Vi fortsætter studieturen. Denne gang tager vi til broderlandet Sverige der ikke blot har en lang tradition for menneskelige ytringer i form af politisk orienteret vold og for øjeblikket synes at ulme med snigmord på gader og stræder, men også engang husede en af de fineste lyrikere i det 20. århundrede. Igen anbefaler vi en konkret læsning:
I DE STORE SKOVE
I de store skove gik jeg længe vild,
jeg søgte eventyrene, min barndom hørte.
I de høje bjerge gik jeg længe vild,
jeg søgte drømmeslottene, min ungdom byggede.
I min elskedes have gik jeg ikke vild,
der sad den muntre gøg, min længsel fulgte.
SKØNHED
Hvad er skønhed? Spørger alle sjæle –
skønhed er enhver overflod, hver glød, hver overmæthed og
hver stor elendighed;
skønhed er at være tro mod sommeren og nøgen lige indtil
efteråret;
skønhed er papegøjens fjerpragt eller solnedgangen som
varsler storm;
skønhed er et skarpt træk og et egent tonefald: her er jeg,
skønhed er et stort tab og et tiende sørgetog,
skønhed er viftens lette slag som vækker skæbnens
vindpust;
skønhed er at være vellystig som rosen
eller at tilgive alting fordi solen skinner;
skønhed er korset munken har valgt eller perlekæden
kvinden får af sin elsker,
skønhed er ikke den tynde sovs hvori digtere serverer sig
selv;
skønhed er at føre krig og søge lykke,
skønhed er at tjene højere magter.
VANVIDDETS HVIRVEL
Værn din båd mod overmenneskelige understrømme
vanviddets hvirveldyk –
værn din båd mod faldets jublende bølger,
de knuser.
Pas på – hér har du ikke længere nogen betydning –
liv og død er det samme for kraftens vilde fryd,
her findes intet ”langsomt”, ”forsigtigt”, ”forsøg”.
Stærkere hænder griber i flugten din åre.
Der står du selv, en helt med genfødt blod.
Henrykt i roen, et glædesbål på spejlende is,
som gjaldt dødens bud ikke dig:
salige bølger fører din køl fremad.
REVANCHE
Lykkes det mig ikke at vælte
tårnet i det virkeliges by,
vil jeg synge stjernerne ud af himlen,
som ingen endnu har gjort.
Jeg vil synge så min længsel står stille,
hun som aldrig før har holdt hvil,
så hun skyder lyren væk fra sig
som var sangens opgave løst.
I SKAL IKKE SAMLE GULD OG ÆDELSTENE
Mennesker,
I skal ikke samle guld og ædelstene:
fyld hjerterne med længsel,
brændende som glødende kul.
Stjæl rubinerne fra englenes blikke,
drik koldt vand fra djævelens pøl.
Mennesker, I skal ikke samle skatte
der gør jer til tiggere;
I skal samle rigdomme
der giver jer kongemagt.
Skænk jeres børn en skønhed
intet menneske har set,
giv jeres børn kraften til
at bryde himlens porte op.
APOKALYPSENS GENIUS
(Fragment)
Mennesker, det fylder mit bryst.
Brand, røg, lugten af brændt kød:
det er krigen.
----------------------------------------
Fra krigen kom jeg – fra kaos steg jeg op –
elementerne er jeg – bibelsk frembrusende – apokalypsen.
Jeg ser ud over livet – det er guddommeligt.
Krigen er min – jeres tavse herres hærmillioner
hvem behøver jer? Afgrunden står gabende.
Bag ved skæbnens forhæng foregår det uudsigelige.
Tvivlere, spottere,
rør ikke ved livets hemmelighed.
Livet er guddommeligt og for børn.
------------------------------------------
Sangerne var ikke harpespillere,
nej – forklædte guder – Guds spioner.
I, gamle tiders sangere – vær kun glade,
blodet der flød i jeres årer var godt –
en overflod af rødt krigerblod.
Sangens åndedræt er krigen.
GUDERNE KOMMER ...
Menneskene ved ikke meget om sig selv,
de tror sig så ynkelige som de viser sig i livet,
de ved ikke at guderne bor i deres bryst
ugenkendte.
Guderne ler. Livet er deres.
De kører vognen med glødende spand.
Indenfor sidder en dronning så pragtfuld
folket nævner kun hviskende hendes navn.
Knæl mennesker. Guderne kommer.
Guderne rejser sig af støvtyngede pander,
guderne løfter hele verden til deres tinde.
(Edith Södergran. Triumf at være til ... et udvalg. Kælderbiblioteket. Nansensgades forlag. 2005)
Gentag læsningen! Nu!
Dette er hvad guder beruser sig i og bør derfor naturligvis indtages indtil du selv flyder over. Edith Södergran, mine Damer og Herrer, Edith Södergran!
KH
Thomas
Istedgades boghandel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar