Hvordan værket De underjordiske har kunne henleve en tilværelse på bunden af
glemslens brønd siden udgivelsen i 2010 er mig ikke en gåde eftersom
forfatteren ikke er en del af parnasset og forlaget blot en enkel mand med en mørk mission. Faktum er at vi her
har at gøre med en af de mest velskrevne nyere danske værker vi har læst den
sidste årrække, og når vi dertil føjer at hver enkelt historie er intelligent
og væsentlig hvis man er et tænkende biologisk væsen har vi den sikre opskrift på
et værk ingen nogensinde vil anbefale andre at læse i denne den bedste af alle
verdener. Hvis du nogensinde har undret dig over begrebet virkelighed og
fortsat husker barndommens mange små væsner i mørket og føler både en
udefinerbar tryghed og en snigende angst når du endelig engang opholder dig i
en skov og dertil opfatter enhver fortælling som potentiel magisk ... ja, så er det
Thomas Strømsholts værk De underjordiske du skal kaste dig over. Men en advarsel: Dine nætter kan blive levende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar