Vi afbryder
for en kort stund rejsen gennem Polens land for igen at vende blikket mod
andedammen.
Som de
opmærksomme vil have bemærket har After Hand efterhånden beriget den
intelligente læser med et ikke ubetydeligt antal forrygende værker. Det skal
dog ikke forhindre os i at uddele en redaktionel skideballe til selv samme
After Hand. Tværtimod. Når man kender niveauet – og det gør After Hand med al
tydelighed – er man forpligtiget til at holde det. Og det har After Hand så
langt fra gjort de seneste par år. Der er fra deres hånd kommet for mange
danske digtsamlinger der burde have været igennem enten en kraftig redigering
eller en pæn afvisning med en opfordring til at fortsætte skriveøvelserne og
vende tilbage når en helhed har materialiseret sig på papiret. Vi griber i den
bekymrende bunke og gennemgår i denne omgang debuten Til dig af Christian Bjolhjan fra 2010.
Digtsamlingen fremstår som helhed svag,
famlende, usikker og uden retning, så lad os trække det frem der faktisk
holder; det der ville kunne bære en udgivelse; det der også om mange år, når
samtidens sludder er glemt og verden igen fødes hver dag, vil blive læst og
forstået. Samlingen indledes med dette meget fine, ja grænsende til fantastiske
digt:
Hvem er du?
Hvor går grænsen
for det du er
og hvordan?
Du gemmer dig i fine huler
har du glemt det?
Kender du en gud personligt:
Del ud ved bordet – start
hvor du vil, måske er det bare vigtigt, at
der ikke kun er én
der
ved hvad spillet gælder
Et par digte
inde støder vi på følgende:
Du er din datter og din far, en hvileløs
familie
rejser forsvarsløst blandt mennesker og
viser dig som mig
du indoptager alt og dine øjne åbner mere,
ekspanderer
dømningerne i hjernen brister
indlandsisen kælver flere gange dagligt
du er vand
du døber det du græder for
Her havde
det været på sin plads om forlaget (eller blot en læser) havde foreslået og
gennemtrumfet en fjernelse af digtets 2 første linier. Udtryk som ”Du er din datter og din far” hører ingen
steder hjemme, hvis man vil hæve sig op over gymnasielt niveau – det samme gør
sig gældende for ”og viser dig som mig”.
Fra ”Du indoptager ...” og frem
holder digtet et absolut acceptabelt niveau.
Helstøbt og herligt aggressivt fremstår
følgende digt som samlingens stærkeste:
kog Dengang
sammen til et enkelt virvar
én form, én og larmen
fra en tom koncertsal
plastichagekors og pastaskruer
gennemknepper døden, din parfume, telte
vælter
folket kvæles ud af strikkepindes linjedans
forsatan
dans og tøm et magasin i gulvet
rundt om
dine fødder
Ja, har man
lyst til at skrige – tøm det magasin! Her, Christian, her har du fat i noget
grundlæggende – hold fast! Efter denne lille perler er det den rene
pseudofilosofiske ørkenvandring indtil vi støder på:
Forlad dit hus forlad din mark brænd
fødegården ned
kravl brak i blinde
du skal vide
du ikke ved det hele om det sted, du ender.
At du ikke ender
Dog havde vi
sagtens kunne undvære den sidste sætning (klassisk eksempel på pseudofilosofisk
vrøvl), men lad gå og lad os fortsætte til næste digt:
End. I morgen er det meste tværet ud igen –
en mulighed
forløs dig i forløsningen – æts vejen under
dine fødder
hvis den allerede ligger der er den ikke din
Det er da en
opfordring der er til at forstå! Det samme gælder det følgende digt der
samtidig er det sidste i samlingen der fortjener vores opmærksomhed:
Væk mig. Vær en del af dig der deler sig.
Forbrænd dit jeg
blandt andres
ligeså meget jeg
Vi vækker
gerne forfatteren – især når det som i de her fremhævede digte har vist sig at
han faktisk godt kan drømme større drømme end den sædvanlige akademiske
forfatterspire kan i sin iver efter anerkendelse og udgivelse. Til dig i redigeret form kan naturligvis
rekvireres i Istedgades boghandel – send en mail så lader vi den sorte brede
fyldepen opsluge hvad After Hand og forfatter ikke fik fjernet før udgivelsen.
KH
Thomas
Istedgades
boghandel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar