SOM BÅL I GADERNE

Hvor vi dog glemmer. Hvor vi dog tager fejl. Hvor vi dog slår ihjel:

SEJRHERRERNES TALE

”Vi siger til jer: Rejs jer, og kom frem,

det er tilladt at genopstå af døde,

Velkommen! I kan nu igen gå hjem

til daglig arbejde og stævnemøde:

Hver virksomhed er rejst, og sat i stand,

jernbanesporene for længst gjort klar,

 og Lov og Orden hersker i vort land:

Vi er her, alle, som vi dengang var.

Men jeres gravsten ligger os i vejen.

Vi fik vor part i verden uden jer,

den hyldest som vi gav, er helt vor egen –

men samarbejd med os, for denne er

en anden tid, da I bør være med

i den ny genoprustningsfred!”

KRONIK

Jeg læser dagens sandhed, sort og hvid ..

da mindes jeg min barndom, den var blid,

jeg husker glemte ting jeg så i går ..

(kan nogen lære mig det, der forstår

hvordan man fanger den forsvundne tid,

og hvordan ånderne i flasken går?

bruger man dertil: tålmod eller flid,

og kan man siden: knuse dem til skår?)

– min første skole står for mine øjne,

der står en sværm af raske drengeknoer,

mit mellemgulv, mit ansigt, ligger nøgne

imod det skingrende og glade kor,

og jeg står forsvarsløs

og hører dem: Slå løs slå løs slå løs!

og man skal aldrig mere være i fred,

for her vil de så ivrigt slås i dag,

hvor de vil drive mig at være med

og slå en dreng og slå en by i kvag –

og hvem fik lært dem denne spændende leg

hvori de drives selv, som du og jeg?

Men borgermennesker elsker stærke ord,

– jo fler Kanoner, desto mere Fred –

de kæmper målbevidst, for det de tror,

en Frihed uden videre mål og med;

de taler langt om midlerne og målet

og vælger bomberne, og dermed bålet –

et valg, hvor ikke een af os fik stemt:

Vi ønskede freden, ingen verdenskrige,

det bad vi dem om Retten til at sige

og de svarede: ”Det skal ikke blive glemt!”

– så vi får levende bevægede år

hvor det går mod den ny fascismes vår

INDBERETNING NR. 2

Jeg kender nu den nævnte sygdoms tegn;

den er spredt snigende, ved sporløs smitte,

er nu omsider nået til denne egn

og kommet til fuldt udbrud i vor midte,

hvor det har vist sig uomstødeligt:

Ingen behandling lykkes, ingen er der,

hvert enkelt tilfælde er dødeligt,

skønt patienten føler næppe smerter –

en sløvhed, tydelig ufølsomhed,

lang angstfornemmelse, så raseri

ved ingen ting, og en utålsomhed

som hurtigt nærmer sig til idioti ...

Jeg sender dem om muligt ny rapport:

Jeg er i tredje stadie, tiden kort.

DEMOKRATI

”Fanen drager mod et sølet landskab og vort hjemlands

sprog kvæler trommehvirvlerne.”

”I centrene vil vi nære den mest kyniske prostitution.

Vi skal massakrere de selvfølgelige oprør.”

”Til pebrede fortørkede lande – til tjeneste for den

mest uhyrlige industrielle og militære udbytning.”

”På gensyn her, lige meget hvor. Rekrutter for den gode

vilje, vi får en grusom filosofi! uvidende til videnskab;

radbrækkede til komfort; og eksplosionen til hverdagen,

det er retningen. Fremad march!”

                                                            Arthur Rimbaud 1872

FOLKESTREJKEN

Der er nu, allerede, gået dage ...

Vi savner lyde, mens vi hører fødder

der hastigt går, og fjerne, skarpe ekko.

Flygtede du i går – bliv så hos os;

kom ind og tal med mig du ikke kender,

del det du har endnu, med dem du ser.

Vi har så kun, i vores Sommerferie,

at smile til kanoner, uden våben, at vente, og at være spærret inde:

Een enkelt dør – de dræber en for en,

men ikke os: Vi, er ikke alene,

vi er nu mange og udødelige,

og ordet løber lysende og rent

som bål i gaderne under aftnens blå.

JANUARIA

Herre over vor indgang og vor udgang;

du som aldrig ser tilbage

og ingensinde frem,

og hvis øjne nuet vandrer igennem

med skygger, form og varme;

du som åbner undfangelsens lønveje,

det dampende ar,

blødende frugt;

du som åbner porten

ind til labyrinthen

og mørket,

og som lader bag os

blodet og skrigene som

springer mellem lukkede mure,

og åbner porten

ud mod den blændende havstrand;

   Du som bringer ebben, bringer flod,

som åbner græsland ud, eller blotter golde vader,

som æder skrænterne op og drukner kvæget,

som lander skibene og sender dem igen mod havet,

send os kvæg, send os kornland, send os flåder,

send os fylde i juliskyer,

send os overfloden ved solhverv

at vi kan vandre igen til mørket

og vore børn gennem dine klare øjne

JØRGEN SONNE, mine Damer og Herrer, JØRGEN SONNE. Delfiner i Skoven, mine Damer og Herrer, Delfiner i Skoven.

DROP BØGERNE!

DROP BØGERNE!

DROP BØGERNE!

KH

Thomas

Istedgades boghandel