SOLSVINETS SANG

Vi har sagt det før og gentager det gerne: Som læser er det nødvendigt at du ophæver tiden og lader alle tiders litteratur påvirke dine synaptiske forbindelser. Det er yderst sjældent en ægte digter fødes og på disse breddegrader, under denne sol og i dette land sker det næsten aldrig. Og hvad kendetegner så en ægte digter? En ægte digter er et menneske der over tid formår at videregive erfaringen af det evige i mennesket, verden, livet. Og naturligvis: Et menneske der ved at handling er menneskets målestok – ikke ord, ikke sprog, ikke æstetik, ikke teori, men handling! Vi har kun enkelte sådanne digtere her i landet og guderne ske tak og lov for dem.

VARSLERNES VISE

Hjælpen, vennehjælpen kommer ...

Gråspættet af slagmarkernes vattersot

drømte du om stor solbelønning.

Pludselig skulle den dukke op i blod-disen.

Vennerne, som skulle nære dig, tærer dig,

dine ribben forvandles til ørnevinger.

Højt over folkets fortabte masser

drikker du afgrundens stank

- insektmyldrende og kamæleonisk

som årstidernes kredsløb.

Den grusomme føde er fremsat.

Den forpestede næring er frembåret.

Gadehjørnernes bærme kender den,

markens grøde skrumper ind for

atter at brede sig ud som hunger.

Offerilden er antændt i templets port,

tjenerne frydes ved den harske duft.

Ministre og magnater, karteller og senater

skal hyldes i brandofrets røgelse.

Men ørnevingerne ulmer i spidsen.

Jeg lover dig brand over land og sky,

over kvinde og mand, over øje og tand.

Det lavagrå hav, det glødende sand,

den svovlgule regn, den hærgede by,

det brændende barn og brændende hjærter

skal  fortære ørnens knugende klo ...

Fordi ildsprudende tordenfugle,

fordi kampberedte ligvogne,

fordi undervandenes jernhajer

fordeles ved dødens lodtrækning

mellem solsvinet og sølv-judas

- sang varslerne denne vise.

TROMMESANG

Bered dig i nat, Bered dig dag og nat.

De sorte og røde knappenålsflag

i det rektangulære generalstabskort

 - endnu hvirvler de ikke i en dødelig

dans, men står uskyldigt og skønt

til kortets græsgrønne lokalfarve.

Bered dig mod fjender i fjerne egne,

at ikke de med et står bag dig og ler.

Sov altid med sværdet ved din side,

at ikke fuglefængere rider din sengehest.

Læg håndgranater bag hovedpudens fjer

at ikke du glemmer et ord i din NEMISIS-pagt.

Lyt til de indfødtes stemmer i mørket,

at ikke døren lukkes for løve og ørn.

Vær dødsberedt ved knappenålenes flagfarver,

at ikke LIVET bytter om på sorte og røde,

når der spilles på sort og rødt kommer ud.

Under aftenmånens runde brød

drives rovdyr frem over jorden

af hævnens og tilintetgørelsens pagt.

Skjult under ørnens vinger

ryster løven i afmægtig vrede

for insektmyldrende myrers tynge.

Og fuglefængeren tager sin fløjte frem og

spiller de sejglivedes utrolige dansemelodier:

O ørnens vinger, ulmende knogler og fjer,

skeletrester fra det skæbnesvangre måltid

- venskabsmåltidet, hvor ørnen fortærer løvens kød.

De knuste vinger under forrådnelsens em.

De flittige myrer – løvens og ørnens

øjne i ørknens glødende sand

Den gule måne og ørknens vinger ...

Fordi solsvinet står i zenith

og lynenes hvæsende virkelighed

luer i fortabelsens vrede sjæle, fordi

frihedselskende mennesker verden over

genkender fuglefængerens klare toner,

- sang de indfødtes trommer denne sang.

RODENS KLANGE

I hemmelige kamre beredes onde goder,

der skal frelse vort land fra jordens salt,

bevare sultens abelsmærke på vor pande, for-

dele livets frugt i rådnende kløfter til fals

for orme og rotter – ildens kvælende luer.

Se brandsvinet flammer mod zenith.

Bag metertykke betonvægge,

bag pestens palisader

træder jernhælen løgnens rok,

tvinder skæbnen sine tråde

af tidens kaos og tankens klarhed.

Hvilket talende sejrstegn:

Sultens ragnaROK som spinder –

tråde af overflodens forbandelser.

Men ingen kan knuse myrens slægt

eller udrydde græssets strå.

Vi rejser os mod himlen

som græs i grønne enge.

Uldens skal kartes

af tyvens brune fårepels.

Ulven bar den så listigt.

Væven skal saves

af træets sejge stamme.

Stormen tørrede den så godt.

Skyttelsen skal skæres

af løvens hvide knogler.

Myrerne rensede dem så smukt.

Rendegarnet skal tages

af ulvens grå tarme.

Ørnen flåede dem så fint.

Livet og stoffet –

livet og stoffet skal yngle

under vore flittige hænder for

at ikke ransmændene ved skydeskårene

skal fattes ligklæder på vredens dag.

Lad de døde være muld for de levende.

Fordi fjender af alt det forjættede

ikke kender sandhedens rok, livets spil,

jordens salt, træets væv,

løvens skytel, ulvens rendegarn

 - derfor klinger roden fra jordens muld.

SANDHEDENS OG VÆKSTERNES SANG

Der går fisk under hvide klinter

og barnet sparker i moderens krop.

Forvandlingens løvspæde fortryllelse.

Årtusinders vækst skal bruges

til vugge for nye ukuelige slægter

uden tjenende herrer og herremestre.

I lyse nætter skælver befrielsens latter

og slører konturer af rustne kampvogne

og krigsklokker der aldrig faldt i slag.

Vi knytter os fast til den flygtende hjort,

den dansende myg, trækfuglen i stormlyset

og til ormen i landets regntunge muld.

vore skæbner binder vi for altid til jorden

til nattestråets dugg, birketræets saft

og til barnet der leger på befærdede veje.

Fred føder – ufred øder.

Kun det skrøbelige skal holde.

Kun det flygtige skal bestå.

Kun det sande liv skal sejre.

Havets salte skum

er også sved på vor pande.

Sangen i mistralens åndedræt

er også ilingers brus i kornets bølger.

De synger om dig og mig og verden

og forvandlingens kommende time.

                                                                                       (Jørgen Nash. Vredens sange. Borgen. 1951)

Ja, man kan jo kun drømme om at det danske land snart vil blive flænset af bombers eksplosioner, at blodet vil flyde i gaderne, at fjenden smider jakkesættet og begynder at marchere i uniform. Måske da, måske da vil det gå op for alle at vi dagligt bliver slået ihjel, at krigen er lige nu, at livet ikke er spild af tid, men et spørgsmål om at flygte eller kæmpe, at frygte eller elske. Og måske da, måske da vil den danske muld igen lade digtere føde; digtere der ikke gemmer sig bag betalte uddannelser og teoretisk vrøvl, digtere der ikke gemmer sig bag skudsikre overbevisninger og ligegyldige eksperimenter, digtere der ikke gemmer sig bag politiske løgne og angsten for at leve. Vi præsenterer Hr. Jørgen Nash, mine Damer og Herrer, Hr. Jørgen Nash.

KH

Thomas

Istedgades boghandel