Til intelligente beboere i alle lande
Vi har nu hørt på musikbranchens klynken i mange år – de mange downloads ødelægger det hele. Vi har nu hørt på filmbranchens klynken i mange år – de mange downloads ødelægger det hele. Vi har nu hørt på bogbranchens klynken i mange år – de mange e-bøger ødelægger det hele.
Vi er underlagt censur – og det hele i den hellige friheds navn.
Hvor pengemændende bekymrer sig om deres frihed til at udnytte andres skabelse til at forøge deres enorme formue, bekymrer politikere sig om deres frihed til at styre hvilke informationer befolkningen skal være i besiddelse af, mens kunstnere (eller det kalder de sig i hvert fald) bekymrer sig om deres daglige løn – det er så hårdt at være kunstner i dagens Danmark, det er så svært at få råd og tid til at skabe.
Copyrighten er et nødvendigt gode synes flokken af klykkende får at mene – frihed er ikke frihed; frihed er retten til at blive betalt, frihed er penge, penge er frihed.
Sammen med vores svenske brødre hævder vi copyrighten – retten til at kopiere frit, at kopiere alt, dele, downloade, trykke, handle,tale, tænke frit – uden at en eneste krone skifter hænder.
Den menneskelige tanke der betales med guld er intet værd.
Det menneske der hellere ser guld i sine hænder end sit værk i andres hænder er ikke kunstner
Det værk der kan gøres op i guld er en vare – ikke kunst
Den kunst der kan overleve en epidemisk spredning kan forandre verden
Den verden af guld er en døende verden
Lad os kopiere denne den bedste af alle mulige verdener
Kopier film
kopier musik
kopier bøger
kopier fotografier
kopier penge
kopier våben
kopier strategier
kopier uniformer
kopier hensynsløshed
kopier effektivitet
kopier handling
kopier tale
kopier tanke
kopier verden
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar