahim og Pamfagos, I fra Europas nord, der skriver jærven, Rossamaha og Rozsomak og I fra denne forpulede klodes syd, I arabiens igler for hvem vor stjerne, vort flag er en simpel Ghoul, en vampyr og en varulv, et uhyre der under frygtelig hylen trækker ådsler op af gravene og flår dem i småstykker, I røvhuller og kusser fra Vesten og fra Østen, fra syd og nord, I borgere, hvis teologisk-politiske kartoteker, zoologier og uhumske lærebøger er fulde af usandheder om det langhalede symbol på vort banner, fra sandet, stenene og vandet, I, der ikke engang ved at I takket være os som sidder i denne råddenskab og i dette tusmørke, vil få at høre om emigrant-dyret, om dyret Gullo Gullo, så i det mindste én historisk uretfærdighed, ved vor vold og terrorisme vil blive gjort god igen og poesien stillet tilfreds ...” ville han have råbt, sådan som han til denne dag så mange gange havde skrevet og afsendt breve til dem, og han ville fortsætte:
”Alverdens borgere og småborgere, venstre og højre, højre og venstre, mordere af alt, hvad der er retskaffent, retfærdigt og indholdsrigt, I der plager jer selv og andre med dejens, ostens og chokoladens ideologi og med jeres fækaliers religion, husk: Gullo Gullo vil nå jeres hoved, jeres tarme og hus: dens skændede navn kan kun skrives på én måde med store begyndelsesbogstaver, som om den var skaberen selv, med to l´er, der betyder lige så mange gange frihed, husk: Gullo Gullo oversættes ikke, ligesom man ikke oversætter universelle moralistiske metaforer, tanker eller principper, husk: Gullo Gullo! I forbindelse med disse to ord er det på det strengeste forbudt at bruge anførselstegn eller at underkaste dem andre borgerlige eller proletariske interpunktioner, og glem ikke: Gullo Gullo er et zoologisk-politisk under, et begreb, et fænomen, der hører halvfjerdserne og firserne til, og som I kan høre, er Gullo Gullo samtidig navnet på et dyr, I har erklæret dødt og som I, igennem hele historien har gjort til det mest blodtørstige, mest hensynsløse, mest hævngerrige og husk én gang for alle den bortførelsesbevægelse det tilhører, og vores guerilla ...”
Og blot så alle forstår at der ikke er tale om en ensidig omgang terroristpropaganda, men et ganske nuanceret syn på problematikken ved denne verdens adfærdskamp lader vi Hr. Kurt Bodo Nossack udtale sig om sin helt personlige opfattelse af dette vidunderlige genopstandne og rasende sultne rovdyr Gullo Gullo:
”I skal ikke bede mig om noget ... I ... hvem er I i det hele taget? En venstreorienteret, en højreorienteret bande, Herren vide hvad! En bande døgenigte, narkomaner, kidnappere, og tyveknægte! At sprede angst, panik og død er jeres håndværk! I har erklæret jer og jeres lige for uovervindelige! Ak, hvilken rædsel! Vi har hørt, I vil kaldes overmennesker. Hvem har kaldt jer overmennesker? Overidioter! det er alt sammen noget vi har oplevet, og vi ved, hvor meget det kostede i blod, i midler for ikke at sige i guld! Vi har hørt, I er en international bande gangstere og at I er stolte af det; politisk snobberi er jeres sag! I stedet for knive, geværer og bomber har I taget et dyr, et blodtørstigt dyr og et væltet kors som emblem! Det forekommer jer at være mere internationalt! I siger, at I aldrig deltog i massakren på de spanske advokater i Madrid, at I ikke engang ved, hvor den berygtede Atochegade er! I siger, I vil jævne Stammheimfængslet i Stuttgart med jorden, men påstår samtidig, at I ikke er en del af Rote Armee Fraktion, R.A.F.! Hvem tror på, at I ikke er Baaders og Ulrikkes folk! Ingen! Prøv ikke at overbevise mig om, at Gullo Gullo ikke er det samme som Brigate Rosse, at I ikke er en af deres sekter, eller de en af jeres. Måske er den stakkels Aldo Moro og Hans Martin Schleyer ofre for den samme, sort-røde hånd, jeres hånd! Afbryd mig ikke, banditter! Hvis ikke I er baskiske og irske galninge, hvis ikke I er korsikanske, tyrolske og bretanniske separatister, hvis ikke I er kroatiske ustasher eller serbiske monarkister, så er der ingen tvivl om, at I er anatoliske animalister, der myrder, hvem I falder over i Istanbul, Ankara og Izmir! Lad det være ganske klart, at det er mig komplet ligegyldig, om I er grækere, armenere, kurdere eller palæstinensere eller bare nogen, der for penge og for romantikkens skyld myrder løs over hele dette stakkels land, Europa! ... ”
(Midrag Bulatovic. Gullo Gullo. Arena. 1984)
Igen var det naturligvis Gamle Arena der bragte denne fantastiske fortællingen frem i lyset for den menige dansker. Gode Gamle Arena – altid med på den værste. Vi siger velkommen til Miodrag Bulatovic, mine Damer og Herrer, Miodrag Bulatovic!
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar