En enkel isme skal dog nævnes som værende et værdifuldt bidrag til menneskehedens litterære verden. Og som med så meget andet værdifuldt skal blikket ikke rettes mod hverken Europa eller USA men derimod mod Chile – hjemlandet for creacionismen hvis fader ingen andre end (og naturligvis) After Hand oversatte allerede i 1998.
Og det er vist et passende tidspunkt at præsentere denne troldmand på, når nu dansk litteratur synes at fremhæve det sjove som det væsentlige, den genkendelige humor som et litterært plus og en trækken på smilebåndet som et adelsmærke. Hvor den såkaldte sjove danske litteratur blot er en vag genspejling af mere eller mindre talentløse komikere har vi her en forfatter der via sproget formår at opløse læserens virkelighed og derved fremkalde en verdensomvæltende latter i familie med det måske mere velkendte heureka. Det er jo logik for intelligente beboere at den virkelige latter kun fremkaldes når selve grundlaget for virkeligheden forrykkes.
En sådan latter kræver med andre ord alt af både forfatter og læser – hvilket naturligvis ikke kan være efterstræbelsesværdigt i en verden der hylder det tåbelige, det genkendelige, det ligegyldige hvorfor vi på dansk grund da heller ikke kan nævne mange forfattere der behersker denne kunst. Læseren bør dog stifte bekendskab med både Birgit Munch og Flemming Lund – og op til flere digtsamlinger af afdøde F. P. Jac.
Vi viser dåselatteren døren og vælter virkeligheden:
”Eftersom det blodige mareridt endelig var ovre og hele verden i fred, var der ikke andet at gøre end at forberede sig på den ny krig.
Uddelingen af medaljer, dekoratoner og mindekarameller varede seks måneder.
Opstillingen af sejrsmonumenter formet som ørne, citroner, haner, bussemænd, parallelepipeder, frostknuder, lyn osv, tog andre seks måneder. Man fastsatte datoen for de strålende mindefester, og hele det følgende år blev festdag, hele året var der blomsteroptog, og processioner cirklede omkring hvet et monument. Fra alle verdenshjørner kom de forskelligste grupper for at samles og hædre disse sejrens symboler, balsamerede kaniner, kroner af tyrkiske cigaretter, tamme kanariefugle, melodiøse bøffer, jomfruers tandsæt, petroleumsovne patineret af århundredes brug.
Fredens olivengrene blomstrede i alle mændenes hatte og på alle kvindernes nederdele. Hele verden var lykkelig og velsignede navnene på de store ledere, der havde ført krigen for dem. Guldmøntfoden var faldet under tøflernes og slippers´nes og hjemmeskoenes hæle. Millioner af arbejdere uden arbejde sang lykkelige til deres velfodrede guitarers toner, i månelyset. De forskellige landes aviser skrev om fortryllelsen ved den kommende krig, fornærmede den fremtidige fjende, der blev udråbt som morder, bandit, vampyr, gravskænder, ødelægger af jomfruelig regnskov og af de endnu ufødte, barbariske huleboere, Attila, nekrofile, forpestere af golfstrømmene, pendul- og vulkantyve, kujonagtig samlere af giftfri lopper og andre af den slags ting, der er svære at notere i farten.
Imens spiste folk i byerne og på landet lækre stearinlys, dørlåse i Pompadoursovs, salater af dirke, madrasser i mayonnaise, slips a la fløde og dørknirken a la Duncan. De drak iskold glycerin, deres panders sved og terranovapæremælk med Parkerblæk.
I disse pragfulde år strøg financerne opad, højere og højere, som altid efter krige; dette især takket være den strålende Dupont-plan, efterfølgende forbedret af Schulzl-planens effektivitet, hvilken blev overgået af Eggg-planen, som på sin side blev forbedret, selvom det lyder utroligt, af Præsident Cheese og oberst Checkmates plan. Disse planer beskæftigede sig med at løse alle de økonomiske og familiemæssige problemer, onkelproblemer og de sidste materier, så nødvendige for fabrikationen af biprodukter, til at erstatte brød med elektriske pærer, kyllinger med spejlspåner, hummere med præstebriller.
Da grundlagdes det store Visionernes Selskab. Dette var et internationalt center for møder og samdrægtighed, et overmenneskeligt tribunal, hvis sæde blev indrettet på odden ved Tupungato. Dér blev der holdt smukke insektdræbende taler, mens organisationens medlemmer hørte på med religiøs andagt og gyngede i deres gyngestole under de venlige træer. Den store orator Pérez´s tale vakte stor opmærksomhed, om voyeurens svære kunst, måden at bore et kighul i en hotelvæg, endnu bedre i et ærbart tolerancens hjem og se alt det, der sker i naboværelset. Ikke mindre fremragende var den delegerede Cooks tale om de uovertrufne effekter af kokain og morfin, meget anbefalelsesværdigt til de firsårige og, bedre endnu, i de halvfemsåriges ammemælk.”
(uddrag af Den lænkede stork af Vincente Huidobro. 3 umådelige noveller. After hand. 1998)
Er det erkendelsens latter du går efter (og hvilken anden latter er værd at beskæftige sig med?) er det Vincente Huidobro, mine Damer og Herrer, Vincente Huidobro (lad os for en god ordens skyld her også rette en tak til medskriveren på denne tekst Hans Arp).
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar