REDAKTIONEL SKIDEBALLE III: After Hand

At have flere digtsamlinger bag sig er på ingen måde nogen garanti for kvalitet – ej heller at have en medieombrust fyringssag på sit CV. Det eneste der tæller er værket og tager man de briller på kan det undre gevaldigt at After Hand valgte at agere forlag for Martin Glaz Seerups seneste digtsamling Marken, der på alle måder er et eksempel på ligegyldighed og leflen for laveste fællesnævner.

   Vi ville så frygteligt gerne fortsætte stilen og fortrinsvis fremhæve det gode, det talentfulde, det potentielle, men det er desværre helt umuligt i forbindelse med dette værk. Der er simpelthen ikke blot én sætning med niveau, ikke ét interessant ord, ikke én relevant tanke, ikke ét nødvendigt digt, så der er ingen vej uden om.

   Vi lader digtsamlingens anden tekst slå tonen an. Bemærk hvorledes der her intet bliver sagt der ikke også siges dagligt i aviser, tv-shows og andre ligegyldigheder. Ja, man kunne næsten foranlediges til at tro at Hr. Glaz Seerup spillede os et elegant satirisk puds, men desværre ... det er bare ligegyldigt.

Marken burde motionere noget mere, den ved det godt, den går ikke i et center, den tager bilen på arbejde. Marken ved ikke hvornår den skulle få tid til at motionere, marken forstår ikke hvordan andre får tid til at motionere, hvad de vælger fra. Det er længe siden at marken holdt op med at ryge, men det er jo ikke nok ikke at ryge.

Hmm ... marken som tænkende subjekt – sikke da et sjovt koncept. Tænk, jeg kan skifte marken ud med min mor eller træskoen eller verden (det havde da vist et vist ambitionsniveau) eller knappenålshovedet og teksten fungerer alligevel! Nej hvor er det egentligt sjovt.

   Nej det er ikke sjovt! Det er pinligt og pinligheden fortsætter samlingen igennem. Vi tager et længere stræk:

Marken bruger alt for meget tid på facebook.

#

Marken bruger alt for meget tid på tv.

#

Marken bruger alt for lidt tid på motion. (Vi er 6 digte inde i digtsamlingen og så napser vi lige en gentagelse. Hmmm... nåh det er jo ligegyldigt alligevel så hvorfor anstrenge sig.)

#

Ifølge markens omgivelser bruger marken alt for meget tid på

toilettet om morgenen. Marken sidder bare derude, vågnende.

Marken er en langsom vågner.

#

Marken tænker sommetider at den er ulykkelig på en mild og

almindelig måde der gør den glad, fordi den tænker at det sikkert

er meget normalt, og det gør den glad fordi den tænker at det

kunne være meget værre, og det gør den bange, fordi den tænker

at det stadig kan nå at blive meget værre, så prøver den at tænke

på noget andet.

#

Marken har aldrig været udenfor Europa.

Og sådan fortsætter Hr. Glaz Seerup denne ørkenvandring der på ingen måde ender med en åbenbaring eller bare en lille hallucination. Jamen, er det ikke en meget god beskrivelse af det moderne menneske?                              

   Prøv bare at læse det her:

Marken ved ikke om den er for selvoptaget, men den har fået det

bedre med sig selv efter at den er begyndt på yoga.

Og det her:

Marken har svært ved at være hvor den er, det lyder som en kliché,

men det er rigtigt. Marken smser meget, Marken er meget på

nettet, Marken er bange for at gå glip af noget, Marken har meget

kørende. Den holder sig bredt orienteret, den vil vide hvad de

andre laver lige nu.

 

Så du mener at Marken er et menneske? Okay, hvorfor så kalde det Marken? Og hvis du opfatter mennesket, det moderne menneske (hvad det så end er for en størrelse til forskel fra mennesket) som ligegyldigt, så jo ... så er det en beskrivelse og stadig en ligegyldighed.

   Her er intet nyt at lære om mennesket eller verden, men læseren kan naturligvis læne sig trygt tilbage i lænestolen for det her er da sjovt – det er da sjovt sådan næsten at læse om sig selv og som sådan er Marken da en succes – en ligegyldig digtsamling for ligegyldige læsere med nøjagtigt de samme ligegyldige erfaringer af verden. For os at se: Spild af både papir og tid!

   Vi slår tilfældigt ned et par gange og ser om noget ændrer sig:

Marken lider af elevatorskræk.

#

Marken holder af lange ben.

#

Marken har fået det bedre med sig selv efter efter at være begyndt at

at gå til violin en gang om ugen, spanskkurset er den sprunget fra,

det var for meget tid at bruge og de lærte ikke nok.

Nej, intet ændrer sig eller noget andet og da slet ikke læseren. At Marken udkom er bekymrende; at den udkom synkront på engelsk er fuldstændigt uforståeligt. Men er der slet ikke noget man kan bruge Marken til? Jo, en begynderdigtsamling til den der aldrig har læst digte og er blevet fortalt at digte er så svære, så svære at læse. En sådan læser vil ikke have de store problemer med Marken – som den læseletbog den er, men spørgsmålet er jo nok om man ikke blot vil skræmme denne læser yderligere eftersom han efter endt læsning løber en gevaldig risiko for fremover at opfatte digte som ligegyldige.  

   Det er med stor undren og bekymring at vi finder denne digtsamling blandt After Hands udgivelser. Hvad har Hr. Kokholm og Hr. Have (for slet ikke at tale om Hr. Glaz Seerup) dog tænkt?

KH

Thomas

Istedgades boghandel