Ja, vi må jo til det. Denne dansen rundt om den varme grød går ikke længere. Vi må blive konkrete. Vi må skære det ud i pap. Og hvorfor ikke begynde med forlaget Kronstorks antologi 2010. En antologi der prætenderer at være: ... et indblik i nogle af de bedste yngre forfatteres arbejde, og ... et bud på hvad der vil komme og hvor litteraturen er på vej hen.”
14 menneskers skriverier er præsenteret i antologien og af de biografiske data fremgår det ikke ved en eneste af dem at de har gået på forfatterskolen så optimismen er ganske høj og nysgerrigheden vakt. Måske har vi her at gøre ikke blot med 14 helt nye og uskolede kræfter, men også med et nystartet forlag med nosser.
Vi tager dem en ad gangen og lad os lige præcisere projektet: At fremhæve de tekster (og i nødstilfælde de enkelte sætninger) der viser noget der kunne minde om en litteratur/tanke af rimelig høj kvalitet (vi ved det godt, men da vi åbenbart har at gøre med den helt nye litteratur har vi valgt at sætte overlæggeren høfligt lavt).
Julie Sten-Knudsen.
Fra digtet Jeg skal fremhæves sætningen: ”Man kan vælge både cyklister og præsidenter.” og digtet Landskabet, senere er et lille øjeblik i et ukendt barns liv – fint at læse og let at glemme.
Theis Ørntoft:
Fra 1. digt sætningerne: ”Flyt jer, forbilleder/ I har stillet jer hvor jeg skulle stå/ Dannebrog blafrer i vinden som siden i en bog/ medrivende læsning, men lad os drage videre/ af sted til himmels med NASAs ark”.
Fra 4. digt sætningen: ”Hver nytår sender jeg de danske soldater en fjendtlig/ hilsen/ jeg hæver champagneflasken og hyler som en ulveflok!”.
Zoltan Ará.
Afsnittet: ”Igen er himlen blå – ikke azur eller indigo, men cerulean så langt min nakke kan hvælve og den stille parade af touperede skyer, har en drift af orange, der er mættet af jordens okker og rust. Deres former frembringer ingen metaforer. [og så kommer der tilmed også lidt kød på benet i det følgende (tj)] Hér er sky-kigning ikke at dagdrømme. Hér er det en disciplin i at nå ind til sagens kerne, til altings flygtige virkelighed. Ørkenen æder det meste som kan opstå.”
Martin Snoer Raaschou
Morten Chemnitz
Asta Olivia Nordenhof
1. tekst: En underholdende, fint (næsten sødt) skrevet ungdomstekst.
Sigurd Buch Kristensen
Digtet: ”Revolutionen er ikke en blomst,/ hvis blade pilles af et for et, mens der/ messes: lykkes... lykkes ikke... lykkes...”. Antologiens mest betydningsfulde og eneste nødvendige (uden ville læseren være et fattigere menneske) digt/tekst/udsagn/tanke!
Digtet: ”Staten afvises i det omfang, den afviser/ mennesket i borgeren”
Digtet: ”Gennem mit misbrug opretholder jeg/ en interesse for økonomi, ikke nødven-/ digvis kapitalisme”
Sigurd! Det er i de 3 her citerede digtes univers du hører hjemme.
Olga Ravn
Peter-Clement Woetmann
Amalie Smith
Cecilie Lolk Hjort
Endelig en lille betydningsfuld fortælling. Må vi anbefale at du fortsætter mod mørket?
Rasmus Graff
Digtet: ”Vi hvirvler rundt/ blandt hinanden/ i resistente bobler”
Digtet: ”Jeg kan ikke andet/ end at beundre dem/ som bekæmper civilisationer/ med korslagte arme
Louise Rosengren
Digtet Mærkelig frugt: En pige blev påkørt af et tog./ Det sneede med fjer,/ da dunjakken eksploderede.
Rasmus Halling Nielsen
Hmm ... var det en antologi værd? Er det ”de bedste yngre forfatteres arbejde”? Er det her fremtidens litteratur? Hmm ... det håber vi så sandelig ikke. Må vi ikke anbefale at Kronstork næste gang sparer på papiret og blot giver os guldkornene – i dette tilfælde havde det været rigeligt med 2 stykker A4, bukket og med klips i ryggen.
Kærlig hilsen
Thomas
Istedgades boghandel
Det er altid spændende at møde en opfattelse af noget, man selv tænker er en åbning i et ellers ret lukket litterært landskab.
SvarSletJeg forundres over at du skøjter over Amalie Smiths, Rasmus Halling Nielsens, Martin Snoer Raaschou og Morten Chemnitz bidrag. For mig at se er de fire de fire som har mest at byde på. Martin Snoer Raaschous nøgterne interview med en flygtning er imponerende og en markant drejning væk fra al navlepillende form til fordel for ren og bidende fokus på det vigtige: Menneskers flugt og vej til et nyt sted i verden. Amalie Smiths bidrag er ikke bare stærkt følsomt, men i sin brug af overstregningen (som en tvivlen, en væven) et kvalificeret bud på, hvordan digtet kan gå verden i møde. Morten Chemnitz helt nedbarberede tekster er en åbning til en litteratur, der prøver at være i sproget, sitrende i sproget, sansende i sproget, og en undersøgelse af, hvad der sker, når man går helt ned i tempo i sætningen, lader den stå alene, alene og stråle alene. Rasmus Halling Nielsens breve er mest af alt i deres energi stærke, samtidig er der en pegen på dette: at rette ind for redaktionen som er interessant.
Jeg forstår simpelthen ikke din kritik eller nærmere: din afvisning, af disse stemmer. Den er barnlig og plat.
Hvad med at pege på, hvorfor bidragene IKKE fungerer? Dét er spændende. Polemik er spændende, modstand og modsatrettede holdninger til litteraturen er spændende.
Vi kan lade vores klinger klynge sammen i en filtring. Den store filtring.