DE BEDSTE YNGRE FORFATTERES ARBEJDE - EN GARDE!

http://istedgadesboghandel.blogspot.com/2011/12/de-bedste-yngre-forfatteres-arbejde_07.html?zx=ae1b76e2703d81ec

Min høflighed tilsagde mig at det var mest rimeligt blot at lade de elendige tekster passere uden yderligere kommentarer, men en opfordring er en udfordring så værsgo´:

Martin Snoer Raaschou: Sprogligt er denne tekst noget nær ubehjælpsom eller måske er ubehjælpsom ikke præcist nok; måske er sproget snarere blot at ligne med en novelle i et kulørt ugeblad, hvilket indholdet taget i betragtning faktisk er passende.
   Hvad får vi som læsere her serveret? En historie fra det virkelige liv; en historie fra det politisk korrekte virkelige liv; en historie om en stakkels flygtning. Men hvad skal vi med en sådan historie? Lærer vi den pågældende flygning at kende? Nej! Forstår man flygtningens liv i hjemlandet? Nej! Giver historien en indsigt i flugten som menneskelig overlevelsesstrategi? Nej! Får man en fornemmelse af flygtningens møde med Danmark? Nej! Hvad vi får er blot en lille politisk korrekt historie der hører hjemme i Dansk Flygningehjælps medlemsblad eller en tema-serie i Politiken.
   Jamen, jamen det er jo et interview det her, vil skeptikeren måske udbryde. Er det det? Jamen, så netop. Det er journalistik, dette er følelsespornografisk pseudohumanistisk journalistik  af den værste ligegyldige skuffe.
   Hov, glemte jeg at skrive at selv ikke med et så følelsesladet højaktuelt emne formår teksten at berøre læseren det mindste – og det bør sgu´ da være et minimumskrav.

Morten Chemnitz: Er der ikke en eller anden der kan forklare mig, hvad følgende sætninger betyder:

Vinterens sætningsmæssighed

ved kanalen

sidestillede og sammenligningsløse

det nøjagtige kaldet virkeligt

en yderlighed

i forhold til enhver fortælling

ansigtet, udtalen

med bevægelsens udover

omskrivninger af dets udstrækning

retningens skrøbelighed

overfor havet

i undvigelsen

af en forudsat afgørlighed

en fordeling af stederne

letheden er deres område

Dette er kejserens nye klæder (ja, bemærk hvordan denne sætning faktisk er forståeligt, meningsfuld). De ovenstående sætninger er (også taget enkeltvis) fuldstændig meningsløse, det er vrøvl på papir. Til tider ligger uforståeligheden hos læseren; dette er ikke tilfældet her. Her er uforståeligheden, meningsløsheden, vrøvlet det eneste læseren bliver præsenteret for.

Amalie Smith:  Moden skifter hele tiden. Det ene øjeblik skal vi gå i hvide gummisko, det andet med læderstøvler. Litteraturen skifter hele tiden. Lige nu er det overstregninger der er højeste mode. Alt det du ikke vil have med i teksten tager du med alligevel for så ... for så kan man se at også denne forfatterinde er usikker, er tvivlende. Ærgerligt for læseren at forfatterinden ikke har modet til at tage valget. Især ærgerligt når forfatterinden faktisk har en fin lille historie at fortælle. En fin lille historie med skønhedspletter. Udover de mange irrelevante og tåbelige overstregninger (som jeg her undlader at gengive) kan nævnes følgende pletter:

Eksempel: Midt i skoven fik jeg et glas/drak jeg varm mælk fra en ko, det er/hvad jeg husker fra det halvår... Relevansen?

Eksempel: kast/ dit æble i en høj bue ...  Hvad betyder: ”kast dit æble i en høj bue” i denne sammenhæng?

Eksempel: Hvad er der galt/med mænd, der vil simulere ammesituation/før eller efter coitus ... Relevansen?

Eksempel: Døden bærer frugt, søde ven/(hvid aubergine)/eller: digteren dier ved den store tomheds/aubergineagtige bryst/til han brækker sig af fravær ...Hmm, ”døden bærer frugt”? Hvad menes der mon med det? Hmm, ”aubergine”? Aubergine eller agurk eller banan eller ... Hmm, ”den store tomhed”? Hvilken en? ”aubergineagtigt bryst (overstreget!)”? Hvorfor en overstregning af passagens eneste klare billede?

   

Eksempel: Stort set Hvad som helst/skal kunne betale sig/i dette årtusind, det er subversivt/at være irrationel/og økonomisk uansvarlig, i hvert fald/at undgå at blive beregnende... Drop overstregningerne og du har et ret præcist billede af dette årtusinde! Men hvad gør dette digt midt i det andet digt? Og vi   kunne tage fortsættelsen med: Man må være ligefrem, uredigeret en til en -/der er ingen af os,/der har noget at skjule, vel? Smukt lille digt ... hvis du fjerner overstregningerne!

Overordnet set bliver vi her præsenteret for et digt med potentiale, men de hykleriske overstregninger og de ureflekterede skønhedspletter skæmmer for meget til at vi kan tale om andet end potentiale. Må vi anbefale en nøjagtig redigering.

Rasmus Halling Nielsen: Hmm ... fuldstændigt ligegyldigt sludder for en sladder. Nok relevant i skribentens dagbog, men irrelevant og kedeligt for enhver anden læser end skribenten selv. Lige netop her er overstregningerne dog ikke fuldført helhjertet nok. Den første tekst burde blot være en lang overstregning.

   Og senere kommer sætninger som: ”Kom ikke mere sammen med andet, nej kom ikke, jeg har de samme dumme grimme vaner, jeg hælder lige lidt, havet smager alt – mad? Pizza. En cola. Jeg er ikke holdt op.” Nej, desværre fristes man til at svare! Det barnlige vrøvl fortsætter:  ”Mit jeg som mig er et jeg” – helt ærlig ... og videre ”Åh Allerød, åh at være seksten og en banan, eller en banan på størrelse med en båd med funktion som en båd, tænkende jeg er en banan og en båd på en gang, dobbelt funktion ...” Sig mig var børnehaven lukket den dag?
   Og vi fortsætter: ”Men hendes reaktion på hans impulsive besøg, gav hende en rød næse, så meget som frosten blødte med rævesakse omkring” Og hvad betyder det så? ”Pistolen seksløberen hang skråt i bæltet. Seler havde været et mord, Hleb spillede en bold i går. Jeg faldt varm i søvn. Du gør ondt.” Hvad andet er dette end meningsløst vrøvl?

Den oprindelige konklusion står ved magt, men tak for opfordringen, udfordringen.

KH

Thomas

Istedgades boghandel