onsdag den 12. februar 2014

DET UOPRIGTIGE ÅRHUNDREDE

Vi har før været omkring denne nation og deres forrygende forfattere, der aldrig tøver med at kalde en idiot for en idiot og derfor naturligvis sjældent når ud til andre end de nærmeste åndsfæller. Her er den endnu en gang Arena, der i tidernes morgen bragte danskerne dette pragtværk i hænde.
Vi tager en bid om anmeldelser ... de er jo eftersigende stadig populære i det danske såkaldt litterære miljø.

"Tirsdag.
Endnu en anmeldelse, denne gang i Orzel Bialy af "Trans-Atlantyk" og "Vielsen". Jan Ostrowski. Hvis jeg ikke selv kan få noget ud af hans sætninger med deres forvredne, forviltrede, uvaskede ordføjninger der udspyer så besynderlig en stammen, hvad skal andre så gøre?
Som sædvanlig rammer littteraturens avantgardistiske forposter på allerdramatiske vis i en strambukset "numse". Af hans erklæringer at dømme beror Gombrowicz´s problematik på ... en åbenbaring af den molekylære fuldkommenhed.
Fra at være importør af litterære smånyheder forvandlede Gombrowicz sig i krigens løb til en eksportør af polske skribleriprodukter.
Eller følgende brøler:
Som kunstværk giver den færdige bog ikke syndsforladelse for dens forfatters teorier.
Tre spalter af dette sjuskeri. Så vidt jeg ved er Ostrowski leder af den litterære afdeling i Orzel. Ja, denne artikel kan virkelig kun godkendes til trykning af selvsamme person som har skrevet den.
Hvorfor giver redaktøren trælbundne sind min bog disse stød og hvorfor niver den efter bedste evne i bogen? Jeg ledte efter denne hemmelighed og fandt den i følgende sætning: "Han har kastet smuds på sig selv og på emigrationen ... For øjeblikket får han et ordentligt lag polemisk tæv, og doser af tavshed til at desensitere sig" Ostrowski har erkendt at polemiske tæv er mere effektive, skønt personer der ikke kan tale snarere burde vælge den desensiterende tavshed. Når sagen drejer sig om mig, herr Ostrowski, er tavshed mere dræbende på læber der kun kan tillade sig dumhed.
Hvad skal man gøre emd et så henrivende kronikskrivende fænomen som herr Ostrowski? En henrivende "fan" som i nogle få ord sønderslår verdensanskuelser, uddeler belæringer, afdækker sandheder, danner, konsoliderer, former, demaskerer, konstruerer, lancerer, orienterer ... Selv Gud bruger han til at skælde ud med; men i Guds og sandhedens navn drejer det sig overhovedet ikke om Gud men blot om at få kniven ind i en eller anden ...
Hvad berettiger ham til på den måde at misbruge Guds navn eller til at misbruge alle de alvorlige navne som han har spækket sin føljeton med og til at misbruge læserens gode tro? Hvad? Selvfølgelig - sunde idealer. Men jeg, som er en uværdig omstyrter og kyniker ved at intet er lettere end at have sunde idealer. Det kan enhver have. Sunde idealer har alle - naturligvis i deres egen overbevisning. Disse sunde idealer det er nederlaget, sygdommen, forbandelsen der hviler over dette vort uoprigtige århundrede. Ostrowski er en mikrobe der er del af den sygdom hvis diagnose Milosz har givet os - den slags små årsager har monstrøse følger. Det er ingen kunst at have idealer, det er en kunst - i meget høje idealers navn at undgå at begå ganske ubetydelige forfalskninger. "

Så meget for anmeldelser og anmeldere - og sunde idealer i dette uoprigtige århundrede. Tak til Hr. Gombrowicz for hans Dagbog, som vi slet ikke kan slippe igen. Så meget sandhed, så meget lidenskab ...

"Onsdag
"Kafkas dagbog". I denne forbindelse gav jeg mig atter til at kigge "Processen" igennem og sammenlignede den med Gide´s version for scenen. Men denne gang lykkedes det mig ikke at læse bogen ordentlig igennem - jeg blændes af solen i den geniale metafor der stråler gennem Talmudskyerne, men læse side op og side ned,nej, det overstiger kræfterne.
Engang vil det vides hvorfor så mange store kunstnere i vort århundrede har skrvet så mange ulæselige værker. Og ved hvilket under disse ulæselige og ulæste bøger dog har vejet så tungt til i århundredet og er berømte. Med ægte undren, med uforløjet anerkendelse har jeg måttet afbryde magen en læsning der i al for høj grad kedede mig. Engang vil det opklares hvad det er for et naturstridigt ægteskab mellem ophavsmand og modtager der avler værker som er blottet for kunstnerisk sex appeal. Hvilken skændsel. Til tider har jeg det indtryk at der balndt os, forfattere, bor en form for dumhed som fordrejer vort hele virke, og som vi ikke kan forsvaere os overfor idet den bestandig forbliver anonym ... "

Vi må samtykke her i kedsomhedens århundrede, hvor litteraturen leger bogstavlego med sig selv og dagligt forgøgler den nye nysgerrige læser, at er det ikke kedeligt, er det ikke rigtig litteratur.
Keder du dig, så læs noget andet - et bedre råd til den nye læser findes vist ikke for øjeblikket.
Vi fortsætter med lidt om kritikken og et par gode råd til de skrivende:

"Situationen forværres af det faktum at den moderne kritik mangler tilstrækkelig intelligens eller også tilstrækkelig styrke til at overkomme det vanskeligste hverv: at vende tilbage til de elementære og evigt aktuelle anliggender der er som døde blandt os fordi de allerede er for lette, for enkle. Kritikken kan kun tillade sig det fuldkomne - det til det absurde fuldkommengjorte - denne mekanisme der råder over os idag og i kraft af hvilken der opstår bøger der er stadig bedre som litteratur. Disse herrer ville aldrig driste sig til at gøre indgreb i selve systemet, hvad der forresten overstiger deres muligheder. Eftersom det er et resultat af de afhængighedsforhold der opstår mellem kunstneren og andre mennesker, om litteraturen har denne eller hin karakter. Hvis I ønsker at sangeren skal synge anderledes må I forbinde ham med andre personer - gøre ham forelsket i en anden, og få ham til at elske på en anden måde. Stilens kombinationer er uudtømmelige, men alle er i grunden kombinationer af personer, menneskets fortryllelse af mennesket. Litteraturen forbliver desværre en kærlighedsroman mellem gamle subtile herrer der er forelskede i hinanden og gensidigt bærer vidnesbyrd om hinanden. Mod! Sønderbryd tryllekredsen, gå ud og søg ny inspiration, giv barnet, snothvalpen, halvidioten lov til at underkue Jer, slut forbund med mennesker af en anden status!"

Barnet, snothvalpen, halvidioten!! Hørte I det, mine Damer og Herrer? Mennesker af en anden status!! De elementære og evigt aktuelle anliggender!! Åh, hvor bliver det godt at høre nyt fra Naja og Simon og Anders og Sofie og er der ellers levende tilbage derude?. Skynd jer, venner! Som I kan se, har vi travlt. Det er allerede længe siden litteraturen døde!

KH
Thomas







Ingen kommentarer:

Send en kommentar