Når vi nu gladelig og med yderst rund hånd uddeler
skideballer til dansk litteratur, når vi nu gerne gennemhagler elendige
tekster, når vi nu med stor fornøjelse harcelerer over forlagenes lave
udgivelsesniveau, når vi nu gentagne gange har opfordret forfatterne til at
tage sig sammen, når vi nu tillader os at blande os i sager der hidtil har
tilhørt den eksklusive klub af bangebukse – også kaldet den litterære verden,
er det mest rimeligt om vi også kaster os over de værker vi selv sender på gaden,
de værker der vil blive diskuteret i fremtiden, de værker der har blivende
værdi.
Og lad
os da gå i flæsket, lad os bruge den store ragekniv, lad os finkæmme og lægge
alt det overflødige, usikre, for meget og for lidt frem til offentlig beskuelse
– og såfremt værket derved falder fra hinanden – frem til offentlig henrettelse.
Vi begynder med Dvæler ved sort (3. oplag forventes at være fra trykken ultimo
januar 2012 og allerede i morgen tirsdag d. 20/12 er der et nyt fra Simons
hånd; første udgivelse i den nye serie Momentum).
Altså:
Hovedet på bloggen:
Simon Latz. Dvæler ved sort. Istedgades boghandel. 2011
Brugen af store bogstaver virker to steder forstyrrende:
Eksempel: ”Kære Søde Menneskeflok/Kig
Mig i Hjernen og angrib.
Eksempel: ”en Rigtig Krigserklæring.”
Et enkelt sted gentages et ord unødvendigt:
”Den med jeres/ekstra konforme skyklapper. /Den slags skyklapper man brugte/da man byggede det store
lufttårn.”
Tvivlsom relevans af tvivlsomt udsagn:
”Det står klart ... man kan ikke
gå ned i en kadence/ der ikke findes”
Brug af begreb/ord der tynger digtet unødigt:
”Synk ned/i intetheden.
Her er en smule/underbefolket, men muligheder vælder frem.”
Sådan ville digtet stå stærkere: ”Synk ned/Her er en
smule/underbefolket, men muligheder vælder frem.”
Lukkende unødvendig gentaget sætning: ”De er hellige i
skindet og kigger længselsfuldt efter/mit skin/De hader mig./Misundelse har
erstattet deres ambitioner./En bedre verden? De
hader mig.”
Men så kan der heller ikke pilles mere ved denne
lidenskabelige perle af en mørkglødet digtsamling.
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar