SEX

Dansk litteratur er for øjeblikket inde i en misforståelse der synes at kunne tage konkurrencen op med de bedste formiddagsblade. Såkaldte feminister og på det seneste erklærede homoseksuelle forfattere er åbenbart af den opfattelse at sex per se er interessant. Vi må give dem ret. Sex er ikke blot interessant, men livsnødvendigt. Det er videreførelsen af arten og på et mere individuelt niveau sammensmeltningen med et andet menneske og derved verden – kærligheden.

   Det betyder dog ikke at enhver seksuel akt er interessant. Så langt fra. Faktisk er det de færreste der vitterligt formår at fange seksualitetens betydning på skrift. For øjeblikket virker det som om enhver form for seksualitet – ung kvinde og engangsknald, ung mand og ældre herre, forældre og børn osv. (med undtagelse af seksualiteten som en naturlig del af kærligheden) – er rigeligt indhold for den danske litterære scene. Blot det handler om sex er alle glade og ingen tør – i dette det mest frisindede land af alle frisindede lande – kalde det ved dets rette navn: Meningsløst og uinteressant knepperi.

   Måske er den megen fokus på seksualiteten og kønnet ikke en del af et frisind, men netop et udtryk for en omsiggribende seksuel forskrækkelse, der dækkes ind under et konstant fokus på selve den seksuelle akt – og altid med en tryg akademisk distance; den flittige brug ordene krop, pik, kusse, kneppe og deslige dækkes ind under misforståede begreber som identitet og køn (alt imens man naturligvis hele tiden fremhæver at kønnet ingen rolle spiller, at der ingen forskel er på mand og kvinde, at køn blot er en kategori mennesket kan lege med, identiteten blot en rolle og seksualiteten et sølle skuespil).

   Men hvad der er det litterært set største problem med denne danske litteratur for øjeblikket er at den er kedelig. De mange beskrivelser af den seksuelle akt lader læseren kold. Og det må da være et mindste krav til en sådan litteratur: At den formår at skabe en gnist af lidenskab hos sin læser, en varme, en fornemmelse af seksualitetens guddommelige natur.

   Vi anbefaler at man lader samtidens seksualvejledninger for de lidenskabsløse ligge og i stedet kaster sig over den i frisindets navn stærkt oversete roman Ekstase i Carmencita City af Bjarne Segefjord. Her hersker frisindet; her lokkes læseren ind i et lidenskabeligt forhold til den anden via liderligheden, seksualiteten; her vil enhver læser mærke sin egen krop, verden. Herfra bør turen gå over Major Sørensens mesterværk På vippen og afslutningsvis kan den intelligente læser kaste sig over Vucina Pedersens Krigens, hvorefter enhver akademiseret tale om seksualitet, krop, køn og identitet bør forstumme. Også de forskrækkede seksualfundamentalister er velkomne!

KH

Thomas

Istedgades boghandel

PS: For de mere følsomme ånder er det naturligvis Neutzsky-Wulffs RUM der skal besøges.