BEMÆRKELSESVÆRDIGT 2011

Så lakker året mod enden så lad os gøre status over bemærkelsesværdige nye danske udgivelser i 2011. Og lad os straks afsløre at heller ikke i 2011 har dansk litteratur været noget at råbe hurra for. Niveauet har været skræmmende lavt. Der har dog været enkelte perler enhver intelligent læser SKAL stifte bekendtskab med. Lad os gennemgå dem en for en:

Simon Latz. Dvæler ved sort. Istedgades boghandel.

Ja, vi lægger i al beskedenhed ud med vores egen debutant. Denne digtsamling er startskuddet til en ny litteratur (som naturligvis er ligeså gammel som den sproglige abekat selv), en lidenskabelig og aggressiv litteratur hvor menneske og verden falder sammen. Dvæler ved sort er lidenskabelig væren i denne døde verden; Dvæler ved sort er ånd og kærlighed. Ja, Dvæler ved sort noget så umoderne som levende poesi.

Et par pluk:

 

Ja, vi indtager nu engang

forskellige former i løbet

af dagen.

Ytringer bliver til tidsmaskiner med påklistrede

spoleknapper

der virker som ind i helvede.

#

I kredse af selvudkogte røde krebs

og hummere, der dovent klatrer i hinandens

skjold

gør jeg mig ingen forhåbninger

om accept.

De påstår at se et lys i mig.

De ved ikke det blot er et genskær af månens

spejlbillede Stillehavet tog med.

#

Jeg er

skærpende omstændigheder

indgydende til et vist fabulerende forsvar

med traditioner langt ind i hjernernes

skummende toppe.

Jeg lytter. 

Henrik Have. Forværelset. After Hand.

Hr. Have betegnes gerne som mystiker og den betegnelse gentager vi gerne såfremt mystik betyder klarsynet, erfaringsbaseret viden direkte fra åndens brønd. Forværelset er årets smukkeste hyldest til det verdensopretholdende og skabende mørke vi alle blot er et materialiseret omrids af. Forværelset henvender sig til noget så sjældent i dansk litteratur som hin Enkelte og gør dette så hjernegribende at kun den mest tykpandede litterat kan undgå at vågne op i denne den anden verdens ... ja, forværelse!

Til dig der finder at dette ikke hænger sammen:

Du er læst for lidt, du har skjult dig bag

ligegyldige bøger, du ved intet,

du ved kun hvad du læser, og det kan ingen bruge.

Blyet har brækket dig op.

Du har påført det en slags forgiftning.

Du er søndagens rådne tilbud.

Hvad fræser vi os med i de næste uundgåelige drømme?

Et krænket medansvar for den realistiske skizofreni?

Han skifter blodige bandager på de ætsede

skinneben så skarpe som skøjter.

Hjertet er en østers og frelses på mandag.

(Når genopstandelsen er en slags stivelse

og tekstlæsning en turistfart, finder intet sin

form, hvis ikke den findes i forvejen.

Intet er genkendeligt hvis ikke genkendelsen

allerede har fundet sted.)

En undtagelse:

Man kan ikke genkende sig selv uden at bygge

et hus i et andet menneske.

Flemming Lund. Udbrud & efterspørgsel. Hvasseline poplishing.

En sproglig begejstring –  og begavelse vi ikke har set længe. Her aktiveres nye synaptiske forbindelser og ingen intelligent læser kan undgå at se virkeligheden bliver omformet i takt med Hr. Lunds magiske omgang med det danske sprog. Udbrud og efterspørgsel demonstrerer hvad ingen længere har modet til at tro: At sproget er en besværgelse, en magisk formel, en verdensskabende akt og enhver får den verden han eller hun har sproglig fantasi til. Hr. Lund har langt mere end de langt fleste mennesker i dette det bedste af alle fantasiforladte lande.

Og jeg er tilbage på gaden. Som fødende ko i jysk decemberstald.

Fem millioner bønder hiver min indmad ud med kæder.

Jeg er kraftedme Den Tykke Mand med svovlstikker, sikke nogle afstumpede

biedermeiere, lukket inde i egen studiekreds, men hvad fanden vil de læse ud af det

velkendte, hvad vil de erfare af sted efter når alt er stillestående?

Nej, intet menneske er da nogensinde velkendt, intet menneske er da undersøgt til

bunds i ønskebrønden, om end mange smider rundt med skaldede femmere i

forsøget,

men jeg iler nu fremad, hurtig som en symaskinenål i et stykke stof, mine hjulben i

landskabet, nu lange seje træk, som en rambuk mod en borgport, jeg imod nattens

kulde,

fremad mod landsbyens gadekær, må hylde anden, som stoisk har taget min angst

på sig, jeg vil kysse dens nakke i hvile og med lette fjed fjerne mig fra dens vandede

søvn, fremad mod skrift, hæder og ære, og måske en sejlende fed havregrød,

fremad mod duknakket Høder, der vil skyde sin norrøne blindhed mod min skønne

skrivehånds sitrende nu, ikke tænke men føle; blindhed som nødvendigt indre syn,

thi dada startede jo aftenen og dada var en begejstring, bygget på foragten for blind

krig, på foragten for generalers og ministres blinde krigssprog, ja ja,

fremad mod geyserakvavitttens varme bitterhed, mod en skælvende sprogsejr!

 Erwin Neutzsky-Wulff. Bibelen. Privat tryk.

Ja, du kan jo begynde med at spørge dig selv om vi ikke har haft den gamle fordummende version længe nok?!

Et fagværk om det religiøse? En konkret indføring i det religiøse!

Som vi har set, har Bibelen kun yderst lidt med teologernes teoretiske guddom at gøre. Som i andre mytologier har guderne deres skærmydsler med menneskene, og når vi kommer ned i småtingsafdelingen, Abrahams, Isaks og Jakobs gud, bliver beskrivelsen om muligt endnu mere naturalistisk.

   Han spiser grimt, vil have menneskekød og taber et slagsmål med sit menneske. Ikke blot har han dermed stor lighed med eventyrets trold, hvad det Gamle testamente beretter, fortæller vore egne ikke så fjerne forfædre ganske samstemmende.

   Og selv om vi heller ikke her slipper for den teologiske overbygning, som når disse vætter forjages af det kors, der engang var virksomt mod dem som repræsenterende en pålidelig konsensus, er der dog næppe nogen, der vil påstå, at den venlige tomte, som bonden kalder Nisse, har skabt himlen og jorden (selv om det selvfølgelig ikke er helt forkert.) Ikke desto mindre skal disse væsner altså passes ind i en i det mindste formel monoteisme.

   Hvor kommer de fra? Engle – den Almægtiges minor officials – er de jo ikke.

   Men så er de måske faldne. Som vi husker, er denne gigantomaki forklaringen på det himmelske generationsskifte, da der bliver sat en stopper for gudssønnernes kissemisseri med menneskedøtrene

 ...

Ja, fire nødvendige værker var altså hvad år 2011 kunne byde på. Nej, det er ikke helt sandt. Det udkom faktisk endnu et værk, men så må I sgu´ lette røven og kigge ind i boghandlen.

KH

Thomas

Istedgades boghandel