søndag den 27. november 2011

EN FOR ALLE, ALLE FOR EN!


En autoritær opfattelse af litteraturen. Er det en autoritær opfattelse af litteraturen at være i stand til at skelne ånd fra vrøvl? Er det en autoritær opfattelse af litteraturen at mene at skriveøvelser bør blive i skuffen og kun mesterværker se dagens ly? Er det en autoritær opfattelse af litteraturen udelukkende at beskæftige sig med de udødelige værker? Er det en autoritær opfattelse af litteraturen at hævde at dette er væsentligt?
   Er det ikke snarere en demokratisk opfattelse af litteraturen. Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at ingen og derfor alle kan skelne? Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at mene at skriveøvelser bør se dagens lys. Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at beskæftige sig med alle slags værker uden at skelne? Er det ikke en demokratisk opfattelse af litteraturen at hævde at dette ikke er væsentligt? Er det ikke snarere den demokratiske opfattelse af litteraturen der er problemet?

Der er visse påfaldende ligheder mellem den officielle demokratiske propaganda den danske befolkning har været underlagt siden 1945 hvor nazismen (og senere i 1989 kommunismen) skiftede uniformen ud med jakkesæt og fortsatte deres jagt på verdensherredømme i demokratiets navn og så nutidens litterære propaganda. 
   Ligesom der ikke længere er forskel på fred og krig er der ikke længere forskel på ånd og vrøvl? Ligesom der ikke længere er forskel på kvalitet og kvantitet er der ikke længere forskel på mesterværk og blot tekst. Ligesom der ikke længere er forskel på rigtigt og forkert er der ikke længere forskel på at læse Galskab og En dråbe i havet. Ligesom der ikke længere er visionære mennesker er der ikke længere visionære forfattere, forlæggere, læsere.

Demokratiet har sejret over de autoritære styrer. Tillykke! Bliv endelig ved. Forsæt det gode arbejde, slaver! De bliver rigere og rigere og I bliver mere og mere forvirrede. De bliver færre og færre og I bliver flere og flere. Mon ikke det ender med at en af dem snart ejer alle jer? Mon ikke.

Vrøvl har sejret over ånd. Tillykke! Bliv endelig ved. Forsæt det gode arbejde, slaver! Ned med de autoritære verdensmodeller! Demokratiser alt og alle. Lad intet land gå fri, intet menneske. Udryd al ånd og friheden vil være jeres!


KH
Thomas
Istedgades boghandel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar