Vi spørger naturligvis os selv, hvorvidt det vitterligt er sådan det hele hænger sammen og svaret runger i de tomme haller: JA!
Det er faktisk sådan i dansk litteratur at ingen interessere sig en litteratur der kan forandre mennesket og derved verden. Der er ingen i dansk litteratur der maner til forandring, oprør, revolution. Åbenbart er den danske litteratur så overbevist om egen uformåenhed at man helt har opgivet at gøre forsøget. Åbenbart er menneskets og derved verdens forfald ikke noget de danske forfattere finder det værd at beskæftige sig med. Verden ser ud som verden nu en engang ser ud og det kan vi intet gøre ved synes at være den udbredte holdning. Et verdensbillede af skiftende økonomiske modeller der alle bemærkelsesværdigt nok synes udelukkende at gavne dem der intet mangler er for den danske litteratur helt åbenlyst det verdensbillede der udgør verden. Og mennesket? Ja, mennesket ... dette modløse apatiske dyr må blot affinde sig med at ingen, så absolut ingen i dette skønne land har tænkt sig at forandre noget som helst. Som resten af verden indskrænker den litterære verden sig til lidt lappeløsninger her og der, en ny tegnsætning, små fragmenter af en grå dagligdag tilsat lidt modløse refleksioner over afstanden mellem sprog, menneske og verden.
Men det er jo ikke litteraturens opgave at forandre virkeligheden, vil modløsheden indvende, litteraturen er til for sig selv, eksisterer i sin egen ret uafhængigt af hvad der så ellers foregår lige for næsen af både forfatter og læser. Ja, det lader til det. Det lader til at litteraturen som sædvanligt i dette det skønneste land i verden endnu engang har valgt at tie frem for at fortælle, at bistå frem for at modstå, at begræde frem for at bekæmpe, at bukke nakken frem for at rette ryggen, at lade stå til frem for at slå tilbage. Endnu engang har litteraturen vist sig blot at følge de strømninger der gennemsyrer dens tid – endnu engang har litteraturen vist sig blot at være endnu et underholdningsprodukt på linie med offentlige henrettelser, massegrave og bombetogter. Gør dog lidt nytte, kære forfattere – snit armen og lad os drikke jeres blod.
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar