fredag den 25. november 2011

LIDT KRITISK SANS, TAK!



Nej, problemet er ikke at folk ikke kan tage kritik. Det kan de sikkert nok. Problemet er  at de aldrig får reel, saglig kritik på deres tekster. Problemet er helt grundlæggende ikke at folk der skriver ikke kan tage kritik, men at de aldrig møder den.
Problemet er ikke forfatterne ... og genierne kan klare sig selv ... og de andre er jo set lidt stort på det ikke andet end tidsfordriv, mens vi venter på geniet. Men der er vel ingen grund til ikke at fordrive ventetiden med lidt intelligent underholdning. Og hvis vi vil have den er det kraftedeme, for fandeme og for ind i hele hule helvede da snart på tide at nogen melder klart ud.
Så skal vi nogensinde dybere i dansk litteratur er det død pine nødvendigt at danske forfattere helt holder op med at beskæftige sig med, hvad den såkaldte kritikerstand mener og tænker og føler; herunder hvad andre forfattere mener, tænker og føler. For er der noget kritikerstanden og kollegaerne ikke kan så er det at læse. De er så satans travlt optaget af at pleje deres egne karrierer at de på ingen måde vil kunne optage det nye, der skal til, i deres forstokkede sind. Det litterære parnas i alle dets afskygninger har kun et formål: At sikre at ingen skriver noget der kan ændre ved det faktum, at de – og kun de – også er det litterære parnas i morgen. 

KH
Istedgades boghandel
Thomas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar