Tilbage er et sart pulver af oprør af Mads
Mygind kom som nr. 30 i After Hands imponerende udgivelsesserie EDITION AFTER
HAND. En serie vi kun kan tage hatten af for og med et dybt buk bekendtgøre
vores taknemlighed. Men igen ... niveauet skal holdes ligegyldig hvilken form
det udgivne så præsenteres i. Vi kigger på værket og går frem som ved den
foregående skideballe.
Optimismen bibeholdes efter mødet med det første digt:
Imponer mig, jeg er nemmere end du tror
vi forskubber samfundsstrukturen sammen
hvis du ryster lidt med røven
falder støvet af en sommerfuglevinge
Vi er naturligvis i den lettere genre men
kombinationen af selvudlevering, samfundskritik, dansegulv og kaosteori
fungerer efter hensigten – giv os noget mere af samme skuffe. Desværre skæmmes
samlingen af at for mange digte blot er samlinger af lettere ligegyldige
sætninger (igen med et strejf af pseudofilosofi – denne gang tilsat lidt pop).
Og så slipper ånden alligevel igennem og når den gør det hos Hr. Mygind, så gør
den det rimeligt voldsomt:
Det er et slør af tid du trækker ned over techno
der pumper
et kaos tilbage i blodet. Gør det du gør
Fyld mig med begejstring!
Ja, for fanden da – fyld os dog med begejstring, Mads!
Med begejstring! Og det bliver da også bedre – en hel del faktisk, selv om
nogen burde have brugt deres slettelak ved de første fire linier samt linie
8-11 af nedenstående digt:
Du rakte ...(nej, vi bruger vores
slettelak og giver kun det ypperste af digtet, værsgo´)
det sted alting betyder så meget
du ligner en million og det er nok
at du har blod på hænderne
drop konformismen og byd mig en imperativ
mød mig i mit pandekagehus af had
der står jeg med åbne arme
og bagtanker
splintret i lyster og laster
og lister af masochistiske muligher
kom bare piger
kend mig på kaktusblomsten i mine øjne
Ja, læst sådan havde det faktisk været lidt af en
imponerende perle! Samme ragekniv lader vi glide gennem næste digt i samlingen.
Her går det ud over digtets linie 6-10 og frem dukker endnu en perle:
Og lad for min skyld gerne katedralens klange
klinge
i klynger af foruroligende evighed
du bliver holdt for nar
af et
orkestreret bedrag
ingen vil tage ansvaret for
skyd! så vælter vi regeringen bagefter
Jamen, Hr. Mygind dog – den slags burde jo forbydes.
Vi forsætter og beskærer endnu et digt. Denne gang fjerner vi linie 1-5:
Søer der går over sine bredder
imponerer mig ikke
men cigaretrøg og rå vold
peger på hinanden med afskårne fingre
Og her går det ud over linie 3-6:
Fri mig for dit diktatur, jeg er langt fra den jeg
er
kast tvivlen ud af vinduet og se den splintre
Igen ... den slags burde jo forbydes, Hr. Mygind,
forbydes. Hvad er det dog for en samling aggresive revolutionsdigte du har
skrevet? Det kan du da ikke mene! Men det gør Hr. Mygind – og det noget så
smukt i samlingens to sidste digte:
Jeg ved ikke med dig
men vi to er stadig den uforløste sitren i mine
fingre
og Europa er stadig et åbent kødsår
#
Vi må kronrage magtens censur
injektere en virus af klarhed
på tærsklen til en revolution
skal vi danse i gaderne
agitator til agitator
skal vi fejre kapitalismens død
tilbage er et sart pulver af oprør
vi med skånselsløs ynde
må sniffe i ét ryk
og hengive os til som den fineste kokain
Det forbandede ved Tilbage er et sart pulver af
oprør er ikke så meget at ud af 16 digte burde halvdelen ikke have set
offentlighedens lys, ej heller er det at de tilbageblivende 8 digte burde have
mærket en ærlig rageknivs befriende snit, men det at havde forfatteren og After
Hand udskilt de 8 digte og redigeret dem hårdt havde udgivelsen været en lille
og meget væsentlig udgivelse, vi også ville læse om mange år. Det er det
forbandede: At man ikke får lov til at beskue perlerne uden at få grus i
øjnene!
Og
lad os da bare fortsætte med Hr. Mygind og det der fra forlagets side bliver
kaldt hans debut Før vi har set os omkring fra 2011.
Igen kræver det en ragekniv – og denne gang af en så stor størrelse at
vi vist godt kan kalde den en le! Vi springer gladeligt de to første digte
over, men så kommer der til gengæld en hel perlerække renset for småsten:
vi er ude efter forskellige ting
det er helt det samme
hvis ansvar er det
at stole på demokratiet
er en smuk gestus
hvad spørger vi om når det gælder
med sten i munden
og nye dagsordener i en knyttet næve
traver vi et raseri gennem gaderne
hvad spørger vi om når det gælder
er det amfetaminen eller mig der taler, det er mig
der trækker gaderne op som en spilledåse
tag ikke vores oprør for andet end anstændighed
vi står her og vi bliver her
gaderne er bare én mulighed
#
se dig omkring, længere
det er for nemt at kalde racismen racistisk
fordi dalen er hemmelig behøver floden ikke være
det
tingene byder sig til, det er bare at overgive sig
hvis du søger et lykkeligt liv
er du naiv
men stearinlys, tænd dem og stil dem i solen
det er også en måde at afgive magt på
#
i vejsiden en grævlings knuste kranium, længere ude
trækker en vindmølle landskabet op
forstå nu det jeg siger, forstå nu
det jeg siger er ikke forskelligt fra det jeg ikke
siger
endnu ved de ikke at der kun er utopi
revolutioner i fingerspidserne, i grøften
en bil krøllet sammen som en sommer
vi har efterladt som ved et uheld
#
vi bløder i det fællesskab vi stoler på
fniser i en opblæst normalitet
det er tryghedens nej dumhedens nej
mine følelser er popkunst
jeg går lige en tur, gik lige en tur
med vinden i håret
okay, med vinden i tindingerne
det går hurtigt, gik hurtigt
#
jeg er nødt til at læse den kontrakt igen
det er sommer nu, dengang, hvor skal vi hen
ud i det ydmygende vejr
som om det var uden for noget
som om jeg ikke stod inde midt i det
som om der findes afstande
jeg gik en tur i skoven
bare rolig skoven er en konstruktion
#
vi har brug for dig, men du er ikke nødvendig
i Bolivias korrupte højder
i Mexico Citys vanvittige centrum
i tilsandede flygtningelejre
derfor disse fortsættelser der enkelte gange
stopper op
som om pausen var tavs
som om pausen skulle forløse noget
et simpelt indbrud, sagde du
noget nyt, ville det være på tide med lidt
hårdslående nutid
i morgen er alle mine problemer væk
slim, udfald, virketrang
men hvil nu, mormor
hvad tænkte du under morfindynen
jeg overlader jer alt og overlader jer intet
jeg håber du hørte at jeg græd
#
afbidte negle i vasken
vinterdage uden forløb
så barberer man sig eller går en tur
knækker en valnød
hilser på sin hjerne
jeg børster tænder
tørrer af
knapper en skjorte
pas på trinet
når du går
nynner du en sang
når du går
er du her mest
#
så står vi her
vi er videre
du har kun dig selv
at takke for vores selskab
på kanten af det nordlige
i en skrantende by
sluger en mand et æg
og fejre noget nyt
vi er gæster
og gifter os
med tilstanden
selveste tilstanden
#
så springer årstiderne ud
i favnen på en fremmed
høje mennesker
hils omkring jer
mig? en søjle af lyst
velkommen i min have
tag bare en lilje brud gift død
du vender dig til blomster blod
sangen er ikke reversibel
det går én vej, pop
#
vi ydmygede dig
er det en ydmygelse
når du ikke føler dig ydmyget, set herfra
traver naboer den samme ligegyldighed gennem
gaderne
har du noget at sige
en lækker kritik og mere
jeg stjal et æble på vej ud, hils
#
nogen stirrer på andre, hvem er andre, først og
fremmest
et nomadisk centrum
langsomheden er en gestus jeg kommaterer
men jeg er rastløs og det kan ikke gå hurtigt nok
der er meget af den slags, glem det, glem dem
de vil dig ikke noget ud over det sædvanlige
vi skal ud over det sædvanlige
Lod vi de 8 beskåret digte fra Tilbage er et pulver
... og satte dem ind som 1. del, og lod de ovenstående digte udgøre 2. del
ville det være oplagt at lade 3 og sidste del af denne foreløbige fiktive
digtsamling (må vi foreslå titlen: jeg er starten på ethvert diktatur) bestå af
de nedenstående to digte. Resten af Før vi har set os omkring lader vi
leen om – til gengæld ville After Hand have beriget os med et værk der ville kandidere
kraftigt til prisen for årets debut 2011. Vi tillader os lige at ændre på de to
digtes rækkefølge:
JEG HAR DET FINT MED AT HAVE DET FINT MED
OMSTÆNDIGHEDERNE
MENER JEG DAGENES FORFALD
DE LØSE ENDER ER ENDELØSE
VERDEN ER BETÆNDT
DIGTET ER BETÆNDT
IKKE FOR AT SAMMENLIGNE
MEN NOGEN SKRÆLLER EN MIKROFON SOM MAN SKRÆLLER EN
BANAN
ER DET MULIGT AT AT
FØLE SIG OVENPÅ I ET KÆLDERVÆRELSE, I DAGSLYSETS
RØNTGEN
TÆNDER JEG EN SMØG OG GLEMMER MIN KROP, ET KORT
ØJEBLIK
STÅR JEG FORAN DIN DØR OG KNÆKKER EN NEGL OG EN NØGLE
OG SÅ FORLADER JEG STRAKS DET NARRATIVE FORLØB
SÅ ER JEG UDE PÅ DYBT VAND
MED ANKLERNE I EN SKOVSØ
SMILER EN HJORT INDFORSTÅET
JEG KASTER ET SØGENDE BLIK IND I RUMMET HVOR DU ER,
HVOR ER DU
HVOR ER DU SMUK NÅR JEG SMILER TIL DIG
DET MÅ VÆRE KARMA TÆNKER JEG OG KOMMER I TANKE OM
NOGET ANDET
DET ER SIMPELT NOK PÅ DEN MÅDE PÅ DEN MÅDE
ER DØGNET EN GENTAGELSE
JEG PUSTER OP PÅ SAMME MÅDE SOM JEG PUSTER MÅNEN OP
JEG ER OPPE AT KØRE JEG ER OPPE AT KØRE
MED EN FREMMED I EN BIL OG VI KØRER DEN HELT UD
VÆR ÆRLIG HVIS DU VIL VÆRE ÆRLIG, DET SIGER SIG SELV,
DET SIGER DU SELV
DER ER EN AFSTUMPET LOGIK I SYNTAKSEN
DEN ER IKKE LIGEFREM LIGEFREM, NU ELLER FØR
FØR VI HAR SET OS OMKRING HAR VI SET OS OMKRING
JEG SLÅR UD MED ARMEN OG EN TAXA STOPPER EN SORT NAT
HVOR NATTEN SIMPELTHEN ER SORT
ER ALT MULIGT
OG ALT MULIGT
VI GÅR OVER VEJEN FORDI VI GÅR OVER VEJEN
PÅ DEN MÅDE BETINGER VI OS SELV
VI GÅR OVER VEJEN
OG SÅ ER DEN IKKE LÆNGERE
HVOR KOM VI FRA, BARNDOMMEN
FOLDER SIG UD SOM EN ANTOLOGI OVER DET FORTRUDTE, DET
FORSKUDTE
JEG HAR KENDT DIG I ÅRHUNDREDE, JEG SER DIG POSERE,
PASSERE
JEG ER MERE PÅ VEJ UD I KØKKENET FOR AT DRIKKE ET GLAS
VAND
END JEG ER PÅ VEJ UD AF STUEN FORDI JEG ER TØRSTIG
VI HØRER MUSIK OG KIGGER PÅ HØJTALERNE
SOM OM DET VAR DER LYDEN KOM FRA
DET ER IKKE ET SPØRGSMÅL OM AFSTANDE LÆNGERE
VERDEN ER I VREDEN, SÅ VIDT JEG HUSKER JEG HUSKER
DET SNEEDE DEN MORGEN
MEN ERINDRINGEN LIGGER I MED FIKTIONEN
STOL IKKE PÅ ANDET END DET DER MANGLER
ER DET DIG ELLER MIG DER FØRER EN RASTLØS POLITIK
SOM OM VERDEN IKKE VAR PSYKO NOK I FORVEJEN
BEDER DU MIG OM NOGET JEG IKKE VED HVAD ER
OG JEG VED IKKE HVAD
JEG SKAL SIGE TIL DIN TAVSHED
DERFOR DENNE GENTAGELSE
AF NOGET SOM IKKE ER SAGT
DET ER DERFOR VI GØR OPHOLD I UTOPIEN
#
JEG SÆTTER ILD TIL ILDEN
ALTING VIRKER SYMBOLSK I DAG
SIKKE NOGET PIS AT AT
REGNEN FORSVANDT, BARE DET
AT DU FÅR MIG TIL AT SKRIGE
FÅ MIG TIL AT SKRIGE, STUMME SVIN
JEG RØG EN CIGARET NEDE I LUNGERNE
ER DER FEST, KOM SOM DU ER
DET ER SÅ ÆRLIGT AT OPHOLDE SIG HER HER
HAR EN HARE LAGT SIG TIL AT DØ, SE
GRÆSSET LUGTER AF VÅDT GRÆS
VI ER KOMMET DERTIL, HVOR
VI MESTRER HINANDEN
LAD MIG VÆRE
I DET FORSKELSLØSE
DET HVILER PÅ DIG
DIT JAKKESÆT, DET STØVEDE
ER EN DEL AF DIG SPROG
DU HØRER IKKE NOGET, HØR
ET ELEKTRISK HEGN BIDER I REGNEN
DET ER KOLDT OG NYTTELØST HERUDE HERUDE
LETTER TO FUGLE SAMTIDIG SAMTIDIG
SMILER JEG KUNSTIGT, HVIS MAN KAN DET
DU GØR HVAD DU KAN, SIKKEN UNDSKYLDNING
TÆNKER JEG OG TÆNKER
EN AFTEN VAR DU VÆK FØR DU VAR HER
I DET SPRÆNGTE STOD DU OG STÅR DU
JEG HAR IKKE BRUG FOR AT GENTAGE MIG SELV
FOR AT GENTAGE MIG SELV
VAR DET IKKE SIDSTE GANG SIDSTE GANG
DU VIL HAVE NOGET UD AF MIT SELVSKAB UD AF MIT
SELVSKAB
JEG GØR HVAD JEG KAN FOR AT KUNNE
BRÆNDE DET NED OG GÅ DERFRA MED NØGLEN TIL ET
BRÆNDENDE HUS
HVEM BEBOR DETTE FRAGMENT
MAN MÅ GØRE DET NEMT AT AT
BESVÆRES ER DET MINDSTE BESVÆR
HAR DU HØRT DET
DU HØRER IKKE TIL HER
DET ER SUBJEKTIVT HVOR HER ER
DU GIK I STÅ OG STÅR I DET BESTÅENDE
SÅ DU NOGET DU KUNNE GENKENDE, ER DER ANDET
END TAVSHED I DIN MUND I DIN MUND
ER DER SUBJEKTIVT AT OPHOLDE SIG, HOLD OP
JEG GØR IKKE HVAD JEG KAN, IKKE ALTID
DET ER FOR NEMT AT AT
GÅ IND I DET BRÆNDENDE HUS OG BÆRE RØGEN UD I LUNGERNE
SNURRER ET SIMPELT HIERAKI, DU ER VELKOMMEN
TIL AT GÅ MED, OM LIDT
ER EN SUBJEKTIV ERFARING JEG EFTERLADER HER
SOM ET VARMT BARN SVØBT I FRAVÆR
ER DU IGEN GÅET OP SOM EN ERKENDELSE
OG DET DU VILLE VÆRE DET DU VILLE VÆRE
VAR DET SAMME, SIGER JEG, SAVLER JEG
SE MIG, SIG MIG, ADRENALINSVIN
SÅ DU DIG OMKRING I DET DET OPLAGTE OPLAND
GÅR JEG TURE OG TÆNKER OG TÆNKER
DET ER SOM-KONSTRUKTIONER DER HOLDER BYEN SAMMEN
HVAD DREV DEN, VINDEN
VENDER, VINDEN
ER SÅ TILFÆLDIG
SOM VINDEN BLÆSER
SOLEN SKINNEDE I DAG I GÅR I GÅR
EFTER GULDET, DET ER KLART AT AT
DET FORTSÆTTER OG BLIVER VED MED AT BRÆNDE, HUSET
HVOR DU STÅR MED IDYL I EN RASTLØS HÅND
JEG HAR ELLER HAR HAFT EN VILD NAT, JEG STOLER PÅ MINE
SÅR
DU SIDDER FAST I EN TANKE, SYNG DEN
VI KOMMER ALLIGEVEL AN PÅ SÅ MEGET, ØJEBLIK
JEG SKRIVER LIGE DEN HER SÆTNING FÆRDIG
DET ER IKKE MEGET JEG FINDER MIG I, EN GAMMEL FØLELSE,
EN SOVEPOSE
VIL FØREREN AF DENNE SÆTNING MELDE SIG
DER ER VARMT I DET KOLDE UDHUS, SYNES DU, SYNES DU
IKKE
DEN HER Ø ER ET PUNKTUM I HAVET
DER ER IKKE MEGET AT BERETTE
JEG FRYSER SJÆLDENT OG SOVER OM MORGENEN
JEG KOMMER GÅENDE HEN AD VEJEN HEN AD VEJEN STOD JEG
OG STÅR JEG
JEG ER DET RENESTE EKSEMPEL PÅ ET FOLK
JEG ER STARTEN PÅ ETHVERT DIKTATUR
Vi er naturligvis klar over at fremgangsmåden ikke
ligefrem er hverdagskost i den danske litterære verden men vi tillader os nu
alligevel at foreslå de herrer Have og Kokholm fra After Hand og Mads Mygind at
vi går sammen om en nyudgivelse som den ovenfor skitserede. Hvad siger I?
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar