EFFEKTENS SKINNEBACH
Vi tager en lille pause fra den store vide verden og vender igen blikket mod den hjemlige andedam hvor de toneangivende endnu gang viser at være de rene analfabeter og ude af stand til at genkende ånd når den endelig viser sig.
Der findes meget få uopdrivelige danske digtsamlinger fra dette årtusinde. Hr. Skinnebachs er. Alle Hr. Skinnebachs digtesamlinger fra debuten i år 2000 Det mindste paradis til Enhver betydning er også en mislyd fra 2009 har været udsolgt fra forlaget i nu lang tid og kun et enkelt antikvariat har et enkelt eksemplar af sidstnævnte stående til den nette samlersum af 400 dask. En sådan popularitet der nærmer sig bestsellerstatus får jo alarmklokkerne til helt automatisk at bimle højlydt hos enhver intelligent læser – alverdens fluer tager som bekendt fejl.
Eller sådan kunne det være. Det er det heldigvis ikke hos hr. Skinnebach og det seneste værk Øvelser og rituelle tekster tager læseren længere ind i menneske sindet end dansk poesi er vant til (sidst var hos Hr. Have og Forværelset og før det ... ja, vi skal langt tilbage) – ind hvor der ingen adskillelse er mellem mennesket og verden, hvor verden skabes hele tiden, hvor ånden taler gennem og til mennesket, hvor det at være menneske er at være skabende, er at lade ånden tage form.
” ... Hun, hende
sad for enden
af en gåde
Hun, hende
brækkede min brors
ribben op
og pustede liv
i et ord
der kunne frigøre os
fra formen
Der var en fordybning i fjeldet, jeg oplevede som ond. Som en hul hånd. Om natten drømte jeg om den kraft, der var i den specifikke form. Jeg drømte, at der var en overensstemmelse mellem form og kraft, og at kraften i det her tilfælde var ond. Hun levendegjorde sig, min bror og jeg blev stillet en opgave. Hun forærede os eet stykke legetøj, en spilledåse, og da vi drejede på den, satte vi hende fri. Men ikke helt. Hun havde brug for os, eller sådan her var logikken: For at tøjle den onde kraft, ondskaben, måtte vi løse en opgave, vi måtte binde hende ind i et ords betydningstæthed, vi måtte finde frem til det ord, der kunne tøjle hende, men når vi endelig havde fundet ordet, ville vi blive fristede, fristet til at udsige det og i så fald, ville hun ikke kun blive fri til at knuse os, men også være fri for klippen, den standsede form. Det var en lang drøm. Jeg gik i den. Vi løste opgaven, vi fandt frem til ordet og blev lykkeligt afviklet, afviklede.”
Dette er igen og lad os blot gentage igen ikke symbolisme, det er ikke ”Freud der igen går gennem stuerne” eller anden pladderdrømmetydning - det er erfaring. Og hvad Skinnebach kalder KlimaKrisen skyldes naturligvis den åndelige krise han så tøvende men sikkert er ved at nærme sig erkendelsen af, hvorfor vi gladeligt dropper den vinkel og overlader det til anafabeterne at bekymre og teoretisere sig til døde. Her skal vi blot fremhæve endnu et fantastisk element ved denne digtsamling – der bliver talt direkte til Hin enkelte – og som sædvane er vil digtsamlingen derfor tale længe for døve øren eftersom Hin enkelte for længst er gået under i massepsykosens enighed:
8. ØVELSE
Det er bare det, at
du skulle begrave, hellere
din smerte i dit køn, som hænderne
som i dit køn, se lækker ud!
Tror du stadig på noget oprindeligt?
Kom og slik mine længsler!
Jeg vil barbere mig ren som havblik
Jeg vil sejle på de oprindelige floder
Jeg vil danse i de oprindelige sløjfer
Jeg vil forstå hvorfor jeg mistede
mine venner og fornuften
Forærer du mig dit ligklæde
stinkende autoritet?
Vi kan alle gå under uden dog
at prale af det. Henvendelsen
må være direkte henvendt til et menneske. Kom hjem
kom herhjem, hvor stjernerne
er ligegyldige skrig fra en ligegyldig gud.
Medierne har været slukket i 12, timer og jeg anerkender
ikke dig, dig ikke”
(Lars Skinnebach. Øvelser og rituelle tekster. After hand. 2011)
Ja, så nemt kan det gøres. Hvor mange gisper ved tanken om slukkede medier i sølle 12, timer? Skinnebach trækker tydeligvis vejret lidt dybere end den menige danske litteratursnylter lærer at gøre på diverse læreranstalter og meningsdannende sociale sammenkomster.
”Jeg vil skrive fred, bekæmpe kampen, bo
i dybe, vidunderlige beholdere”
(Lars Skinnebach. Øvelser og rituelle tekster. After hand. 2011)
Det er naturligvis After hand der igen er på spil. Det er et forfatterskabs begyndelse Hr. Have og Hr. Kokholm og alle vi andre her er deltagere i. Velkommen til underverden hr. Skinnebach, mine Damer og Herrer, Hr. Skinnebach!
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar