Den polske litteratur har de sidste mange årtier haft et
niveau ikke mange andre sprogområder kan prale med. Skyldes det at Polen gennem
alle år har været udsat for diverse besættelser, udslettelser, overtagelser og
elendigheder? Skyldes det at polakkerne forstår at kun gennem ånd, gennem
litteraturen kan et folk få sig selv i tale? Skyldes det at polakkerne gerne
blander poesi og politik? Skyldes det at polakkerne – ganske simpelt – er et af
de få folkefærd der ikke har glemt at åndens brønd fyldes af de menneskelige
erfaringers underjordiske strømme?
Vi tager endnu en polsk digter – denne gang på dansk (Jannie
Katz! Hvad siger du til en samlet udgave af digterens værker på dansk – evt.
suppleret af Jess Ørnsbo? Tag gerne kontakt!).
En advarsel: Dette er poesi!
HVAD JEG SÅ
Til minde om Kazimierz Moczarski
Jeg så profeternes rive sig i deres falske skæg
jeg så svindlerne slutte sig til flagellanternes sekt
bødlerne i lammeskind
flygte for folkets vrede
spillende på deres fløjter
Jeg så jeg så
jeg
så en mand der blev underkastet tortur
nu
sad han trygt omgivet af sin familie
fortalte
vittigheder spiste suppe
jeg
så på hans halvåbne mund
hans
gummer – to spinkle slåengrene skrællet for bark
det
var skamløst over alle grænser
jeg
så al nøgenheden
al
ydmygelsen
bagefter
et højtideligt møde
mange mennesker og blomster
lummert
en eller anden talte uafbrudt om fejltagelser
jeg tænkte på hans smadrede mund
er dette da det sidste akt
af en Anonymus´ skuespil
fladt som et ligklæde
fuldt af halvkvalt gråd
og deres fnisen
da de efter at have åndet lettet op
fordi de nu igen har klaret den
fjerner de døde rekvisitter
og langsomt
trækker
det blodplettede tæppe
til side
HR. COGITO SPEKULERER OVER BLODET
1.
Da Hr. Cogito
læste en bog
om videnskabens horisonter
en beretning om tankens fremskridt
fra troens mørke
til kundskabens lys
stødte han på en episode
der formørkede Hr. Cogitos private horisont
med en sky
et ubetydeligt tilskud
til menneskenes skæbnesvangre vildfarelsers
smækfede historie
i meget lang tid
har man næret den overbvisning
at et menneske har et ganske stort blodreservoir i sig
en lille buttet tønde
med over tyve liter
- en bagatel
på den måde kan man godt forstå
de overdådige krigsreportager
de koralrøde slagmarker
blodets rivende strømme
og himlen der gentager
sine skændige hekatomber
og også den almindeligt anerkendte
helbredelsesmetode
man åbnede pulsåren
på de syge
og lod letsindigt
den kostbare væske flyde
ned i en skål af tin
ikke alle kunne holde til det
Descartes hviskede på sit dødsleje
Messieurs épargnez
–
2.
nu ved vi nøjagtigt
at i ethvert mennesket krop
hvad enten dødsdømts eller bøddels
strømmer der så lidt som
fire-fem liter
af det man engang kaldte kroppens sjæl
et par flasker bourgogne
en kande
en fjerde del
af en spand
meget lidt
Hr. Cogito
undrer sig naivt over
at denne opdagelse
ikke har vendt op og ned
på alle skikke
den burde i det mindste have inspireret
til fornuftig sparsommelighed
så det ikke længere var tilladt
at ødsle så urimeligt
på krigsmarker
på torturtorve
der er virkelig ikke for meget af det
der er mindre end af vand af olie
og af andre energiressourcer
men det gik anderledes
konsekvenserne man drog var nederdrægtige
i stedet for mådeholdenhed
ødselhed
denne præcise måling
har styrket nihilisterne
indgydt nyt liv i tyrannerne
nu ved de med sikkerhed
at mennesket er skrøbeligt
og nemt at tappe for blod
fire-fem liter
en mængde uden betydning
videnskabens triumf
blev altså ikke omsat
til åndeligt foder
til nye adfærdsmønstre
og moralske normer
det er en mager trøst
tænker Hr. Cogito
når forskernes anstrengelser
ikke ændrer tingenes gang
de vejer ikke mere
end en digters suk
men blodet
bliver ved at flyde
ud over kroppens horisont
og fantasiens grænser
- det vil sikkert ende
med en syndflod
EVENTYRET OM SØMMET
Af mangel på et søm er et kongerige faldet
- fortæller ammernes visdom – men i vort rige
har der længe ikke været nogen søm de er der ikke og vil
ikke være der
hverken de små et billede kan sømmes fast på væggen med
eller de store man kan lukke en kiste med
men trods det eller måske netop derfor
varer kongeriget ved og vækker endda beundring hos andre
hvordan kan man leve uden søm papir og snor
mursten ilt frihed og hvad der ellers skal til
det kan man åbenbart siden det bare bliver ved
hos os bor folk i huse ikke i huler
fabrikker udsender røg tog kører på steppen og gennem en
tundra
et skib bræger over det kolde ocean
der er hæren og politiet et sejl en hymne og en fane
alting tilsyneladende ligesom i resten af verden
men kun tilsyneladende for vort kongerige
er hverken naturens eller menneskers værk
tilsyneladende holdbart er det rejst på mammuternes knogler
i virkeligheden er det svagt ligesom standset
mellem en handling og en tanke mellem væren og ikke-væren
det
som er virkeligt falder Et blad en sten
men
spøgelser lever hårdnakket videre trods
solens
opgang og nedgang himmellegemers rotationer
på
den skændede jord falder tingenes tårer
(Zbigniew Herbert. Rapport fra den belejrede by. Oversat af Katz og Harder. Brøndum.
1986)
EN REJSE
1.
Hvis du begiver dig ud på en rejse lad den være lang
en vandring tilsyneladende uden mål og med med en faren i
blinde
så at du kan lære jordens ruhed at kende ikke blot med dine
øjne
men
også med fingrene
og med hele din hud prøve kræfter med verden
2.
Bliv venner med grækeren fra Efesos jøden fra Alexandria
de vil føre dig gennem søvnige basarer
traktaternes og krypternes byer
hvor Basileos Valens Zosima Geber Filaktet
svajer over en udslukt atanor på en smaragdtavle
(guldet fordampede visdommen blev tilbage)
gennem Isis´ forhæng der blev trukket til side
spejlkorridorerne indrammet i mørke
tavse indvielser uskyldige orgier
gennem forladte stoller af myter og religioner
kommer I frem til de nøgne guder berøvet symboler
døde altså evige i deres uhyrers skygger
3.
Er du allerede blevet vidende ti da om din viden
lær verden på ny som jonisk filosof
smag på vand og ild på luft og på jord
thi de bliver tilbage når alt andet forsvinder
og rejsen bliver tilbage skønt ikke længere din
4.
Da vil dit fædreland forekomme dig lille
en vugge en båd bundet til en gren med moderens hår
nævner du dets navn vil ingen af dem der sidder ved bålet
vide bag hvilket bjerg det ligger
hvilke træer der føder det
i sandhed når det behøver så lidt ømhed
gentag sprogets latterlige lyde før du falder i søvn
at hvad sig
smil til det blinde ikon før du falder i søvn
til burrer til en bæk til en lille sti til engene ved floden
hjemmet forvandt
der er en sky over verden
5.
Du skal opdage talens ubetydelighed gestusens kongelige magt
begrebernes nyttesløshed vokalernes renhed
med dem kan du udtrykke al sorg glæde henrykkelse vrede
men du må ikke eje vreden
tag imod alt
6.
Hvad er det for en by en bugt en gade en flod
klippen der vokser ud af havet beder ikke om et navn
og jorden er som himlen
vindenes vejskilte de høje og lave lys
små tavler blev til støv
sand regn og græs slettede erindringer
navnene er som musik gennemsigtige og betydningsløse
Kalambaka Orchomenos Kavalla Levadia
uret går i stå nu er timerne sorte hvide eller blå
de gennemsyres af tanken om at du er ved at miste dine
ansigtstræk
når himlen lægger sit segl på dit hoved
hvad kan en mejslet inskription svare tidslerne
giv din sadel tilbage uden fortrydelse
giv lutten tilbage til en anden
7.
Altså hvis det skal være en rejse lad den være lang
en ægte rejse fra hvilken man ikke vender tilbage
en repetition af verden en grundlæggende rejse
en samtale med elementer spørgsmål uden svar
en pagt fremtvunget efter kampen
den
store forsoning
(Znigniew Herbert. Stormens epilog.
Oversat af Katz og Hartmann. Husets forlag/S.O.L. 2002)
HR. COGITO OM MAGIEN
1.
Mircea Eliade har ret
vi er – trods alt
et avanceret samfund
magien og det gnostiske
florerer som aldrig før
kunstige paradis
kunstige helveder
sælges på gadehjørnerne
i Amsterdam har man afsløret
torturredskaber af plastic
et pigebarn fra Massachusetts
modtog bloddåben
den syvende dags sindslidende
står stive på startbanerne
de bortrives af den fjerde dimension
en ambulance med hæst horn
gennem Telegraph Street
flyder en stime af skæggede
i en sød duft af nirvana
Jas Golab drømte
han var gud
og som en gud over intet
svæved han let som en fjer
ned fra Eiffeltårnet
en mindreårig filosof
en elev af Sartre
skærer behændigt
maven op på en gravid kvinde
og maler med blod på væggen
udraderingens strofer
endvidere orientalske orgier
krampagtige og noget kedsommelige
2.
der skabes formuer
nye brancher i industri
og forbrydelse
småbåde sejler flittigt af sted
ud efter nye krydderier
den visuelle løsliderligheds ingeniører
arbejder åndeløst
stakåndede hallucinationsalkymister
producerer
nye gys
nye farver
ny stønnen
og den aggressive epilepsis
kunst kommer til verden
hen ad vejen
gråner depravatorerne
og tænker på tilfredsstillelse
så opstår der
nye fænglser
nye asyler
nye kirkegårde
men det er en vision
om en bedre fremtid
foreløbig
blomstrer
magien
som aldrig før
(Zbigniew
Herbert fra Lad os ikke pakke oceanerne
ind i bomuld. Polske digte fra dette århundrede. Ved Jess Ørnsbo. Vindrose.
1983)
Indtil vi får oversat det fulde forfatterskab og kan lægge
en mursten af en billig paperback på bordet foran dig anbefaler vi de
ovenstående danske oversættelser og for den utålmodige er der hjælp at hente i
The Collected Poems 1956-1998. Ecco. 2007.
Dette er pensum. Dette er Zbigniew Herbert, mine Damer og
Herrer, Zbigniew Herbert!
KH
Thomas
Istedgades boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar